Skotland Busrejser

Oplev Skotland på en skøn busrejse, alt imens du læner dig tilbage, nyder den smukke natur og slapper af undervejs.
Hvis du ikke har lyst til at køre selv, og ønsker at rejse i en mindre gruppe, kan vi varmt anbefale en af vores populære rundrejser med minibus.

Busrejserne er skræddersyet til dig, der ønsker at rejse komfortabelt, trygt og i godt selskab. Vi ved, at en god rejse handler om mere end destinationen – det handler om ro, overskud og veltilrettelagte oplevelser. Derfor er alt planlagt ned til mindste detalje, i en afslappet rejseform, så du kan nyde rejsen uden stress.

Du rejser i en moderne og komfortabel minibus med en erfaren engelsktalende chauffør-guide, der sætter sikkerhed og service i højsædet. De sørger for at informere og skabe en tryg og hyggelig stemning undervejs.
Bussernes størrelse betyder, at I lettere kommer rundt til små spændende steder, som de store busser ikke har mulighed for. Der kan maksimalt være 16 personer på hver tur.

Rejserne byder på spændende udflugter, smukke naturoplevelser og kulturelle seværdigheder – altid i et tempo, hvor alle kan være med. Der er god tid til pauser, fordybelse og hyggeligt samvær med medrejsende.
På alle rejser er du sammen med rejsefæller fra forskellige lande, så der er rig mulighed for at knytte bekendtskaber på tværs af landegrænser. Vores gæster, også de der rejser alene, oplever hurtigt det stærke fællesskab, som er kendetegnende for alle vores busrejser.

Travel’s Easy tilbyder busrejser til alle dele af Skotland. Se bl.a. det skotske højland, De Ydre Hebrider, Orkney, Isle of Skye, Iona, Mull, Loch Ness, Loch Lomond, Stirling, Aberdeen, Edinburgh og Glasgow. Der er også whiskyture og en Outlander tur.

På alle ture er overnatninger og morgenmad inkluderet.

Kontakt os på telefon +45 4971 8037 for bestilling.

 


Rejse til Edinburgh & Isle of Skye – 6 dage

En skøn rejse til nogle af de smukkeste og mest dramatiske steder i Skotlands højland.
Rejsen starter i Edinburgh og fortsætter med en 3 dages busrejse til den bjergrige ø, Isle of Skye. Glæd jer til at udforske nogle af de flotte områder og seværdigheder. I vil bl.a. se Glencoe, Loch Ness og Eilean Donan Castle. I tilbringer derpå 2 dage i Edinburgh og ser bl.a. Edinburgh Castle.

Læs mere

Speyside Whiskytur – 5 dage

For alle, der kan lide whisky, er dette den oplagte rejse. I kommer på en rigtig spændende busrejse med minibus til det smukke Speyside område i Skotlands højland. Det er et smukt område med masser af bjerge og dale, så naturoplevelserne er absolut også en vigtig del af pakken. I besøger 4 forskellige whiskydestillerier og Speyside Cooperidge, hvor de fremstiller whiskytønder. I får også mulighed for at opleve Edinburgh.

Læs mere

Nordenglands Lake District – 6 dages Busrejse

En meget smuk tur gennem det sydlige Skotland til Nordenglands skønne Lake District. I overnatter i den livlige markedsby Keswick og ser bl.a. de smukke søer, vandfald og masser af bjerge. Der er besøg på Wordsworth’s hus, en skiferproduktion, Castlerigg, Penrith Castle m.m.
I tilbringer 3 nætter i Edinburgh, så I oplever også den charmerende skotske hovedstad.

Læs mere

Islay & Whiskykysten – 6 dage

Rejsen for alle whiskyelskere! En flot busrejse med minibus hvor I besøger øen Islay ved Skotlands vestkyst. Islay kaldes også “The Queen of the Isles”.
Mange kendere vil nok have stiftet bekendtskab med de røgede whiskyer, der fremstilles langs med vestkysten.
På Islay finder I desuden en utrolig flot natur, så der er noget for alle.

Læs mere

Isle of Skye & det Vestlige Højland – 7 dages busrejse

Oplev Skotlands vilde skønhed på en betagende busrejse til Isle of Skye og det vestlige højland. Bliv fascineret af storslåede slotte, dramatiske bjerglandskaber og idylliske landsbyer. Se den ikoniske Glenfinnan Viadukt, kendt fra Harry Potters “Hogwarts Express”, og oplev magiske steder som Rannoch Moor, Glencoe, The Kelpies, Mallaig, Glen Sheil, Old Man of Storr og de majestætiske Cuillin Hills. Turen afsluttes med nogle dage i den historiske og livlige hovedstad Edinburgh – en rejse fyldt med natur, kultur og uforglemmelige oplevelser.

Læs mere

Mull, Iona & det Vestlige Højland – 7 dage

En meget flot busrejse til de smukke øer Mull, Iona og Staffa ved Skotlands vestkyst.
På rejsen, hvor I kører i minibus med engelsktalende chauffør-guide, kan I opleve smukke afsidesliggende sandstrande, dramatiske bjerge, mystiske opretstående sten og oldgamle klostre. Der kan I opleve hvide, afsidesliggende sandstrande, dramatiske bjerge, mystiske opretstående sten og oldgamle klostre. I vil kunne nyde Skotlands vilde natur og høre om landets lange og komplekse historie.

