Dag 2: Éndagstur - Outlander Trail
Afgang fra Edinburgh kl. 09.30 på en spændende éndagstur der tager jer på jeres egen Outlander tidsrejse til nogle film locations fra den populære TV-serie, der er baseret på bøgerne af Diana Gabaldon.
Første stop er Midhope Castle, kendt som Jamie’s dejlige hjem, Lallybroch, hvor I får en varmere velkomst end han fik. Det hyggelige hjem er blevet kopieret i filmstudioet. I virkeligheden kan man ikke besøge slotsruinen, men i stedet kan I sidde på den ikoniske trappe i Lallybroch og vente på, at Jamie eller Claire går ind gennem den smukke indgang til gårdpladsen.
Herfra videre til Blackness Castle. Denne barskt udseende befæstning ligner noget, der ville kunne afværge et helt imperium. I Outlander, forestiller det Fort William. I kan vandre en tur langs voldene og opleve Jack Randalls fiktive hovedkvarter (bare bed til at I ikke render ind i ham….)
Næste stop er ved Linlithgow Palace. Dette fine palads er et af vores favoritter på grund af dets forbindelser til Mary, Queen of Scots. Det var også brugt som Wentworth Prison og er kendt for en af de mest intense scener i Outlander serien. I holder frokostpause der.
Derfra går turen nordpå forbi Stirling Castle og Wallace Monumentet til Doune Castle. Slottet er en stor ruin, kendt som Castle Leoch i TV-serien, og hjem for Colum MacKenzie og hans klan. Her kan I fornemme, hvordan det må have været, at leve der i det 14. årh. Slottet var også med i Monty Python’s “Holy Grail”..
Derefter kører I til charmerende landsby Culross. I Outlander, er Culross landsbyen Cranesmuir og hjem for Geillis Duncan og hendes uheldige ægtemand, Arthur. Når I går gennem de brostensbelagte gader er det som en rejse tilbage til det 14. århundrede. Hvis I kigger nøje efter, kan I måske finde Claires urtehave bag det imponerende historiske Culross Palace.
Derfra kører I tilbage til Edinburgh, hvor I ankommer ca. 17.45.
Overnatning i Edinburgh.