Flodkrydstogter i Frankrig

Eksklusive flodkrydstogter i Frankrig.
Intim oplevelse med plads til kun 8 – 12 gæster.

At tage på flodkrydstogt behøver ikke betyde store skibe med masser af passagerer. Hos os kan I opleve Frankrig på en helt særlig måde – ombord på charmerende, ombyggede flodpramme, der fungerer som flydende luksushoteller.

I bor i komfortable kahytter og nyder en rejse, hvor alle måltider og drikkevarer er inkluderet, og hvor bådens dedikerede besætning sørger for, at I har det hele. Det er en afslappet og mindeværdig måde at opleve Frankrigs smukke floder på.
En virkelig flot rejse, der inkluderer alle mad- og drikkevarer, diverse udflugter og hvor I opvartes af bådens besætning. Det er også muligt at være aktiv undervejs, da der er cykler ombord og man kan gå ture langs floden.

Kontakt os på telefon:   +45 4971 8037 – hvis I vil have en uforglemmelig rejseoplevelse.

Rejserne kan bookes individuelt, eller I kan chartre hele båden, hvis I er en mindre gruppe. I så fald er det muligt at lave en temarejse efter jeres ønsker f.eks. en vin- og gastronomirejse.


Flodkrydstogt i Champagne – 7 dage

Tag på et vidunderligt luksus flodkrydstogt fra Châlons-en-Champagne til Château-Thierry i Champagne.
Champagne-regionen i Frankrig er en af Europas mest ikoniske destinationer og et sandt paradis for livsnydere. Kun omkring 120 km øst for Paris breder regionens smukke vinmarker sig ud og danner rammen om den verdensberømte champagneproduktion.
“Kir Royale” er en ultra deluxe hotelpram med plads til 8 passagerer &  5 besætningsmedlemmer. I sejler på Floden Marne og Latéral à la Marne Kanalen i Champagne.

 

Læs mere

Luksus Flodkrydstogt i det franske vinland – Nedre Bourgogne – 7 dage

Lad tiden gå i stå ombord på “L’Impressionniste”, der stille glider gennem det bølgende landskab langs Nedre Bourgogne-kanal fra Dijon til Tonnerre.
Den tidligere flodpram er forvandlet til et elegant, flydende refugium, hvor hver detalje er skabt til nydelse og velvære. Kahytterne er lyse og komfortable med eget bad og toilet, soldækket indbyder til lange, dovne timer i solen – og spa-poolen lokker med ren afslapning, mens landskabet langsomt passerer forbi.
Duften af nytilberedt mad, lyden af klirrende glas og smagen af udsøgte vine følger jer dagen igennem. Alt er inkluderet – gastronomiske oplevelser, gode vine og inspirerende udflugter – så I blot kan læne jer tilbage og nyde øjeblikket. Undervejs er der rig mulighed for at stige af og udforske kanalens grønne bredder til fods eller på cykel, inden I igen lader jer føre videre ad vandets rolige rytme.
Ombord venter en opmærksom besætning på fem – kaptajn, kok, rejseleder og to husholdere – som med diskret elegance og varme sørger for, at intet mangler.

Læs mere

Luksus Flodkrydstogt i det Franske Vinland – Øvre Bourgogne – 7 dage

Tag på et vidunderligt flodkrydstogt i Frankrig i 7 dage fra Venarey les Laumes til Montbard i øvre del af Bourgogne kanalen. En skøn og afslappet ferie uden stress og jag.
“La Belle Epoque” er en lille, men rummelig båd med plads til 12 gæster og 5 erfarne besætningsmedlemmer. Den var oprindeligt en flodpram, der sejlede tømmer fra Bourgogne til Paris. I dag er den bygget omhyggeligt om med dejlige luksus kahytter med eget bad og toilet.

Så snart I sætter fod på båden, er alt inkluderet i prisen, lige fra mad og vin til udflugter m.m. Undervejs er der også nem adgang til både cykel- og gåture i naturskønne omgivelser langs kanalen.
I opvartes af besætningen, der klarer alt det praktiske og hele tiden står til rådighed. Det er ren forkælelse!  Kokken tilbereder de lækre måltider, akkompagneret af perler fra det omkringliggende vinland, efterfulgt af kaffe og drinks i baren. Båden er desuden udstyret med moderne komfort, såsom aircondition og spabad på soldækket.

Læs mere

Hvis du ikke fandt, hvad du søgte, så kontakt os – vi sidder klar til at hjælpe!


Kontakt os

Kontakt os ved at ringe til os på  +45 4971 8037

I er også meget velkomne til at udfylde nedenstående formular, så kontakter vi jer, så vi sammen kan sammensætte den helt rigtige rejse til jer.

I kan ikke bestille vores rejser online, da rejserne tilpasses vores kunders ønsker.

Åbningstider
Mandag – torsdag kl. 9:00 – 17:00.
Fredag: kl. 09:00 – 16:30.
Lørdag & søndag: Vi er ofte til at få fat i på tlf. – så ring til os. Ellers læg en besked, så ringer vi tilbage.

Vi kan også tilbyde at ringe jer op uden for vores normale åbningstid, hvis det passer jer bedre.

Travel's Easy - Susanne Bøgvad AubertinKontakt: Susanne Bøgvad Aubertin