Ved at kombinere venetiansk livlighed med kroatiske kyster og overdådig osmannisk arkitektur giver denne Grand European Tour de perfekte blanding af stimuli af alle jeres sanser.
Når I rejser jer gennem de spændende lande i det tidligere Jugoslavien, får I afdækket noget af denne fængslende regions rige fortid, der også er uudsletteligt præget af de gribende konflikter i nyere og gammel historie, I vil opdage Sarajevos og Mostars bemærkelsesværdige og inspirerende modstandsdygtighed og udforske de varige påvirkninger på de omkringliggende byer Beograd, Dubrovnik og Skopje.
I hver ende af denne fantastisk spændende rejse vil I opleve to af de mest magiske byer i Sydeuropa. I bor på det ikoniske femstjernede Four Seasons Sultanahmet-hotel og bruger tid på at udforske Istanbuls unikke blanding af asiatisk og europæisk kultur, religion og stil. Lige så fortryllende, men helt i kontrast, er den herlige by Venedig, hvor I omfavner dens rige arv af musik og kunst og fanger den sande essens af denne romantiske og kultiverede by.
Turen inkluderer
Rejseplan
Venedig – Trieste – Ljubljana – Sarajevo – Mostar – Dubrovnik – Beograd – Skopje – Thessaloniki – Sofia – Plovdiv – Istanbul
Rejsen Inkluderer:
- 6 nætter i privat kupé en-suite på Golden Eagle Donau Express toget
- 1 nat på 5* hotel i Dubrovnik
- 4 nætter på 5* hoteller (2 før og 2 efter turen).
- Inklusive alle alkoholiske og ikke-alkoholiske drikkevarer (fra standard bar-listen)
- 11 x morgenmad, 10 x frokost & 11 x middag
(Herunder frisk tillavede måltider af lokale råvarer ombord på toget, autentiske madoplevelser på lokale restauranter.) - Ekspert guidede udflugter som beskrevet i turbeskrivelsen
- Freedom of Choice udflugts muligheder
- Kabine-service inklusive aftenopredning
- Erfarent Tour Management team
- Services fra en britisk registeret læge og medicinske faciliteter ombord på toget
- Transfers ved ankomst og afrejse
- Alle drikkepenge – både i og uden for toget
- Porter service af jeres bagage under hele rejsen
Bemærk:
- Flybilletter er ikke inkluderet i prisen, men dem booker vi selvfølgelig også gerne.
Priser er i DKK pr. person
Periode | pr. person i delt Deluxe Twin Cabin | pr. person i enkelt Deluxe Cabin | pr. person i delt Superior Deluxe Dobbelt Cabin | pr. person i enkelt Superior Deluxe Cabin |
---|---|---|---|---|
2023: 29 apr - 10 maj | UDSOLGT | UDSOLGT | UDSOLGT | |
2023: 18 okt - 29 okt | fra kr. 111.800 | fra kr. 167.300 | fra kr. 140.300 | fra kr. 234.800 |
Dag 1: Italien - Venedig

Venedig er en virkelig fængslende romantisk by. Dens uovertrufne skønhed tager pusten fra både førstegangs besøgende og stamgæster. Inkluderet i jeres ophold i Venedig er to nætter på det ikoniske femstjernede Hotel Danieli. Hotellet har en spektakulær beliggenhed og ligger kun en kort gåtur fra Markuspladsen, Dogepaladset og Sukkenes Bro.
Denne aften vil I nyde en velkomstmiddag på en lokal restaurant.
Overnatning på 5* hotel i Venedig.
Dag 2: Venedig - Canal Grande - Markuskirken - Rialto-markedet

Denne morgen kan I nyde en vandretur til højdepunkterne i den spektakulære by, Venedig. Gå gennem de snoede stræder langs Canal Grande til Markuspladsen, som i 1.000 år var hjertet i det venetianske byliv. I besøger også Markuskirken og slentrer gennem Rialto-markedet.
Alternativt kan I tilbringe dagen med at udforske denne storslåede by på egen hånd. I kan f.eks. tage en ikonisk gondoltur i St. Marks Basilika og på Canal Grande.
Overnatning på 5* hotel i Venedig.
Dag 3: Italien - Trieste

