Highland Explorer & Isle of Skye – 5 dage med minibus

På denne busrejse har I chancen for at opleve Skotlands vilde højland. I kører fra Edinburgh helt op i den nordvestlige del af Skotland til den lille fiskerby Ullapool. En vidunderlig rute ad små bjergveje.

Bagefter kører I en vidunderlig rute ad små bjergveje til den smukke ø Isle of Skye.
Rejsen byder på nogle helt spektakulære oplevelser med øde landskaber og udsigter, man sent glemmer. Turen fortsætter til den smukke ø Isle of Skye.
Busrejsen byder på nogle vildt flotte naturoplevelser med øde landskaber og udsigter, man sent glemmer.
I kører i komfortabel minibus med max. 16 personer, der kommer fra forskellige lande. Jeres chauffør-guide er engelsktalende.


Pakken inkluderer:

  • 4 overnatninger på B&B
  • 4 x morgenmad
  • 2 nætter i Ullapool – området (kan være Inverness på nogle få afgange)
  • 2 nætter på Isle of Skye
  • Turen foregår i 16-sæders Mercedes minibus med professionel chauffør-guide (engelsktalende).

Det må påregnes at vi bestiller min. 2 ekstra overnatninger i Edinburgh, én før og én efter turen.

Flybilletter bestiller vi også gerne.

Priser er i DKK pr. person
B&B / Turistklasse

PeriodeDobbeltværelseEnkeltværelse
2024: tirsdage 2 apr - 28 maj
torsdage 4 apr - 30 maj
lørdage 6 apr - 25 maj
fra kr. 7.900fra kr. 10.500
2024: tirsdage 4 jun - 24 sep
torsdage 6 jun - 26 sep
lørdage 1 jun - 28 sep
fra kr. 8.000fra kr. 10.600
2024: tirsdage 1 - 29 okt
torsdage 3 - 31 okt
lørdage 5 - 26 okt
fra kr. 7.900fra kr. 10.500

Ingen børn u. 5 år på denne rejse.

Rejsebeskrivelse

 

Dag 1: Cairngorm National Park, Loch Ness og Ullapool

Afrejse fra Edinburgh kl. 09.00. Rejsen fører jer over Forth Road Bridge til den charmerende højlands-landsby Dunkeld ved bedden af Tay Floden. Herfra videre ind i hjertet af Grampian Mountains og Cairngorm National Park, der er Storbritanniens største.
I kører ind i de gamle fyrretræsskove ved Rothiemurchus Estate, hvor I holder frokostpause. Nyd den smukke Loch Insh inden det er tid til en kort vandretur i skoven til ruinerne af Loch an Eilean Castle.
I følger derefter bredden af Loch Ness med flotte udsigter til landsbyen Dores, hvor I kan lave lidt “Nessie” spotting.
Herfra går turen videre nordvestpå gennem højlandet til det fantastisk smukke område ved Loch Broom og den charmerende lille fiskerby Ullapool, hvor I tilbringer de næste 2 nætter.
Bemærk: (På enkelte ture vil der i stedet være overnatning i Inverness, der også kaldes højlandets hovedstad. Programmet vil da se lidt anderledes ud).

Overnatning i Ullapool-området.


Dag 2: Tur til det nordvestlige højland

I dag besøger I Skotlands nordvestlige højland, der med de dramatiske landskaber i Assynt er et af de mest afsides beliggende i landet med imponerende bjerge, smukke strande og en perlerække af pragtfulde udsigter. Her er også et rigt vildtliv. Området er kendt for de lokale husmænd, der var de første der fik lov til at købe deres jord.
I vil se ruinerne af Ardvreck Castle, der oprindeligt var MacLeod klanens fæstning. Dagen byder på unikke landskaber, der også er nogle af Europas ældste. Her er alt fra betagende hvide sandstrande i Achmelvich Bay til den lille fiskerby Lochinver. I har også chance for at se hvaler og kronvildt, så det bliver en dag, I ikke glemmer.

Tilbage til Ullapool-området hvor der igen overnattes.


Dag 3: Det vestlige højland og Isle of Skye

I kommer til at se masser af smuk natur på vejen til Isle of Skye. Oplev det dramatiske vandfald når Droma Floden falder de 60m ned i Corrieshalloch Kløften.
Herfra går det forbi Benn Eighe Naturreservat og langs den flotte kystlinje ved Loch Torridon. I den lillebitte og øde beliggende landsby Appelcross er der tid til at spise frokost.
Derefter kører I ad en af Skotlands højeste veje. Den hedder Bealach nam Ba (det betyder kvægpasset). Der er stejle klippesider, hårnålesving og ubeskriveligt flotte landskaber med helt betagende udsigter. Det er rigtig vild natur! Om eftermiddagen stopper i i Plockton hvor der vokser palmertræer langs Loch Carron
Derpå går turen videre over broen til Isle of Skye til øens maleriske havneby Portree, der ligger i en bugt på øens østlige side. Den er meget malerisk med dens huse i forskellige farver.

Overnatning i Portree, Isle of Skye.


Dag 4: Sightseeing på Isle of Skye

Dagen kan bruges på forskellig måde. Det afhænger af vejr og vind, og chaufføren vil finde den bedste dagstur til jer. De fleste steder på Isle of Skye er der en fabelagtig smuk natur. I kan f.eks. tage nordpå til det betagende bjergpas Quiraing og nyde en vandretur gennem dette specielle geologiske område. Eller se Kilt Rock, der består af basaltsøjler (og minder om læggene i en kilt) og et vandfald, der løber i kaskader ned over klipperne og ender i havet.
Efter frokost kan I tage til Neist Point og gå tur ud til fyrtårnet, der ligger på Isle of Skyes vestligste punkt. Alternativt kan I besøge Dunvegan Castle, der er sæde for MacLeod klanen.
Øen har også Talisker destilleriet, som fremstiller en af vestkystens røgede whiskyer.
Om aftenen kan I nyde jeres sidste aften i det skotske højland.

Overnatning i Portree.


Dag 5: Eilean Donan Castle, Loch Ness, Grampian Mountains og Edinburgh

Turen tilbage går til fastlandet med stop ved det berømte og maleriske Eilean Donan Castle. Det ses bl.a. i filmen “Highlander”.
Derfra passerer I Five Sisters of Kintail og kører ned gennem Glen Carry forbi Storbritanniens højeste bjerg, Ben Nevis. Der vil være frokoststop i byen Fort William.
Om eftermiddagen fortsætter I gennem det spektakulære Glencoe med høje bjerge og dybe dale. Der var dér man havde en frygtelig massakre af Macdonald klanen i 1692. På vejen stopper I i Killin ved siden af Falls of Dochardt.
Kl. ca. 19.00 ankommer I til Edinburgh.


Kontakt os

Kontakt os ved at ringe til os på  +45 4971 8037

I er også meget velkomne til at udfylde nedenstående formular, så kontakter vi jer, så vi sammen kan sammensætte den helt rigtige rejse til jer.

I kan ikke bestille vores rejser online, da rejserne tilpasses vores kunders ønsker.

Åbningstider
Mandag – torsdag kl. 9:00 – 17:00.
Fredag: kl. 09:00 – 16:30.
Lørdag & søndag: Vi er ofte til at få fat i på tlf. – så ring til os. Ellers læg en besked, så ringer vi tilbage.

Vi kan også tilbyde at ringe jer op uden for vores normale åbningstid, hvis det passer jer bedre.

Travel's Easy - Susanne Bøgvad AubertinKontakt: Susanne Bøgvad Aubertin