Edinburgh, St Andrews & Fife 4 dage

Nyd nogle spændende dage i Skotlands charmerende hovedstad, Edinburgh. Denne rejse inkluderer en dejlig éndagstur til golfens hjemby St Andrews, der bl.a. byder på et gammelt universitet.

Se St Andrews fine snoede gader og den smukke slotsruin der ligger på en klippe. I besøger desuden nogle af de små charmerende fiskerbyer på den skotske østkyst, samt den historiske landsby Falkland. I får også mulighed for at besøge Edinburgh Castle, nyde en guidet tur til fods i den gamle bydel. og sidst, men ikke mindst: Stifte bekendtskab med skotsk whisky.


Pakken inkluderer:

  • 3 nætter på 3*/4* hotel i centrum af Edinburgh (5* mod tillæg)
  • 3 x morgenmad
  • Entré til Edinburgh Castle
  • En heldagstur m. minibus til St. Andrews, Falkland & fiskerbyerne i Fife.
  • Guidet tur til fods i den gamle bydel.
  • Whiskyens historie og whiskysmagning i Edinburgh (kan udelades)

Flybilletter bestiller vi også gerne.

Rejsen kan forlænges med ekstra nætter.

Priser er i DKK pr. person.
3*/4* Hoteller (5* mod tillæg)

PeriodeDobbeltværelseEnkeltværelse
2023: 1 apr - 31 majfra kr. 5.900Få et tilbud
2023: 1 - 30 junfra kr. 6.300Få et tilbud
2023: 1- 31 julfra kr. 6.700Få et tilbud
2023: 1 - 31 augustfra kr. 7.100Få et tilbud
2023: 1 - 30 sepfra kr. 6.300Få et tilbud
2023: 1 okt - 31 decfra kr. 5.500Få et tilbud
2024: 1 jan - 31 mar fra kr. 5.500Få et tilbud

Ingen børn u. 5 år på denne rejse.

Rejsebeskrivelse

Dag 1: Ankomst & Edinburgh

Ankomst til Edinburgh Airport.
Tag til Edinburgh. Se det elegante Charlotte Square og også Princes Street, der er byens hovedstrøg. Der er mange forretninger og fredfyldte parker. Gå gennem den gamle bydel “Old Town”, der er fuld af historie og den brostensbelagte High Street, der engang var center for alle byens aktiviteter. I kommer forbi St. Giles Cathedral og City Chambers på the Royal Mile, der går fra Edinburgh Castle til paladset Holyrood.
Edinburgh har også et væld af gode restauranter, cafeer, pubber m.m.

Overnatning i Edinburgh.


Dag 2: Éndagstur til St Andrews og Fiskerbyerne i Fife

Éndagsturen tager jer til South Queensferry, hvor I ser broen Forth Bridge, som kaldes “8th Wonder of the World”.
Herfra videre til middelalder-kongedømmet Fife. I følger kystvejen gennem de yndige små fiskerbyer med et stop i Anstruther. Her er brostensbelagte gader, og I kan gå en tur langs havet til havnen.
Bagefter kører I nordpå til middelalderbyen St. Andrews. Den er opkaldt efter Skotlands skytsengel, hvis rester, ifølge overleveringerne, blev skyllet op på kysten i Fife. St. Andrews har Storbritanniens tredje ældste universitet og en smuk slotsruin, der ligger på en klippe. I har ca. 2,5 time til at udforske byen på egen hånd. Golfens arnested “the Old Course” kan også beses. Golf var så populært i Skotland i det 15 årh., at det blev forbudt.
Derfra går turen vestpå gennem de bakkede landskaber i hjertet af Fife til landsbyen Falkland, der domineres af det historiske renæssanceslot. Det var engang en af den kongelige Stewart families residenser. Landsbyen er en af de smukkeste i Skotland med gamle hytter og smalle snoede gader. Falkland er blevet brugt som filmlocation i “Outlander” serien, baseret på bøgerne af Diana Gabaldon.
På tilbagevejen passerer I Loch Leven, hvor Mary Queen of Scots sad indespærret efter ordre fra hendes protestantiske slægtning, Dronning Elizabeth I.
Derfra kører I tilbage til Edinburgh.

Overnatning i Edinburgh.


Dag 3: Edinburgh Castle, Sightseeingtur & Whisky

Start med et besøg på Edinburgh Castle, der ligger højt hævet med en smuk udsigt over byen. Senere er der en guidet tur til fods i den gamle bydel.
På en tidlig aftentur kan I stifte bekendtskab med “Water of Life” som skotterne kalder deres whisky. Få en introduktion omkring duftene og en guidet smagning af  helt forskellige single malt whiskyer (kan udelades).

Overnatning i Edinburgh.


Dag 4: Hjemrejse

Der vil eventuelt være tid til lidt mere sightseeing, eller I kan shoppe lidt. Så er det tid til at sige farvel til Edinburgh for denne gang. Hjemrejse fra Edinburgh Airport.

Turen kan forlænges med ekstra nætter.


Kontakt os

Kontakt os ved at ringe til os på  +45 4971 8037

I er også meget velkomne til at udfylde nedenstående formular, så kontakter vi jer, så vi sammen kan sammensætte den helt rigtige rejse til jer.

I kan ikke bestille vores rejser online, da rejserne tilpasses vores kunders ønsker.

Åbningstider
Mandag – torsdag kl. 9:00 – 17:00.
Fredag: kl. 09:00 – 16:30.
Lørdag & søndag: Vi er ofte til at få fat i på tlf. – så ring til os. Ellers læg en besked, så ringer vi tilbage.

Vi kan også tilbyde at ringe jer op uden for vores normale åbningstid, hvis det passer jer bedre.

Travel's Easy - Susanne Bøgvad AubertinKontakt: Susanne Bøgvad Aubertin

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev

- og få inspiration til din næste kvalitetsrejse