Denne morgen er der transfer fra hotellet med båd ad Canal Grande, direkte til Santa Lucia station. Her står jeres private tog, Golden Eagle Danube Express, klar til at modtage jer.
Derpå vil toget begive sig ud af Santa Lucia station på 3-mile dæmningen over Venedig Lagoon og køre videre til jeres første stop, den italienske havneby Trieste. Her skal I på en eftermiddagstur. I ser den store Piazza Unita d’Italia, byens vigtigste torv. I kan gå op ad bakken til den berømte kirke, San Giusto, der er bygget omkring et middelalderligt kompleks, der kan dateres tilbage til det 13. århundrede. Inde i kirken kan I nyde den pragtfulde byzantinske arkitektur og de dyrebare mosaikker.
Overnatning ombord på jeres tog.
Dag 4: Slovenien - Ljubljana - Postojna Grotterne

Ljubljana er en dejlig by med en kombination af gammel arkitektur og en ungdommelig kultur. Jeres morgen-bytur inkluderer besøg på Preseren Square, Trippelbroen, Dragebroen og Plecnik Markedet.
Om eftermiddagen rejser I ud af byen for at besøge Predjama Slottet, der ligger på en klippe højt over den smukke Indre Carniola-region. Udforsk kamrene og trappeopgangene for at høre om slottets mest berømte beboer og ridder, Erazem of Predjama. Derefter fortsætter I til de nærved beliggende Postojna Grotter, hvor I kører med et lille tog dybt ind i hulen og ser et netværk af storslåede grotter og mystiske dyr.
Overnatning ombord på jeres tog.
Dag 5: Bosnien-Hercegovina - Sarajevo & Mostar

Tidlig om morgenen ankommer I til den bosniske hovedstad, Sarajevo, der er en spændende blanding af østlig og vestlig kultur. Den har moskeer og minareter, en gammel basar og et atmosfærefyldt gammelt tyrkisk kvarter. Oplev byens gribende historie gennem en tur, der beskriver Balkankrigens rædsler. Arrene fra krigen er stadig tydelige, når I rejser forbi krigshærgede bygninger. I foretager et særligt besøg på tunnelmuseet under Sarajevo Lufthavn. Jeres guide, der gennemlevede konflikten 1992-1996, bringer på rørende vis de kampe, som borgerne i Sarajevo stod over for under belejringen af byen, til live.
Efter en let frokost i Sarajevo rejser I om eftermiddagen med bus til den historiske by Mostar, der er et miks mellem mange civilisationer, kulturer og tre religioner. Mostar var en af de vigtigste byer i det osmanniske rige. Byens berømte stenbuebro, der forbinder de kristne og muslimske områder, blev genopbygget i sommeren 2004. I besøger også Turkish House og moskeen, før I går gennem de smalle basargader, hvor I kan shoppe traditionelle souvenirs og kunsthåndværk.
Sidst på eftermiddagen kører I med bus (131 km) til Dubrovnik, hvor I overnatter.
Overnatning på Hilton Pucic Palace Hotel (eller tisvarende)
Dag 6: Kroatien - Dubrovnik

Siden grundlæggelsen i det 13. århundrede er Dubrovnik blevet angrebet mange gange, men er nu restaureret og er stort set uændret i 700 år. I vil gå rundt i byen gennem Ploce Gate for at besøge franciskanerklosteret, der har et af verdens ældste apoteker, den gamle havn, St. Laurence Fæstningen og Rektorens Palads. I spiser frokost med udsigt over Adriaterhavet og får derpå tid til at vandre rundt i de smalle gader på egen hånd. Sidst på eftermiddagen kører I tilbage med bus (107 km) til toget i Čapljina hvor I spiser middag, imens jeres tog afgår mod Serbien.
Overnatning ombord på jeres tog.
Dag 7: Serbien - Beograd - Sightseeing