Læs mere

I Outlanders Fodspor & Edinburgh – 7 dage

Vi tilbyder en super spændende 4-dages busrejse med minibus med Outlander tema, samt 3 nætter i Edinburgh, hvor I har chancen for også at udforske den charmerende Skotske hovedstad.
Tag på en tidsrejse gennem denne kærlighedsaffære, hvor I følger i Jamie og Claires fodspor. Oplev Skotlands majestætiske landskaber med søer, bjerge og dale, floder og hører en masse historier. I rejser ad snoede veje og oplever bl.a. en 4.000 år gammel kirkegård og vandrer gennem gamle slagmarker ved Culloden. Besøg nogle af Skotlands gamle slotte, bl.a. Doune Castle, der er et af Skolands mest brugte til filmoptagelser, og Midhope Castle der er Jamies familiehjem, Lallybroch.

Læs mere

Highland Explorer, Isle of Skye & Edinburgh – 8 dage

På denne spændende busrejse har I chancen for at opleve Skotlands vilde højland, samt 3 nætter i Edinburgh, hvor I har chancen for også at udforske den charmerende Skotske hovedstad.
I kører fra Edinburgh helt op i den nordvestlige del af Skotland til den lille fiskerby Ullapool. En vidunderlig rute ad små bjergveje. Turen fortsætter til den smukke ø, Isle of Skye.
Busrejsen byder på nogle vildt flotte naturoplevelser med øde landskaber og udsigter, man sent glemmer.

Læs mere

Orkney, Skotlands Nordkyst & Edinburgh – 8 dage

Oplev det nordlige Skotland og Orkney, hvor rå natur, dramatiske kyster og årtusindgammel historie går op i en højere enhed. I kommer med på en uforglemmelig busrejse gennem det vilde skotske højland.
Rejsen begynder i charmerende Edinburgh og går via Inverness nordpå langs kysten til Skotlands nordligste egne. Herfra sejler I videre til Orkneyøerne, et helt særligt øsamfund kendt for sin unikke natur, arkæologiske skatte og rolige atmosfære.
På hjemrejsen oplever I blandt andet den hyggelige fiskerby Ullapool på Skotlands smukke vestkyst. En spændende og alsidig rejse, hvor I både oplever det rå højland, øernes særpræg og Skotlands elegante hovedstad.

Læs mere

Iona, Mull & Isle of Skye – 8 dages busrejse

En flot busrejse til Skotlands vidunderlige vestkyst og øerne Mull, Iona og Isle of Skye, der alle hører til de Indre Hebrider.
På denne tur kan I se frem til nogle uforglemmelige naturoplevelser.
Andre højdepunkter er havnebyen Oban, Skotlands smukkeste sø, Loch Lomond, Storbritanniens højeste bjerg ved Fort William, Loch Ness og Edinburgh.

Læs mere

Lewis, Harris & Isle of Skye – 9 dage

Tag på en fantastisk busrejse til Skotlands vestligste øer, Lewis, Harris og Isle of Skye. Både De Indre og De Ydre Hebrider byder på nogle helt unikke naturoplevelser.
Oplev de flotte hvide sandstrande, charmerende kystbyer, forrevne klippekyster og vilde bjerglandskaber. I ser også den mystiske Callanich Stencirkel, Quilt Rock og Eilean Donan Castle.

Læs mere

Whiskyrejse til Islay og Speyside – 8 dages busrejse

Den perfekte busrejse for alle whiskyelskere! På denne tur besøger I mindst 8 forskellige destillerier, lige fra de røgede whiskyer på Islay til de mere bløde i Speyside.
I kan se frem til en pragtfuld bustur, der også byder på et væld af spektakulære naturoplevelser.

Læs mere

Skotland for Grupper

Vi designer kvalitetsrejser til hele Skotland for grupper. F.eks. hvis I skal på familieferie med flere generationer, sammen med gode venner, på firmarejse eller foreningsture.
I kan bo på slotte, manor houses, hotel eller leje et helt hus, alt efter temperament og budget.
Måske vil en VIP fiske-tur kunne friste, 4×4 off road, madlavningskursus, eller diverse andre aktiviteter, såsom lerdueskydning, bueskydning, mountain biking, river rafting, whisky- eller ginsmagning – eller en tur på golfbanen for de øvede eller en introduktion for begynderne? Tag på sejltur eller en Highland Safari.

Læs mere

Hvis du ikke fandt, hvad du søgte, så kontakt os – vi sidder klar til at hjælpe!


Kontakt os

Kontakt os ved at ringe til os på  +45 4971 8037

I er også meget velkomne til at udfylde nedenstående formular, så kontakter vi jer, så vi sammen kan sammensætte den helt rigtige rejse til jer.

I kan ikke bestille vores rejser online, da rejserne tilpasses vores kunders ønsker.

Åbningstider
Mandag – torsdag kl. 9:00 – 17:00.
Fredag: kl. 09:00 – 16:30.
Lørdag & søndag: Vi er ofte til at få fat i på tlf. – så ring til os. Ellers læg en besked, så ringer vi tilbage.

Vi kan også tilbyde at ringe jer op uden for vores normale åbningstid, hvis det passer jer bedre.

Travel's Easy - Susanne Bøgvad AubertinKontakt: Susanne Bøgvad Aubertin