Syd- og Vestirland – 7 dage med minibus

Rejsen går både til Irlands vestkyst og til den sydlige del. En tur med masser af skønne naturoplevelser.

I kører i en 16-personers minibus og undervejs er der masser af skønne naturoplevelser. Se små hyggelige byer og der er mange spændende besøg, lige fra et whiskeydestilleri til gamle slotte.
Turen går fra Dublin til Galway, ned langs vestkysten med Cliffs of Moher til Dinglehalvøen og Ring of Kerry, til sydkysten og Cork, Waterford og videre mod øst til Kilkenny og Wicklow.


Prisen inkluderer:

  • 6 overnatninger på B&B eller 3* hoteller
  • 6 x Irish Breakfast
  • Moderne komfortabel 16-sæders Mercedes minibus med professionel irsk chauffør/guide.

Bemærk:

Diverse entréer er ikke inkluderet i prisen.

Det må påregnes, at vi bestiller en ekstra overnatning i Dublin både før og efter turen.

Flybilletter bestiller vi også gerne.

Priser er i DKK pr. person
B&B / Guest House

PeriodeDobbeltværelseEnkeltværelse
2023: søndage 4 jun - 24 sep
torsdage 1 jun - 28 sep
fra kr. 13.100fra kr. 15.000
2023: søndage 1 - 22 okt
torsdage 5 - 26 okt
fra kr. 12.700fra kr. 14.500

Bemærk: Ingen børn u. 5 år på denne tur.

Priser er i DKK pr. person
3* Hoteller

PeriodeDobbeltværelseEnkeltværelse
2023: søndage 4 jun - 24 sep
torsdage 1 jun - 28 sep
fra kr. 14.800fra kr. 19.300
2023: søndage 1 - 22 okt
torsdage 5 - 26 okt
fra kr. 14.400fra kr. 18.800

Bemærk: Ingen børn u. 5 år på denne tur.

Rejsebeskrivelse

 

Dag 1: Whiskeydestilleri, Clonmacnoise og Galway

Kl. 09.00 er der afgang med bussen med jeres engelsktalende chauffør/guide fra jeres mødepunkt i Dublin. Turen går vestpå gennem Co Kildare og Co Offallys landsbrugs- og moseområder. Første stop er på Locke’s Whiskey Distillery, der formentlig er verdens ældste legale whiskeydestilleri. I får en rundvisning og smager de ædle dråber.
Turen fortsætter til den mægtige Shannon Flod og I stopper ved Clonmacnoise, med en samling af kirker, bl.a. resterne af en katedral fra det 6. årh., samt en hel del keltiske kors og høje tårne. Derpå et frokost-stop på en traditionel irsk pub i en af de små landsbyer.
Dagens sidste destination er den livlige Galway City, der bestemt ikke har mangel på gode pubber og restauranter.

Overnatning i Galway City.


Dag 2: Burren og Cliffs of Moher

I dag går turen sydpå langs kysten til Burren i County Clare, hvor I tilbringer formiddagen. Burren er en 100 km2 stor nationalpark. Det et helt unikt sted med sandstensklipper, der er eroderet til et månelignende landskab, fuldt af revner og sprækker. “Burren” betyder “store sten” og beskriver sceneriet ganske godt. Der vokser ingen træer, men til gengæld er der myriader af sjældne planter, og nedenunder klipperne er der mange huler og underjordiske floder. Der er oldgamle gravsteder, kristne kors og øde veje.
I stopper derpå i Kilfenora “Town of the Crosses”, hvor I besøger den gamle kirke og spiser frokost i en af områdets små landsbyer.
Derefter til de imponerende Cliffs of Moher med op til 215 m høje klipper, der stækker sig 7 km langs den vilde Atlanterhavskyst. På en klar dag kan man se Aran Øerne. Ved klipperne ligger også et spændende besøgscenter. I kan gå langs stierne på toppen, hvor der også er utallige havfugle at se.
Derpå kører I gennem Lahinch der er kendt for sin fine sandstrand og gode golfbane, inden I tager på en kort færgetur over Shannon og ind i County Kerry.
I skal bo de næste 3 nætter i Killarney, der ligger ved en sø. Pubberne serverer god mad, og de fleste byder på live musik om aftenen – I har masser at vælge imellem.

Overnatning i Killarney


Dag 3: Dingle Halvøen

I dag skal I på en superb tur på Dingle Halvøen – et af Irlands flotteste områder og hjemsted for gælisk kultur og traditioner. Dagens første stop er ved den brede sandstrand i Inch, der er meget populær blandt surfere.
Derfra ad de smalle veje ud på selve halvøen og gennem byen Dingle og videre til Slea Head. Det er et område med tusinder af års historie. Udsigten er imponerende ud mod Blasket Islands, der rejser sig dramatisk fra havet og mod bjergene på Ring of Kerry mod syd. Hvis vejret tillader, er det muligt at gå langs stranden eller på toppen af klipperne og nyde de vidunderlige omgivelser.
Rundturen på Slea Head leder jer tilbage til Dingle by med dens huse i klare farver og den lille travle havn. I tilbringer resten af eftermiddagen der, inden I kører retur til Killarney.
Tilbage i byen kan I gå en aftentur ind i Killarney National Park, der ligger i udkanten af byen.

Overnatning i Killarney.


