Det Sydøstlige Irland – 8 dage kør-selv

En ferie i det sydøstlige Irland der byder på smukke kyststrækninger, nogle af Irlands højeste bjerge i Wicklow og livlige små byer. Mange interessante besøg venter, bl.a. Powerscourt der har en af Irlands smukkeste haver, Titanics sidste stoppested i Cobh, Blarney Castle og Waterford Crystal.

Mange interessante besøg venter, bl.a. Powerscourt der har en af Irlands smukkeste haver, Dunbrody Famine Ship, Titanics sidste stoppested i Cobh, Blarney Castle og Waterford Crystal.
I tilbringer også tid i Dublin, hvor masser af andre seværdigheder lokker.


Prisen inkluderer:

  • 7 overnatninger på 4* hoteller
  • 7 x morgenmad
  • Entré til Waterford Crystal
  • Besøg på Titanic Experience i Cobh, Co Cork
  • Entré til Blarney Castle, Co Cork
  • Rundvisning og smagning på Dublin Whiskey Museum i Dublin
  • 1 nat i Co Wicklow
  • 1 nat i Co Waterford
  • 2 nætter i Co Cork
  • 1 nat i Co Kilkenny
  • 2 nætter i Dublin

Det er muligt at tilføje ekstra nætter.

Flybilletter bestiller vi også gerne.

Priser er i DKK pr. person.
4* Hoteller

PeriodeDobbeltværelseEnkeltværelse
2024: 1 feb - 31 marfra kr. 8.100Få et tilbud
2024: 1 apr - 31 majfra kr. 8.800Få et tilbud
2024: 1 - 30 junfra kr. 9.100Få et tilbud
2024: 1 - 31 julfra kr. 9.600Få et tilbud
2024: 1 - 31 augfra kr. 9.900Få et tilbud
2024: 1 sep - 31 oktfra kr. 9.100Få et tilbud
2024: 1 nov - 31 decfra kr. 8.900Få et tilbud

Priser er i DKK pr. person.
4*/5* Hoteller

PeriodeDobbeltværelseEnkeltværelse
2024Få et tilbudFå et tilbud

Rejsebeskrivelse

Dag 1: Powerscourt House & Gardens, Glendalough & Wicklow Mountains

Velkommen til Irland. Ankomst til Dublin lufthavn.
Kør til Co Wicklow syd for Dublin. I dette område ligger nogle af landets højeste bjerge og nogle dybe dale, der er skåret ud af gletsjere. De består hovedsageligt af granit.
I besøger Powerscourt House & Gardens, der er en af verdens mest berømte haver og et smukt hus. Det ligger med Sugarloaf Mountain i baggrunden og er et besøg værd på alle tider af året. Der er bl.a. italienske haver, rosen- og køkkenhaver og over 200 forskellige træer, buske og blomster.
Længere mod sydvest, i hjertet af Wicklow Mountains National Park og i et af de mest imponerende områder, ligger Glendalough, der betyder “valley of the lakes”. Her kan I enten gå en tur ad en af de smukke vandrestier eller kigge nærmere på ruinerne af klosteret fra det 6 årh. og dets berømte runde tårn.

Overnatning i Co Wicklow.


Dag 2: Dunbrody Famine Ship, Waterford Crystal & Waterford

Kør mod Waterford og stop i byen New Ross. Her ligger Dunbrody Famine Ship, der er en autentisk kopi af et af 1840’ernes emigrantskibe.
Turen går derpå til Waterford, der er Irlands ældste by og som blev grundlagt af vikingerne i 914. Det er muligt at besøge et af de spændende museer eller udforske “The Viking Triangle” til fods.
I besøger også Waterford Crystal og ser, hvordan det fine krystal fremstilles.

Overnatning i Co. Waterford.


Dag 3: Midleton Whiskey Distillery & Cork

Fortsæt Langs med kysten mod Cork, men tag og stop i den lille by Youghal på vejen. Her er det godt at spise frokost og især fisk og skaldyr (Ahernes Seafood Restaurant på hovedgaden kan anbefales).
Kør til Midleton hvis I gerne vil se, hvordan man fremstiller whiskey. Besøg Old Midleton Distillery og få en rundvisning og en smagsprøve.
Derefter er der god tid til et besøg i Cork by. Det er spændende at gå på The English Market, der er overdækket. Der sælges primært fødevarer, og det har rødder tilbage helt tilbage til 1610.

