Skotland Storbyrejser

Storbyrejser med Travel’s Easy til Skotlands berømte byer, Edinburgh og Glasgow.
Vi tilbyder skræddersyede kvalitetsrejser med gode hoteller.

Kontakt os på telefon +45 4971 8037 – så vi sammen kan sammensætte den helt rigtige storbyferie til jer.

Edinburgh er en by med sjæl og charme. Fra Edinburgh Castle, der troner over byen og den stemningsfulde Royal Mile til elegancen i New Town, som er på UNESCOs verdensarvsliste. Historien er overalt!
Edinburgh ligger på en række oldgamle udslukte vulkaner og klipper, der rejser sig op fra det omkringliggende flade landskab.
Det ikoniske Edinburgh Castle dominerer byen fra toppen, og man kan gå på opdagelse i Old Towns middelalderlige gyder, der gemmer på mere end 1.000 års historie, mysterier og traditioner.
Edinburgh er også en moderne, livlig hovedstad med unik atmosfære og hyggelige pubber, prisvindende restauranter, festivaler, The Royal Edinburgh Military Tattoo og smuk natur – alt samlet ét sted.
Forfatteren Robert Louis Stevenson sagde engang: “Edinburgh er, hvad Paris burde være”.

Glasgow er Skotlands pulserende metropol, kendt for sin elegante arkitektur, eksklusive shopping og levende kulturscene. Byen forener klassisk storbycharme med moderne design og byder på masser af barer, pubber og Michelin-anbefalede restauranter. Udforsk kunstgallerier og Glasgows museer der er i verdensklasse. Oplev ikoniske bygninger, stilfulde hoteller og et rigt musik- og natteliv, alt sammen pakket ind i en varm og sofistikeret atmosfære.

Alle storbyferier kan kombineres med spændende éndagsture ud af byen.


Rejse til Edinburgh & Isle of Skye – 6 dage

En skøn rejse til nogle af de smukkeste og mest dramatiske steder i Skotlands højland.
Rejsen starter i Edinburgh og fortsætter med en 3 dages busrejse til den bjergrige ø, Isle of Skye. Glæd jer til at udforske nogle af de flotte områder og seværdigheder. I vil bl.a. se Glencoe, Loch Ness og Eilean Donan Castle. I tilbringer derpå 2 dage i Edinburgh og ser bl.a. Edinburgh Castle.

Læs mere

Rejse til Edinburgh & Loch Ness – 4 dage

En dejlig rejse til Skotlands smukkeste by, Edinburgh, og til det flotte skotske højland med de imponerende landskaber. I tager på en 2-dages tur med minibus, hvor I besøger Perthshire, Cairngorm National Park, Loch Ness og “Højlandets Hovedstad” Inverness.

Læs mere

Speyside Whiskytur – 5 dage

For alle, der kan lide whisky, er dette den oplagte rejse. I kommer på en rigtig spændende busrejse med minibus til det smukke Speyside område i Skotlands højland. Det er et smukt område med masser af bjerge og dale, så naturoplevelserne er absolut også en vigtig del af pakken. I besøger 4 forskellige whiskydestillerier og Speyside Cooperidge, hvor de fremstiller whiskytønder. I får også mulighed for at opleve Edinburgh.

Læs mere

Edinburgh & Outlander Tur – 4 dage

Nyd nogle spændende dage i Edinburgh hvor I ser Edinburgh Castle og får en guidet sightseeingtur til fods i den gamle bydel. I kan også glæde jer til en super spændende éndagstur i minibus med Outlander tema. Tag på tidsrejse i Jamie and Claires fodspor.

Læs mere

The Royal Edinburgh Military Tattoo 2026

Velkommen til The Royal Edinburgh Military Tattoo 2026
“A Call to Gather”, der afholdes 07 – 29 august.

Forestil dig skotske sækkepiber og trommer, synkroniserede marcher med militærorkestre, højlandsdansere i kilt og et fyrværkeri, der lyser op over Edinburgh Castle – alt sammen samlet i en 90-minutters forestilling under stjernerne.
En spektakulær fejring af tradition, kultur og global fællesskab – et must, hvis du elsker dramatik, musik og uforglemmelige oplevelser.
Glæd dig til et uforglemmeligt show på Edinburgh Castle, der danner de flotteste rammer om Tattoo’et.

Kontakt os nu for et tilbud på +45 49718037.
Vi anbefaler, at du bestiller i god tid i forvejen.

Bemærk at hotelpriserne i Edinburgh er væsentligt højere i denne periode.

Vi booker gerne hele pakken med flybilletter, billetter til Edinburgh Military Tattoo, overnatninger på gode 4* eller 5* hoteller, eller i lejlighed.

Læs mere

Skotland for Grupper

Vi designer kvalitetsrejser til hele Skotland for grupper. F.eks. hvis I skal på familieferie med flere generationer, sammen med gode venner, på firmarejse eller foreningsture.
I kan bo på slotte, manor houses, hotel eller leje et helt hus, alt efter temperament og budget.
Måske vil en VIP fiske-tur kunne friste, 4×4 off road, madlavningskursus, eller diverse andre aktiviteter, såsom lerdueskydning, bueskydning, mountain biking, river rafting, whisky- eller ginsmagning – eller en tur på golfbanen for de øvede eller en introduktion for begynderne? Tag på sejltur eller en Highland Safari.

Læs mere

Hvis du ikke fandt, hvad du søgte, så kontakt os – vi sidder klar til at hjælpe!


Kontakt os

Kontakt os ved at ringe til os på  +45 4971 8037

I er også meget velkomne til at udfylde nedenstående formular, så kontakter vi jer, så vi sammen kan sammensætte den helt rigtige rejse til jer.

I kan ikke bestille vores rejser online, da rejserne tilpasses vores kunders ønsker.

Åbningstider
Mandag – torsdag kl. 9:00 – 17:00.
Fredag: kl. 09:00 – 16:30.
Lørdag & søndag: Vi er ofte til at få fat i på tlf. – så ring til os. Ellers læg en besked, så ringer vi tilbage.

Vi kan også tilbyde at ringe jer op uden for vores normale åbningstid, hvis det passer jer bedre.

Travel's Easy - Susanne Bøgvad AubertinKontakt: Susanne Bøgvad Aubertin