Dag 4: Ring of Kerry

Så er det tid at opleve Ring of Kerry, der har nogle af Irlands flotteste kyststrækninger. Efter at have forladt Killarney vil I på en klar dag kunne se Irlands højeste bjerg Carrauntoohill. I kører til Glenbeigh, hvorfra der er flot udsigt over mod Dingle halvøen og Dingle bugten og videre til Kells og Cahershiveen. Der vil undervejs være masser af muligheder for at tage fotos.
I den lille fiskerby Portmagee er der frokoststop, hvor I evt. kan bestille fisk og skaldyr. Alternativt kan I tage over til Valencia øen og besøge Skellig Experience. Der kan I få mere at vide om klippeøerne i nærheden og det lille samfund af munke, der engang var bosat der.
Derfra videre gennem tørvemoser til havnebyen Waterville, et af Charles Chaplins favorit-feriesteder. På toppen af Coonmakista Passet har man har en af Irlands bedste udsigter.
I besøger bagefter Derrynane House, der var Daniel O’Connells familiehjem. Man kan gå tur i haven og ved stranden og se huset.
Vejen går derpå gennem bjergene til Moll’s Gap og Ladies View (opkaldt efter Dronning Victoria), der er et fantastisk udsigtspunkt, hvorfra man kan se Killarneys søer. På tilbagevejen er der tid til en kort gåtur til Torc Vandfaldet i Killarney Nationalpark. (Visse datoer vil dag 3 & dag 4 skifte rækkefølge).

Overnatning i Killarney.


Dag 5: Blarney Castle og Kinsale

Turen går videre gennem bjergene i Vestcork via markedsbyen Macroom og Lee Valley til Blarney Castle, der er fra 1446. Det ligger 8 km fra Cork, og er et af Irlands ældste slotte. Det er berømt for Blarney Stenen “the Stone of Eloquence” der siges at berige enhver, der kysser den, med gode talegaver. Prøv selv!
Der vil være tid til at se slottet, gå en tur og se det mystiske Rock Close og landsbyen Blarney. Der vil være tid til at spise frokost.
Bagefter skal I besøge Jameson Whiskey Distillery hvor I kan høre om dets historie, hvordan whiskeyen fremstilles og få en smagsprøve. Derefter mødes I med jeres nye chauffør/ turguide og nye rejsefæller til den resterende del af jeres tur.
Om eftermiddagen kører I langs de flotte kyststrækninger i Vestcork med historiske landsbyer, smukke strande, bugter og små grotter.
I slutter dagen i fiskerbyen Kinsale, der er berømt for dens rigtig gode mad. I kan nyde aftenen med en tur rundt i de smalle gader, der byder på huse i klare farver og mange livlige pubber og restauranter.

Overnatning i Kinsale, Co Cork.


Dag 6: Cobh, Kobber Kysten, Waterford & Kilkenny

Dagen byder på nogle af det sydvestlige Irlands mange attraktioner.
I forlader Kinsale og kører til havnebyen Cobh, der ligger syd for Cork. Det var derfra mange irere gik ombord på skibene, da de emigrerede til Nordamerika i det 19 & 20 årh. Det var også der Titanic ankrede op på hendes sidste stop, inden den skæbnesvangre jomfrurejse.
I kører videre mod Waterford langs den smukke “Kobberkyst”, en Unesco geopark med en fascinerende historie. Der vil være frokoststop i i en af de mindre kystbyer.
Næste stop er i Waterford, der er Irlands ældste by grundlagt af vikinger i det 9. årh. Her kan I bl.a. besøge Waterford Crystal eller et af de spændende museer eller udforske “The Viking Triangle” til fods.
Sidst på eftermiddagen kører I nordpå til Kilkenny, der har et fint slot med tilhørende park. I kan også vælge at spadsere langs med floden. Der er masser af livlige restauranter og pubber at vælge imellem i byen. I vil i løbet af aftenen opdage hvorfor Kilkenny er blevet kåret som Irlands venligste by.

Overnatning i Kilkenny.


Dag 7: Wicklow Mountains & Glendalough

I har nogle timer på egen hånd til at kigge på Kilkenny, før der er afgang til de smukke Wicklow Mountains. Dette område syd for Dublin er en nationalpark med nogle af landets højeste bjerge, der hovedsageligt består af granit, og de dybe dale er skåret ud af gletchere. Et af de mest imponerende områder er omkring Glendalough, der betyder “valley of the lakes”. Her går I dertil ad de smukke snoede stier for at kigge nærmere på ruinerne af klosteret fra det 6 årh. og dets berømte runde tårn.
Efter at have tilbragt et par timer der, kører I gennem hjertet af Wicklow Mountains National Park og gennem Sally Gap passet, før I returnerer til Dublin med ankomst der ca. kl. 18.30.


Kontakt os

Kontakt os ved at ringe til os på  +45 4971 8037

I er også meget velkomne til at udfylde nedenstående formular, så kontakter vi jer, så vi sammen kan sammensætte den helt rigtige rejse til jer.

I kan ikke bestille vores rejser online, da rejserne tilpasses vores kunders ønsker.

Åbningstider
Mandag – torsdag kl. 9:00 – 17:00.
Fredag: kl. 09:00 – 16:30.
Lørdag & søndag: Vi er ofte til at få fat i på tlf. – så ring til os. Ellers læg en besked, så ringer vi tilbage.

Vi kan også tilbyde at ringe jer op uden for vores normale åbningstid, hvis det passer jer bedre.

Travel's Easy - Susanne Bøgvad AubertinKontakt: Susanne Bøgvad Aubertin

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev

- og få inspiration til din næste kvalitetsrejse