The Wild Atlantic Way Syd – 10 dage kør-selv

På kanten af Europa strækker The Wild Atlantic Way sig 2.500 km. langs den irske vestkyst. Turen her går fra Galway til Kerry.

Tag på en formidabel flot tur hvor I kommer til at se alt fra forrevne klippekyster, hvide sandstrande, små øer og charmerende byer til et rigt dyreliv bl.a. med delfiner.
Hele ruten er fuld af spændende oplevelser, der bare venter på jer.
Undervejs kan I nyde den hyggelige irske musik, spise på nogle af de lokale restauranter, der serverer masser af dejlig fisk og skaldyr og ikke mindst irernes gæstfrihed.
I slutter af med et par overnatninger i Dublin.


Prisen inkluderer:

  • 9 overnatninger på 4* hoteller (eller mod tillæg en blanding af dejlige 4*& 5* hoteller)
  • 9 x morgenmad
  • Sightseeingtur i Dublin med bus og afternoon tea ombord
  • 3 nætter i Co Galway
  • 1 nat i Co. Clare
  • 3 nætter i Co Kerry
  • 2 nætter i Dublin

Flybilletter og billeje bestiller vi også gerne.
Det er muligt at tilføje ekstra nætter.

Priser er i DKK pr. person.
4* Hoteller

PeriodeDobbeltværelseEnkeltværelse
2024: 1 apr - 31 majfra kr. 10.400Få et tilbud
2024: 1 - 30 junfra kr. 11.100Få et tilbud
2024: 1 - 31 julfra kr. 11.700Få et tilbud
2024: 1 - 31 augfra kr. 12.500Få et tilbud
2024: 1 - 30 sep fra kr. 11.700Få et tilbud
2024: 1 - 31 oktfra kr. 11.100Få et tilbud
2024: 1 nov - 31 decfra kr. 10.400Få et tilbud
2025: 1 jan - 31 marfra kr. 10.600Få et tilbud

Priser er i DKK pr. person.
4*/5* Hoteller

PeriodeDobbeltværelseEnkeltværelse
2024Få et tilbudFå et tilbud

Rejsebeskrivelse

Dag 1: Ankomst Dublin - Galway & Connemara

Velkommen til Irland. Ankomst til Dublin lufthavn.
I kører vestpå mod Galway og videre til Connemara, der er et meget smukt område.
Stedet for første overnatning afhænger af ankomsttidspunkt, men det vil ligge i Co Galway.

Overnatning i Co Galway.


Dag 2: Kylemore Abbey, Killary Fjord & Connemara

I kører nordpå til Leenane hvor det er muligt at tage på en spektakulær sejltur med katamaran på Killary Fjord, der er Irlands eneste fjord (kan forudbestilles). Den er 16 km lang og op til 45 m dyb.
Forsæt til det smukke og unikke Kylemore Abbey, der ligger smukt med udsigt over Pollacapall Søen. Det er i de sidste 300 år blevet drevet af benediktinernonner.
I den nærved beliggende landsby Creggan kan I nyde en tur til fods ud på tidevandsøen Omey i tidsrummet to timer før lavvande til to timer inden højvande (check på sailing.ie).
Derpå kører I gennem Connemara Nationalpark, der er et helt fantastisk smukt, men også barskt område, med bjerge og utallige søer. Connemara Nationalpark har vilde ponyer og irske rådyr, der kan ses mange steder.
Nyd stilheden og kør videre til den hyggelige by Clifden helt ude på vestkysten.

Overnatning i Connemara, Co. Galway.


Dag 3: Connemara & Aran Øerne

I Ballyconneely syd for Clifden ligger den fantastisk smukke Connemara Championship Golf Club med skøn udsigt over Atlanterhavet.
I den lille fiskerby Roundstone kan man smage friskfanget hummer eller krabbe. Kør på opdagelse i det smukke landskab.
Der er nogle fantastisk flotte kyststrækninger, og kører I ind i landet, kan det anbefales at tage den eventyrlige vej R344 langs med Lough Inagh, hvorfra man kan se bjergene Twelve Pins.
Alternativt kan dagen bruges på at besøge Inishmore, der er den største af de tre Aran-øer. Øen er tilgængelig med færge (billetter kan forudbestilles hos os). På øerne er sproget stadigvæk hovedsageligt gælisk, og de har bevaret mange af de irske ø-traditioner, der vidner lidt om hvor hårdt livet kan være her. I kan komme rundt på øen til fods, på cykel eller med minibus. Se også de lokale damer strikke de berømte Aran sweaters.
Man bør se den mystiske befæstning, Dun Aengus, der er et 2000 år gammelt fort beliggende på kanten af en 100 m høj klippe med udsigt over Atlanterhavet.