Overnatning i Cork-området.


Dag 4: Cobh & Kinsale

Dagens tur går til havnebyen Cobh, der ligger syd for Cork. Det var herfra mange irere stod ombord på skibene, da de emigrerede til Nordamerika i det 19. & 20. årh. Det var også her, Titanic ankrede op på hendes sidste stop, inden den skæbnesvangre jomfrurejse.
De flotte kyststrækninger i Vestcork byder på historiske landsbyer, smukke strande, bugter og små grotter.
Besøg fiskerbyen Kinsale sydvest for Cork, der er berømt for dens rigtig gode mad. Der er mange livlige traditionelle pubber og restauranter. Gå en tur rundt i de smalle gader.
Se også Charles Fort, der er fra 17. årh. Det har stjerneform med 5 bastioner, og man kan få guidede ture.

Overnatning i Co Cork.


Dag 5: Blarney Castle & Kilkenny

Start dagen med et besøg på Blarney Castle, der ligger 8 km fra Cork by. Det er fra 1446 og et af Irlands ældste slotte. Det er berømt for Blarney Stenen “the Stone of Eloquence”, der siges at berige enhver, der kysser den, med gode talegaver. Prøv selv hvis ikke køen er for lang!
Se slottet, gå en tur og se det mystiske Rock Close og landsbyen Blarney.
Fortsæt nordpå til middelalderbyen Kilkenny med smalle gader og et fint slot med en park. I kan også vælge at gå tur langs med Nore floden. Der masser af butikker og pubber at vælge imellem i byen, der er blevet udnævnt til landets venligste.

Overnatning på hotel i Kilkenny-området.


Dag 6: Dunmore Cave & Dublin

Besøg Dunmore Cave ca. 10 km fra Kilkenny. Her er historie og geologi blandet. Grottens kamre er dannet gennem millioner af år og indeholder nogle af de fineste calcit-formationer der er fundet i en irsk grotte.
Det mest interessante er nok at der i 928 fandt en massakre sted hvor vikinger dræbte en masse lokale beboere og dette understøttes af  de arkæologiske fund man har gjort. Disse effekter er udstillet i stedets besøgscenter.
Fortsæt til Dublin hvor I kan nyde resten af dagen.
Om aftenen er det hyggeligt at besøge nogle af byens utallige restauranter, cafeer og traditionelle pubber. Temple Bar er det livlige forlystelsesområde i byen.

Overnatning i Dublin.


Dag 7: Dublin sightseeing

Tilbring dagen med at gå på opdagelse i Dublin. Denne dag kan I glæde jer til en rundvisning og smagning på Dublin Whiskey Museum i Dublin. (Kan ændres til andet, f.eks. en irsk aften med middag sang og musik eller sightseeingtur i dobbeltdækkerbus med afternoon tea ombord).
Besøg nogle af de mange spændende museer som f.eks. Dublinia Museet om irernes historie. Kilmainham Gaol giver de besøgende indsigt i, hvordan det var at være fængslet der i perioden 1796 til 1924.
Guinness Bryggeriet er også spændende at se, og der er en flot udsigt over Dublin fra deres bar øverst oppe, også når det er mørkt.
Glem ikke at Dublin også er alletiders, når det gælder shopping.

Overnatning i Dublin.


Dag 8: Hjemrejse

Alt efter jeres flyafgang vil der evt. være tid til lidt mere sightseeing i Dublin.

Turen kan forlænges med ekstra nætter.


Kontakt os

Kontakt os ved at ringe til os på  +45 4971 8037

I er også meget velkomne til at udfylde nedenstående formular, så kontakter vi jer, så vi sammen kan sammensætte den helt rigtige rejse til jer.

I kan ikke bestille vores rejser online, da rejserne tilpasses vores kunders ønsker.

Åbningstider
Mandag – torsdag kl. 9:00 – 17:00.
Fredag: kl. 09:00 – 16:30.
Lørdag & søndag: Vi er ofte til at få fat i på tlf. – så ring til os. Ellers læg en besked, så ringer vi tilbage.

Vi kan også tilbyde at ringe jer op uden for vores normale åbningstid, hvis det passer jer bedre.

Travel's Easy - Susanne Bøgvad AubertinKontakt: Susanne Bøgvad Aubertin