Edinburgh, Whisky og det Skotske Højland – 5 dage

Nyd Edinburghs fortryllende atmosfære og smagen af den skotske maltwhisky, der også kaldes "Water of Life".

Oplev Skotlands smukke hovedstad, der byder på masser af historie, bl.a. det imponerende Edinburgh Castle, der ligger højt hævet over byen.
To af turens højdepunkter er nogle spændende éndagsture med minibus, én til det skotske højland og en anden til Loch Lomond. Undervejs besøger I tre whiskydestillerier.
Glæd jer også til en guidet Ghost Tour i Edinburghs smalle gader og i dens underjordiske del med historier om genfærd, mord og andre "hyggelige" ting.


Turen Inkluderer:

  • 4 nætter på 3*/4* hotel i Edinburgh, med central beliggenhed (5* mod tillæg)
  • 4 x morgenmad
  • Heldagstur med minibus “Highland Lochs, Glens & Whisky”
  • Heldagstur med minibus “Discover Malt Whisky”
  • Sightseeingtur m. minibus i Edinburgh
  • Entré til Edinburgh Castle
  • Ghost Tour i Edinburgh

Bemærk: Div. entréer og måltider på éndagsturene er ikke inkluderet i prisen.

Flybilletter bestiller vi også gerne.

Vi arrangerer også alle slags whiskyrejser for både små og store grupper. Kontakt os for et tilbud.

Priser er i DKK pr. person.

3*/4* Hotel – 5* Hotel mod tillæg

Periodedobbeltværelse  enkeltværelse
2019: 1 – 31 marfra kr. 4.500få et tilbud
2019: 1 apr – 31 majfra kr. 5.100få et tilbud
2019: 1 – 30 junfra kr. 5.500få et tilbud
2019: 1 – 31 julfra kr. 5.800få et tilbud
2019: 1 – 31 augfra kr. 6.500få et tilbud
2019: 1 – 30 sepfra kr. 5.500få et tilbud
2019: 1 okt – 31 decfra kr. 4.700få et tilbud

 

Rejsebeskrivelse

 

Dag 1: Ankomst & Edinburgh

Ankomst til Edinburgh Airport.
Se det elegante Charlotte Square og også Princes Street, der er Edinburghs hovedstrøg og med mange forretninger.
Gå gennem den gamle bydel, der er fuld af historie og ad den brostensbelagte High Street, der engang var center for alle byens aktiviteter. Der ligger St. Giles Cathedral og City Chambers på the Royal Mile, der går fra Edinburgh Castle til Holyrood Palace.
Om aftenen skal I på en Ghost Tour i Edinburghs “Old Town”, både over og under jorden. I afslutter turen med en whisky.

Overnatning i Edinburgh.


Dag 2: Endagstur: Discover Malt Whisky

Dagen byder på en spændende heldagstur i minibus med engelsktalende chauffør/guide. Der er afgang fra Edinburgh kl. 09.30.
I vil opleve Skotlands “Water of Life”, single malt whisky og besøg på to spændende destillerier, der ligger på kanten af højlandet.
Nyd de smukke landskaber i Loch Lomond National Park undervejs.
Turen er ideel for alle, der kan lide single malt whisky og gerne vil vide mere om den skotske nationaldrik. Bussen bringer jer vestpå forbi Stirling til Glengoyne Distillery. Det ligger smukt ved foden af Campsie Hills, der leverer vandet til fremstillingen. Rundvisningen vil vise jer hvordan den simple, men magiske proces forvandler byg, gær og vand til whisky.
Derfra videre ad en smuk rute langs Loch Lomond. Undervejs er der stop ved en pub, hvor I kan købe en god frokost og har mulighed for at smage deres lokale øl (ikke inkl. i prisen). Bagefter kan det anbefales at gå en kort tur til et udsigtspunkt, hvor man kan se ud over søen og dens mange øer.
I kører derefter videre til dagens andet destilleri, Deanston, der ligger ved bredden af floden Teith. Bygningen er fra 1785 og var oprindelig et bomuldsspinderi og blev så langt senere til et whiskydestilleri.
Efter en oplevelsesrig dag vender I tilbage til Edinburgh ca. kl. 18.00.

(Børn u. 18 år kan ikke deltage på denne tur).

Overnatning i Edinburgh.


Dag 3: Sightseeing i Edinburgh

Start med en 2 timers sightseeingtur med minibus hvor I kan få et godt overblik over byen. Hør historier og hemmeligheder og se nogle af dens attraktioner.
Om eftermiddagen kan I glæde jer til at se Edinburgh Castle, der ligger højt hævet med en smuk udsigt over byen.


Dag 4: Endagstur: Highland Lochs, Glens & Whisky

Denne dag tager jer på en rejse ind i hjertet af kelternes land. En fantastisk heldagstur til det skotske højland. I kører i minibus med engelsktalende chauffør/guide. Der er afgang fra Edinburgh kl. 09.00.
I kører nordpå til Dunkeld og Hermitage og går en tur gennem skoven. Her kan I nyde synet af de spektakulære vandfald og nogle af landets højeste træer. Derpå videre gennem højlandet til Pitlochry. I området ligger et formidabelt flot udsigtspunkt, kaldet Queens View. Herfra skuer man ud over Loch Tummel.
Om eftermiddagen fortsætter I gennem bjergene til Loch Tay, der ligger neden for det dramatiske bjerg Ben Lawers, til den idylliske landsby Kenmore.
I slutter dagen med et besøg på Dewar’s World of Whisky på Aberfeldy Distillery med rundvisning og whiskysmagning.
Derfra tilbage med ankomst i Edinburgh ca. kl. 18.30.

Overnatning i Edinburgh.


Dag 5: Hjemrejse

Der kan være tid til lidt mere sightseeing, hvor I f.eks. kan shoppe eller kigge på den charmerende by. Så er det tid til at sige farvel til Edinburgh for denne gang.
Hjemrejse fra Edinburgh Airport.

Turen kan forlænges med ekstra nætter.


Kontakt os

Kontakt os ved at ringe til os på  +45 4971 8037

I er også meget velkomne til at udfylde nedenstående formular, så kontakter vi jer, så vi sammen kan sammensætte den helt rigtige rejse til jer.

I kan ikke bestille vores rejser online, da rejserne tilpasses vores kunders ønsker.

Åbningstider
Mandag – torsdag kl. 9:00 – 17:00.
Fredag: kl. 09:00 – 16:30.
Lørdag & søndag: Vi er ofte til at få fat i på tlf. – så ring til os. Ellers læg en besked, så ringer vi tilbage.

Vi kan også tilbyde at ringe jer op uden for vores normale åbningstid, hvis det passer jer bedre.

Travel's Easy - Susanne Bøgvad AubertinKontakt: Susanne Bøgvad Aubertin