Overnatning i Connemara, Co. Galway.


Dag 4: Galway, Clare, Cliffs of Moher, delfiner

Det er oplagt at følge kystvejen tilbage mod Galway. Spadser lidt rundt i byen i området omkring Eyre Square og gennem de hyggelige smalle gader med charmerende butiksfacader. Galway har gennem tiderne tiltrukket mange musikere og kunstnere, hvilket har sat sit præg på den livlige universitetsby.
Derfra videre sydpå til Co. Clare, der er kendt som ”Land of the Castles”. Mange steder er der masser af får, også på de små veje, og markerne er omkransede af de typiske irske stendiger. Små huse og lyngklædte bakker hører med til landskabet. En uforglemmelig oplevelse!
I kan bl.a. besøge Ailwee Cave ved den lille by Ballyvaughan, der også er et godt stop for frokost. Derfra gennem Burren-området der er et biologisk vidunder med mere end 200 forskellige planter og sjældne blomster. Det måneagtige kalkstens-landskab har masser af underjordiske grotter og stendysser.
Kør ud til kysten hvor I finder de imponerende Cliffs of Moher, der rejser sig 200 m op fra Atlanterhavet. Hvis I vil se delfiner så fortsæt sydpå til Kilrush, hvor I kan tage en bådtur med Dolphin Discovery, der har en 98% sikkerhed for at man ser delfiner på deres ture.

Overnatning i Co Clare.


Dag 5: Limerick, King John's Castle & Killarney

I kører sydpå mod Co. Kerry. På vejen kan I besøge middelalderbyen Limerick og King John’s Castle, der blev bygget mellem år 1200 og 1210. Det har været centrum for det meste af Limericks turbulente historie.
Når I forlader byen, kan I køre ind i det nordlige Kerry og besøge Foynes Flying Boats Museum, der fortæller historien om havnen i Foynes og dens forbindelse med flyvebåde i perioden 1939 – 1945.
Smag også en Irish Coffee, her hvor kokken Joe Sheridan i 1942 lavede de første af slagsen for at give varmen til nogle stakkels kolde og våde passagerer.
Fortsæt videre til Killarney.

Overnatning i Killarney, Co. Kerry.


Dag 6: Dingle Halvøen & Killarney

I dag er det tid at udforske Dingle halvøen med nogle af Irlands skønneste kyststrækninger og nogle dramatiske landskaber.
Vejen, der går rundt på øen, er virkelig flot og I kører igennem en bjergkæde kaldet Slieve Mish.
Dingle halvøen er også berømt for dens keltiske monumenter og kristne kirker.
Dingle er en fiskerby med charmerende pubber, et whisky- og gindestilleri, smalle gader og en travl havn.
Kør til Slea Head. Besøg Dunquin på den vestligste spids på halvøen. Her kan I også kigge ind i Blasket Centre, som er en udstilling om livet på de nu ubeboede barske Blasket Islands. Beboerne forlod dem i 1953. De snakkede kun irsk, og det er deres efterkommere, der i dag bor på Dingle halvøen.
Kør tilbage til jeres hotel og nyd evt. en tur i Killarney National Park hvor der er masser af vandre- og cykelstier og mulighed for en tur i hestevogn.
Om aftenen er det oplagt at besøge én (eller flere) af Killarneys pubber, hvor der spilles levende musik.

Overnatning i Killarney, Co Kerry.


