Tag med til det vestlige Irlands vidunderlige natur. Oplev Galway og de smukke vilde landskaber i Connemara National Park med bjerge, moser og søer. I County Clare’s Nationalpark, Burren, kan man se unikke kalkstensklipper, og ved kysten besøger I de høje atlanterhavsklipper Cliffs of Moher. I slutter turen i Irlands hovedstad, Dublin.
Minibusrejser

Oplev Irland med bus, alt imens I læner jer tilbage, nyder den smukke natur og slapper af undervejs. Hvis I ikke har lyst til at køre selv, så er en rundrejse med minibus bare sagen.
På vores minibusture kører I i en Mercedes bus med maksimum 16 personer i hver.
Dette betyder, at I på disse rejser kan komme rundt til små spændende steder, som de store busser ikke har mulighed for at køre til. Disse rundrejser er alle med rejsefæller fra forskellige lande, så der er rig mulighed for at knytte venskaber på tværs af landegrænser.
Det er kvalitetsrejser, og på turene er den engelsktalende chauffør også guide.
På disse rejser er kun morgenmad inkluderet.
Diverse entréer og andre måltider er ikke inkluderet i prisen.
Kilkenny, Waterford & Kinsale – 3 dage med minibus
Der er masser af dejlige oplevelser på denne bustur til det sydøstlige Irland.
Den byder på alt fra smukke kyster, en fiskerby med fantastiske restauranter og Titanics sidste stoppested i Cobh til nogle af Irlands højeste bjerge i Wicklow.
I besøger også Blarney Castle og Waterford Crystal.
Discover Northern Ireland – 3 dage med minibus
I besøger Belfast og Titanic Museet og oplever Nordirlands smukke kystlinje. I vil se Giants’ Causeways imponerende basaltsøjler, fine huse, slotte, små hyggelige landsbyer og flotte bjerglandskaber.
Sidst, men ikke mindst: Besøg film locations fra den verdensberømte tv-serie “Game of Thrones”, bl.a. Castle Ward og evt. Dark Hedges.
Dingle, Killarney & Irlands Wild Atlantic Way – 3 dage med minibus
Glæd jer til en flot busrejse til det sydvestlige Irland! I kører på den berømte Dingle Halvø langs Atlanterhavskysten og ser bl.a. små landsbyer, høje bjerge og klippekyster. Naturen er helt vidunderlig, og der er masser af spændende oplevelser og undervejs. I besøger også den yndige landsby Adare, Dunamase Castle, Glendalough, Killarney og Rock of Cashel.
Escape to The West – 5 dage med minibus
Oplev det naturskønne Vestirland på en tur, hvor I kommer gennem mange spektakulære bjerg- og kystlandskaber. I vil se interessante seværdigheder og besøger bl.a. Dublin, Galway, Cliffs of Moher, Dinglehalvøen, Ring of Kerry og Cork.
Nordirlands & Irlands Atlanterhavskyst – 5 dage med minibus
En meget flot tur der bringer jer rundt i Nordirland og vestpå til den nordvestlige del af republikken Irland. Den er pakket med flotte naturoplevelser, bl.a. de smukke kyststrækninger langs Atlanterhavet.
Syd- og Vestirland – 7 dage med minibus
Busrejsen kombinerer den vestlige og sydlige del af Irland. I kører i en minibus og undervejs er der masser af skønne naturoplevelser. Besøg bl.a. Galway, Dingle Halvøen, Ring of Kerry, Cork og Kilkenny. Se små hyggelige byer og glæd jer til spændende besøg, lige fra et par whiskey destillerier til gamle slotte.
Kontakt os
Kontakt os ved at ringe til os på +45 4971 8037
I er også meget velkomne til at udfylde nedenstående formular, så kontakter vi jer, så vi sammen kan sammensætte den helt rigtige rejse til jer.
I kan ikke bestille vores rejser online, da rejserne tilpasses vores kunders ønsker.
Åbningstider
Mandag – torsdag kl. 9:00 – 17:00.
Fredag: kl. 09:00 – 16:30.
Lørdag & søndag: Vi er ofte til at få fat i på tlf. – så ring til os. Ellers læg en besked, så ringer vi tilbage.
Vi kan også tilbyde at ringe jer op uden for vores normale åbningstid, hvis det passer jer bedre.