Flodkrydstogter

Tag på eventyr på Europas floder og kanaler.
Vi tilbyder flodkrydstogter i Skotland, England, Frankrig og Italien.

“Slow boat”-rejser som disse eksklusive flodkrydstogter er en enestående måde at holde ferie på.
Den perfekte rejse for jer, der ønsker fuld forkælelse med få passagerer og ikke store, turistfyldte skibe.
Tempoet sættes ned, og oplevelserne får lov at folde sig ud.
Rejseformen kombinerer afslapning, nærvær og nøje udvalgte udflugter i smukke omgivelser. De mindre både skaber en mere intim atmosfære, hvor komfort og ro er i fokus. I bor i smagfulde kahytter med eget bad og toilet og kan nyde en afslappet stemning ombord.

Med plads til mellem 8 og 20 passagerer tilbyder disse flodkrydstogter en intim og uformel atmosfære. De er ideelle, uanset om du rejser alene, som par, med familien eller I er en lille gruppe, der ønsker at leje hele båden.
Undervejs forkæles I med gourmetmad og udsøgte vine, udforsker lokal historie og kultur og har tid til bare at læne jer tilbage med en god bog, mens landskabet glider forbi fra en behagelig dækstol. Rejseformen giver også mulighed for at komme helt tæt på omgivelserne – hvad enten det er til fods, på cykel eller under de guidede udflugter.

På krydstogterne er alle udflugter, samt mad og drikke inkluderet. Den professionelle besætning sørger for højeste serviceniveau og en varm, imødekommende atmosfære, så I føler jer hjemme fra første øjeblik.

Visse afgange er temarejser f.eks. whisky, golf, tennis, vinsmagning, gastronomi eller opera. 

Kontakt os for mere information på telefon +45 49 71 80 37 – vi sidder klar til at fortælle mere.


Flodkrydstogt i Champagne – 7 dage

Tag på et vidunderligt luksus flodkrydstogt fra Châlons-en-Champagne til Château-Thierry i Champagne.
Champagne-regionen i Frankrig er en af Europas mest ikoniske destinationer og et sandt paradis for livsnydere. Kun omkring 120 km øst for Paris breder regionens smukke vinmarker sig ud og danner rammen om den verdensberømte champagneproduktion.
“Kir Royale” er en ultra deluxe hotelpram med plads til 8 passagerer &  5 besætningsmedlemmer. I sejler på Floden Marne og Latéral à la Marne Kanalen i Champagne.

 

Læs mere

Krydstogt på Loch Ness – 7 dages Luksus Rejse

Forkæl jer selv med et vidunderligt 7 dages krydstogt på Loch Ness. Tag på en romantisk tur eller Invitér familien eller vennerne på jeres livs hyggeligste sejltur.
I rejsen er inkluderet spændende udflugter med en masse pragtfulde oplevelser.
Rejsen foregår ombord på det rummelige fartøj “Scottish Highlander”, der har plads til 8 passagerer og dets egen 5-mands besætning ombord, deriblandt kok og kaptajn –
eller på “Spirit of Scotland”, der har plads til 12 passagerer og egen 6-mands besætning ombord.
I sejler fra Inverness til Fort William, (eller omvendt) gennem søer, floder og Caledonian Canal. Se bl.a. gamle slotte, lyngklædte bjergsider og nok verdens smukkeste udsigt fra en indlandsbåd.

Læs mere

Luksus flodkrydstogt fra Venedig – 7 dage

Oplev et eksklusivt flodkrydstogt fra Venedig til renæssancebyen Mantua i Po Dalen i Norditalien.
I sejler ombord på “La Bella Vita” – et elegant skib med plads til blot 20 passagerer og en dedikeret besætning.
Rejsen følger en af Europas ældste handelsruter, anvendt allerede i romertiden, og giver et fascinerende indblik i romernes, etruskernes og byzantinernes verden – samt renæssancens storhedstid. Gennem århundreder har disse epoker sat dybe spor i områdets kunst, arkitektur og historie, som langsomt udfolder sig langs flodens bredder.
Ombord fuldendes oplevelsen med udsøgte fiskeretter, lokale kulinariske specialiteter, nøje udvalgte vine og en service i absolut topklasse. Et førsteklasses krydstogt, hvor kultur, komfort og nydelse smelter sammen.