Dag 7: Ring of Kerry

I dag kører I på en af Irlands mest berømte ruter, “The Ring of Kerry”: Her er et væld af bjerge, dale, søer og smukke kyststrækninger. I følger bl.a. den dramatiske kystlinje, der omkranser Inveragh Halvøen, og igennem smukke landsbyer som Killorglin, Cahirciveen og Sneem.
Følg vejen Kenmare og på vej dertil kan I stoppe ved Lady’s View, hvor der er en flot udsigt over landskabet og derfra gennem Moll’s Gap.
I Valentia Island kan I besøge Skellig Experience, der omhandler livet på Skellig Islands, der ligger ca. 12 km ud fra kysten. Den største, Skellig Michael, var engang beboet af munke, der må have levet et barskt liv. Der er bådture dertil fra havnen og vi anbefaler, at vi forudbestiller i meget god tid, da der er restriktioner på hvor mange besøgende der må besøge øen.
For de, der har en sød tand, er et besøg på den familieejede Skelligs chokoladefabrik en oplagt mulighed. Den ligger ved kysten i Balinskellig.
Kør videre til Waterville, der er hjemsted for nogle super gode golfbaner og et kendt sted for fiskeri af både havørred og laks.
Tag videre rundt langs kysten og tilbage til Killarney.

Overnatning i Killarney, Co Kerry.


Dag 8: Rock of Cashel, Irish National Stud og Japanese Gardens & Dublin

Denne morgen kører I fra Killarney mod Dublin. På vejen kan I besøge the Rock of Cashel, som rejser sig dramatisk fra det flade landskab. Det er det sted i Irland med flest monumenter samlet på ét sted, og man kan se både kirkelige og kongelige bygninger bl.a. det runde tårn, et smukt kapel fra 1300-tallet og den vidunderlige Hall of The Vicar Choral (kirkesangerens sal). Ved foden Af Rock of Cashel finder man Bru Boru, en kulturel landsby der er hjemsted for studier af Irsk folkemusik, dans, teater og keltisk historie.
Når I kommer til Kildare, er det muligt at besøge Irish National Stud og Japanese Gardens. Området er kendt for hesteopdræt.
Derfra til Dublin hvor I kan nyde aftenen.

Overnatning i Dublin.


Dag 9: Sightseeing i Dublin

I kan tilbringe dagen med at gå på opdagelse i den irske hovedstad. Se nogle af de mange spændende attraktioner f.eks. Guinness Bryggeriet hvor man kan smage en pint i baren øverst oppe, med en fantastisk udsigt over Dublin – eller og besøg et whiskey destilleri.
Se Trinity College der blev grundlagt tilbage i 1592 af Elisabeth I, og er Irlands ældste universitet. Det huser bl.a. den berømte “Book of Kells” fra det 9. årh., der er et af verdens ældste manuskripter og en af Dublins hovedattraktioner.
Den nyere del af byen, der ligger i det gamle havneområde er spændende med mange interessante bygninger, og der dukker hele tiden nye cafeer, restauranter og butikker op. Dublin har også EPIC The Irish Emigration Museum, Irish whiskey Museum og vikingemuseet Dublinia, der viser byens historie.
Dublin er også alletiders shoppingby.
Om aftenen er det hyggeligt at besøge nogle af de mange restauranter, cafeer og pubber. Man kan f.eks. bestille en irsk aften med middag, sag og musik..
Billetter til diverse attraktioner kan forudbestilles hos os.

Overnatning i Dublin.


Dag 10: Hjemrejse

Alt efter jeres flyafgang vil der evt. være tid til lidt mere sightseeing i Dublin. Byen har bl.a. mange spændende museer, gallerier m.m.

Turen kan evt. forlænges med ekstra nætter.


Kontakt os

Kontakt os ved at ringe til os på  +45 4971 8037

I er også meget velkomne til at udfylde nedenstående formular, så kontakter vi jer, så vi sammen kan sammensætte den helt rigtige rejse til jer.

I kan ikke bestille vores rejser online, da rejserne tilpasses vores kunders ønsker.

Åbningstider
Mandag – torsdag kl. 9:00 – 17:00.
Fredag: kl. 09:00 – 16:30.
Lørdag & søndag: Vi er ofte til at få fat i på tlf. – så ring til os. Ellers læg en besked, så ringer vi tilbage.

Vi kan også tilbyde at ringe jer op uden for vores normale åbningstid, hvis det passer jer bedre.

Travel's Easy - Susanne Bøgvad AubertinKontakt: Susanne Bøgvad Aubertin