I ankommer om morgenen i den serbiske hovedstad, Beograd, den tidligere jugoslaviske hovedstad. Byen er beliggende på det strategiske mødested for Donau Foden og Sava Floden. Denne virkelig kosmopolitiske by byder på befæstninger fra keltisk tid, middelalderlige grave og tyrkiske bade. I tilbringer en hel dag her, og jeres bytur inkluderer ‘House of Flowers’ – mausoleet i Josip Tito, rådhuset, Republikpladsen og Knez Mihajlova Gaden samt ‘Varos’ Porten og et besøg på den mægtige Kalemegdan Fæstning.
Overnatning ombord på jeres tog.
Dag 8: Makedonien - Skopje & Grækenland - Thessaloniki

Denne morgen ankommer I til det kun lidt besøgte Skopje og vil opdage, at det er en by, hvor den osmanniske indflydelse stadig er stærk. Udforsk de smalle gader i den gamle bydel med små butikker og moskeer med keramisk flisebelagt interiør. Sno jer gennem det gamle basarområde, fyldt med ting varer, og kryds stenbroen fra det 15. århundrede, der forbinder basaren med den moderne by.
Sidst på eftermiddagen ankommer I til den græske by Thessaloniki. Der kan I nyde aftenstemningen i denne pulserende by ved at tage til Aristotelous Pladsen og indtage middagen på en lokal restaurant.
Overnatning ombord på jeres tog.
Dag 9: Bulgarien - Sofia & Plovdiv

Stedet hvor Bulgariens moderne hovedstad, Sofia, ligger, ved foden af bjergmassivet Vitosha, blev først bosat af den thrakiske stamme Serdi. På jeres morgentur vil I se dele af en romersk mur, beundre den gamle St. George Kirke, Alexander Nevsky Katedralen med dens gyldne kupler og den tyrkiske Bashi-moske.
I nyder frokosten på toget, imens I fortsætter fra Sofia til Plovdiv. Den næststørste by i Bulgarien, “De Syv Bakkers By” er en af de ældste byer i Europa med mere end 200 kendte arkæologiske steder. I tilbringer eftermiddagen her med at opleve de mange seværdigheder i den charmerende gamle bydel, herunder dens gamle teatre, middelalderlige mure og osmanniske bade.
Overnatning ombord på jeres tog.
Dag 10 &11: Tyrkiet - Istanbul

Denne morgen ankommer I til Istanbul, hvor I overnatter to nætter på det femstjernede hotel “Four Seasons Sultanahmet”, et århundrede-gammelt neoklassisk hjem beliggende i et roligt område i den gamle by, Sultanahmet. Dette boutique hotel tilbyder et fredfyldt fristed fuldt af charme og raffinement. Kun få skridt derfra ligger de største historiske attraktioner, Den Blå Moske og Hagia Sophia.
Istanbul er en sagnomspunden by, der spænder over både Asien og Europa. I dag kan man opleve, hvordan gammelt møder nyt, øst møder vest, når man besøger et udvalg af Istanbuls must-see historiske steder. Et af de mest berømte monumenter i både den tyrkiske og islamiske verden, Sultan Ahmet-moskeen (den blå moske), er en fantastisk skabelse i klassisk osmannisk stil og har seks tårnhøje minareter og 260 vinduer, der belyser sit store hovedkammer, som er dekoreret med mere end 20.000 Iznik-fliser.
Hagia Sophia blev bygget i det 6. århundrede af kejser Justinian og var dengang en af de største basilikaer i den kristne verden. Efter den osmanniske erobring blev det omdannet til en moské og er i dag et af de mest storslåede museer i verden. Giv jer tid til at beundre de fine byzantinske mosaikker.
Der er også inkluderet et besøg i det osmanniske imperiums kronjuvel, Topkapi. Dette fantastiske palads er det største og ældste i verden og var den primære bopæl for de osmanniske sultaner fra 1465 til 1853. Med sin statskasse og eksotiske bygninger med udsigt over Det Gyldne Horn bliver jeres besøg i Topkapi en virkelig fascinerende oplevelse.
2 overnatninger på 5* hotel i Istanbul.
Dag 12: Istanbul - Hjemrejse

Efter morgenmaden den sidste dag vil I blive transporteret til lufthavnen for hjemrejse.
Hvorfor ikke forlænge jeres ophold i Istanbul for at udforske mere af byen i jeres eget tempo? Kontakt os venligst for hotelmuligheder, turprogrammer og priser.