Læs mere

Luksus Flodkrydstogt i det franske vinland – Nedre Bourgogne – 7 dage

Lad tiden gå i stå ombord på “L’Impressionniste”, der stille glider gennem det bølgende landskab langs Nedre Bourgogne-kanal fra Dijon til Tonnerre.
Den tidligere flodpram er forvandlet til et elegant, flydende refugium, hvor hver detalje er skabt til nydelse og velvære. Kahytterne er lyse og komfortable med eget bad og toilet, soldækket indbyder til lange, dovne timer i solen – og spa-poolen lokker med ren afslapning, mens landskabet langsomt passerer forbi.
Duften af nytilberedt mad, lyden af klirrende glas og smagen af udsøgte vine følger jer dagen igennem. Alt er inkluderet – gastronomiske oplevelser, gode vine og inspirerende udflugter – så I blot kan læne jer tilbage og nyde øjeblikket. Undervejs er der rig mulighed for at stige af og udforske kanalens grønne bredder til fods eller på cykel, inden I igen lader jer føre videre ad vandets rolige rytme.
Ombord venter en opmærksom besætning på fem – kaptajn, kok, rejseleder og to husholdere – som med diskret elegance og varme sørger for, at intet mangler.

Læs mere

Luksus Flodkrydstogt i det Franske Vinland – Øvre Bourgogne – 7 dage

Tag på et vidunderligt flodkrydstogt i Frankrig i 7 dage fra Venarey les Laumes til Montbard i øvre del af Bourgogne kanalen. En skøn og afslappet ferie uden stress og jag.
“La Belle Epoque” er en lille, men rummelig båd med plads til 12 gæster og 5 erfarne besætningsmedlemmer. Den var oprindeligt en flodpram, der sejlede tømmer fra Bourgogne til Paris. I dag er den bygget omhyggeligt om med dejlige luksus kahytter med eget bad og toilet.

Så snart I sætter fod på båden, er alt inkluderet i prisen, lige fra mad og vin til udflugter m.m. Undervejs er der også nem adgang til både cykel- og gåture i naturskønne omgivelser langs kanalen.
I opvartes af besætningen, der klarer alt det praktiske og hele tiden står til rådighed. Det er ren forkælelse!  Kokken tilbereder de lækre måltider, akkompagneret af perler fra det omkringliggende vinland, efterfulgt af kaffe og drinks i baren. Båden er desuden udstyret med moderne komfort, såsom aircondition og spabad på soldækket.

Læs mere

Flodkrydstogt på Themsen – 9 dage fra London

Slap af på et eksklusivt flodkrydstogt på Themsen ombord på den skønne lille hotelbåd “Magna Carta”, med plads til 8 passagerer.
I sejler fra Hampton Court til Henley-on-Thames.
Undervejs kan I nyde royale slotte, idylliske og charmerende byer og landsbyer. Dette er den perfekte måde at opleve det autentiske England og den smukke natur i Surrey, Berkshire og Oxfordshire.
I får en helt anderledes skøn ferie uden stress og jag. Så snart I sætter fod på båden, er alt inkluderet i prisen.

 

Læs mere

Hvis du ikke fandt, hvad du søgte, så kontakt os – vi sidder klar til at hjælpe!


Kontakt os

Kontakt os ved at ringe til os på  +45 4971 8037

I er også meget velkomne til at udfylde nedenstående formular, så kontakter vi jer, så vi sammen kan sammensætte den helt rigtige rejse til jer.

I kan ikke bestille vores rejser online, da rejserne tilpasses vores kunders ønsker.

Åbningstider
Mandag – torsdag kl. 9:00 – 17:00.
Fredag: kl. 09:00 – 16:30.
Lørdag & søndag: Vi er ofte til at få fat i på tlf. – så ring til os. Ellers læg en besked, så ringer vi tilbage.

Vi kan også tilbyde at ringe jer op uden for vores normale åbningstid, hvis det passer jer bedre.

Travel's Easy - Susanne Bøgvad AubertinKontakt: Susanne Bøgvad Aubertin