Whiskyrejse til Islay og Speyside – 8 dage med minibus

Den perfekte rejse for alle whiskyelskere! På busrejsen besøger I mindst 8 forskellige destillerier, lige fra de røgede whiskyer på Islay til de mere bløde i Speyside.

Glæd jer til en pragtfuld rejse med minibus. Den byder tillige på mange spektakulære naturoplevelser. I starter med en 4-dages busrejse til øen Islay på den skotske vestkyst. Derefter tilbringer I 2 nætter i Edinburgh, efterfulgt af en 3-dages busrejse til Speyside i det skotske højland.


  • Turen inkluderer:
  • Rundrejse i Mercedes minibus med max. 16 personer.
  • 2 nætter på 3* hotel i Edinburgh
  • 3 overnatninger på værelse i Bowmore Distilleries hytter på Islay, alle en suite
  • 2 nætter på 3* hotel i Speyside
  • 7 x morgenmad
  • Div. færgebilletter
  • Entréer og smagninger på destillerierne:
  • I Speyside – tour og tasting på Lindores Abbey Distillery, masterclass tasting Dalwhinnie, tour og tasting at Cardhu Distillery, tour and tasting flight at Glen Moray Distillery & besøg på Speyside Cooperage
  • På Islay – tour og tasting på Ardbeg Distillery, tasting og Ardnahoe Distillery, tour og tasting at Bowmore Distillery & tour og tasting på Laphroaig Distillery
    Bemærk: Diverse andre entréer er ikke inkluderet i prisen.

Det må påregnes, at vi booker min. 2 ekstra nætter i Edinburgh, 1 før og 1 efter turen.

Jeres flybilletter booker vi også gerne.

Turen kan også skræddersys til grupper. Kontakt os for et tilbud.

Priser er i DKK pr. person

PeriodeDobbeltværelseEnkeltværelse
2024: fredage 5 apr - 17 majfra kr. 16.300fra kr. 21.400
2024: fredage 7 jun - 26 julfra kr. 16.900fra kr. 22.000
2024: fredage 2 - 30 augfra kr. 17.500fra kr. 23.200
2024: fredage 6 - 27 sepfra kr. 16.900fra kr. 22.000
2024: fredage 4 - 25 oktfra kr. 16.300fra kr. 21.400

Det er muligt at opgradere til 4* el. 5* hotel i Edinburgh mod tillæg.
Ingen børn u. 18 år på denne tur.

Dag 1: Edinburgh, Loch Lomond, Argyll og Islay

Busturen starter fra Edinburgh kl. 08.30. Kursen sættes mod Skotlands største by, Glasgow, og videre langs Loch Lomond. Videre vestpå gennem bjergene til den smukke lille landsby Inveraray, der ligger på bredden af Loch Fyne. Her kan I spise frokost, prøv lidt af de lokale fisk eller skaldyr, og kigge lidt på den historiske by.
Efter frokost kører I igennem Argyll til det gamle kongedømme, Dalriada. Her er finder man over 350 forhistoriske monumenter inden for en 5 km radius fra landsbyen Kilmartin. I stopper for at se de mystiske stencirkler og opretstående sten og besøger på det lille museum i Kilmartin.
Derefter en kort køretur til Kennacraig, hvorfra I tager en tidlig aftenfærge til Islay. Sejladsen varer 2 timer, og undervejs kan I være heldige at se delfiner, hvaler og søfugle.
Ved ankomsten til Islay er der en kort køretur til Bowmore. I bor sammen med nogle af de andre deltagere i Bowmore Destilleriets huse (self catering). De har hver ml. 3 – 6 en suite værelser m. fælles køkken. (Der vil være varer, så man kan lave sin egen morgenmad.) Det er en del af oplevelsen, at man deler hytte med nogle andre. (Der kan i nogle tilfælde været fyldt op og så bor man på B&B’s i nærheden).

Overnatning i Bowmore.


Dag 2: Heldagstur på Islay

Ren luft, rent havvand og et klima, der nyder godt af Golfstrømmen, giver øen et unikt klima. Den har derfor et miljø, hvor der kan produceres whisky og fødevarer i verdensklasse. I midten af 1800-tallet var der ikke mindre end 12 destillerier på øen.
I dag er der Lagavulin, Laphroaig, Bowmore, Bunnahabhain, Bruichladdich, Ardbeg, Caol Ila og Kilchoman. De fremstiller nogle af de populæreste maltwhiskys i verden. De er især kendt for deres røgede smag, med et islæt af øens salte havluft.
Havet spiller en vigtig rolle for øens økonomi. Hummerfiskeri er en lokal tradition. Skaldyr suppleres med opdrættede østers og ørred og laks fra havet, søer og floder.
Først kører I en kort tur til Saliago Bay og besøger Kilchoman Distillery. Er man ikke til whisky, er der alternativt en vandretur langs kysten til Machair Bay. Efter frokost kan I tage til den lille havneby Portnahaven, hvor man kan være heldig at få øje på sæler. På hjemturen kører I ad de mindre veje langs vestkysten, hvor I kan nyde synet af bugter med flotte, hvide sandstrande. Der kan I evt. besøge Bowmore Distillery – eller bare slappe af.

Overnatning i Bowmore.


Dag 3: Islay - Sightseeing og Whisky

Endnu en dag i paradis! Islay kaldes “The Queen of the Isles” med dens fantastiske strande og frodige landskab. Det er tid at se den sydlige del af øen, der er hjemsted for nogle af de mest røgede whiskyer: Laphroaig, Lagavulin og Ardbeg. På sidstnævnte er der rundvisning, smagning og frokost (ikke inkl. i prisen) Restauranten er et skønt sted at slappe af. Nyd de lokale råvarer og de specielle whiskys.
Herefter besøg på Laphroaig Distillery eller se ruinerne af kirken i Kildalton med dens berømte gamle keltiske trækors.
Sidst på eftermiddagen er der tid på egen hånd i Bowmore. Se den runde kirke, Bowmore Distillery – eller bare slap af med en stille drink, alt imens I kigger ud over havet. Alternativt kan I stoppe i Bridgend og besøge de lokale kunsthåndværkere (og bryggeriet) på Islay House Square. Eller I kan tage en vandretur gennem skoven langs med River Sorn.

Atter overnatning i Bowmore.


Dag 4: Oban - Edinburgh

I starter med at tage færgen tilbage til fastlandet og køre op langs kysten til den travle havneby Oban. Det er herfra, der sejler mange færger til øerne. Der vil være tid på egen hånd i Oban.
Spis en sen frokost og besøg evt. Oban Distillery før turen går tilbage til Edinburgh.
Ankomst i Edinburgh ca. kl. 20.00. Evt. transport til jeres hotel er for egen regning.

Overnatning i Edinburgh.


Dag 5: Edinburgh

Dagen er til fri disposition. Edinburgh er en meget charmerende by med masser af sjæl. Gå på opdagelse i den gamle bydel med dens små snævre gyder og underjordiske hvælvinger. Vi booker gerne en Ghost Tour, der tager jer med på en spændende tur i byens skjulte del.
Besøg Edinburgh Castle der knejser højt over den skotske hovedstad. Andre muligheder er Holyrood House, Royal Yacht Britannia, sightseeingbus, skotsk show med en god middag (bestil billetter hos os).
Pakken inkluderer et besøg på Scotch Whisky Experience samt smagning af 4 whiskys.

Overnatning i Edinburgh.


Dag 6: Dunkeld, Pitlochry & Speyside

Denne morgen tager I tilbage til mødestedet i Edinburgh for at starte næste del af turen der starter kl. 9.00. Jeres nye 3-dages whisky-eventyr til Speyside fører jer nordpå gennem højlandet, hvor første stop er i den historiske landsby Dunkeld. Her tager I på en kort gåtur gennem skoven til nogle flotte vandfald.
Efter en frokostpause i Pitlochry besøger I Dalwhinnie, der er det højest beliggende whiskydestilleri i landet. Det er også det, der ligger nærmest Spey flodens udspring.
Derfra følger I floden nordpå gennem Cairngorm National Park til den lille by Grantown-on-Spey. Den vil være jeres base de næste 2 nætter.

Overnatning i Grantown-on-Spey.


Dag 7: Heldagstur i Speyside

Hele dagen bruges på at opleve Skotlands bedst kendte whiskyregion. Efter en smuk køretur op mod nordkysten besøger I det familieejede Benromach Distillery, hvor I kan få en guidet rundvisning.
Derfra en kort tur til Elgin der er hjemsted for Gordon and Macphail, en af verdens ledende specialister inden for whiskyflasker. Deres forretning har efter sigende det største udvalg af malt whiskys, man finder noget sted.
Efter en frokostpause kører I fra Elgin langs med Spey floden til et besøg på Aberlour Distillery. Hvis tiden tillader, til Craigellachie for at se Speyside Cooperidge, hvor man kan opleve en anden del af whiskyproduktionen, nemlig fremstillingen af whiskytønderne. Herfra går turen tilbage til jeres hotel.

Atter overnatning i Grantown-on-Spey.


Dag 8: Cairngorm Mountains - Glenlivet - Edinburgh

I dag kører i sydpå gennem de enormt flotte Cairngorm Mountains. Først skal I besøge Glenlivet, der ikke bare er navnet på et destilleri, men også en smuk dal med skønne vandreruter og et vidunderligt rigt dyreliv.
Senere passerer I dronningens sommerresidens Balmoral Castle og gør stop i landsbyen Braemar i hjertet af nationalparken. Ruten derfra går over Skotlands højeste bjergpas og videre sydpå gennem Perthshire til Edinburgh, hvor I ankommer ca. kl. 18.30.


Kontakt os

Kontakt os ved at ringe til os på  +45 4971 8037

I er også meget velkomne til at udfylde nedenstående formular, så kontakter vi jer, så vi sammen kan sammensætte den helt rigtige rejse til jer.

I kan ikke bestille vores rejser online, da rejserne tilpasses vores kunders ønsker.

Åbningstider
Mandag – torsdag kl. 9:00 – 17:00.
Fredag: kl. 09:00 – 16:30.
Lørdag & søndag: Vi er ofte til at få fat i på tlf. – så ring til os. Ellers læg en besked, så ringer vi tilbage.

Vi kan også tilbyde at ringe jer op uden for vores normale åbningstid, hvis det passer jer bedre.

Travel's Easy - Susanne Bøgvad AubertinKontakt: Susanne Bøgvad Aubertin