London, York, Lake District, Glasgow og Edinburgh – 9 dage med tog

Glæd jer til en oplevelsesrig togrejse fra London til den gamle vikingeby York og videre mod nordvest til Lake District, der er et af Englands smukkeste områder. I besøger også Glasgow og Edinburgh.

Denne rejse indeholder også nogle spændende éndagsture med minibus. I Yorkshire er der en éndagstur med til Yorkshire Moors, hvor I kan opleve nationalparken og den lille charmerende Whitby. I Lake District tager I også på en flot tur og fra Glasgow tager I til det skotske højland og Loch Ness. 


Turen inkluderer følgende:

  • 8 overnatninger på 3* og 4* hoteller (5* mod tillæg)
  • 8 x morgenmad
  • BritRail Travel Pass
  • Transfer fra Heathrow Airport til London
  • Éndagstur med minibus i Yorkshire
  • Éndagstur med minibus i Nordenglands Lake District
  • Éndagstur med minibus fra Glasgow til Skotlands Højland og Loch Ness
  • 1 nat i London
  • 2 nætter i York
  • 2 nætter i Lake District
  • 2 nætter i Glasgow
  • 1 nat i Edinburgh

Bemærk: Vi kan ikke garantere 100% at alle hoteller er i gå-afstand fra stationerne. Evt. transport til og fra hotel er for egen regning.

Vi booker også gerne jeres flybillet.

Rejsen kan forlænges med ekstra overnatninger.

Priser er i DKK pr. person.

Periodedobbeltværelse enkeltværelse
2019: 1 jan – 31 marfra kr. 11.600Få et tilbud
2019: 1 apr – 31 majfra kr. 11.900Få et tilbud
2019: 1 – 30 junfra kr. 12.200Få et tilbud
2019: 1 – 31 julfra kr. 12.700Få et tilbud
2019: 1 – 31 augfra kr. 13.200Få et tilbud
2019: 1 – 30 sepfra kr. 12.400Få et tilbud
2019: 1 – 31 oktfra kr. 11.900Få et tilbud

 

Rejsebeskrivelse

 

Dag 1: London

Tog fra Heathrow Airport til London og check in på jeres hotel. Derefter kan I tage på sightseeing og se nogle af de berømte seværdigheder, såsom Piccadilly Circus, Nelson’s Column og løverne på Trafalgar Square, Hyde Park og Big Ben. Eller tag til Tower of London og se de fantastisk smukke kronjuveler, der bevogtes af de flotte beefeaters i tudor-uniformer. I kan derefter tilbringe aftenen med at spise på en af byens mange gode restauranter.

Overnatning på hotel i London.


Dag 2: York, Vikinger & York Minster

Dagen begynder med en togtur til den charmerende by York (ca. 2 timer). I vil have hele eftermiddagen til at kigge på Yorks gamle middelaldercentrum med de fine gamle huse. Byens rige historie går tilbage til romerne, vikingerne og normannerne. Den er delvis omkranset af en flot bymur. Besøg den store statelige York Minster med dens farvede vinduesglas og smukke tårne. Den er en gotisk katedral og den ældste af slagsen i Storbritannien.

The Treasurer’s House der er opkaldt efter kassereren fra York Minster, er bygget oven på en romersk vej. Treasurer’s House er kendt for at være det hus i verden, der har flest spøgelser, så hvis I har lyst til lidt “spænding” er det lige sagen. Se også tjenestefolkenes etage øverst oppe og den omfattende antikvitetssamling.

Se det spændende Jorvik Viking Centre hvor man for ca. 30 år siden fandt man huse, værksteder m.m. fra vikingetidens by Jorvik, som den så ud for 1.000 år siden. Jorvik Viking Centre.
Byen har også et fint quilt museum for de, der er interesseret i håndarbejde Quilt Museum.

Overnatning i York.


Dag 3: York & éndagstur til Yorkshire Moors og Whitby

I dag er der en endagstur med minibus ud til Yorkshire Moors, hvor I kan opleve nationalparkens hedelandskab, de små landsbyer og markedsbyer. Den bringer jer til Goathland, den betagende lille kystby Whitby, Helmsley og Vale of York. (Turen kan variere, alt efter sæson.)
Om aftenen kan I nyde Yorks Shambles område med dets charmerende smalle brostensbelagte gader og små butikker.

Overnatning i York.


Dag 4: Lake District

Når I forlader York går rejsen til Windermere i det meget smukke Lake District, et område som inspirerede William Wordsworth’s poesi, og som mange forbinder med forfatterinden Beatrix Potter og hendes børnebøger. Det er et af Englands allersmukkeste områder. Check in på jeres hotel, og derefter har I tid til at kigge på byen. I kan også dyppe tæerne i Englands største sø eller tage på en kort sejltur.

Overnatning i Windermere, Lake District.


Dag 5: Lake District - Heldagstur

I dag skal I på en guidet heldagstur med minibus ud i den smukke natur med imponerende landskaber med bjerge, søer og dale. Turen går over bjergpas, gennem dale, forbi vandfald og små traditionelle landsbyer. I tager på sejltur på en sø og besøger den 4.000 år gamle stencirkel i Castlerigg, der ligger højt oppe. I holder frokostpause i Keswick. Der vil være mange fotostop undervejs. En tur I ikke bør gå glip af! Tilbage til jeres hotel i Windermere, hvor I kan nyde aftenen.

Overnatning i Windermere, Lake District.


Dag 6: Glasgow

Dagens togrejse går mod nord gennem de smukke bjergområder til Borders området i det sydlige Skotland og videre til Glasgow.

Efter ankomst kan I nyde resten af dagen i denne spændende by. Besøg nogle af de gode kunstmuseer eller tag en tur med sightseeingbus. Glasgow er en af Storbritanniens bedste byer at shoppe i. Nyd også nogle af mange gode restauranter, caféer og pubber.

Overnatning i Glasgow.


Dag 8: Edinburgh

Efter morgenmaden tager I toget til Edinburgh, der ligger en times kørsel fra Glasgow. Brug dagen på sightseeing i den smukke skotske hovedstad der er rig på historie. Besøg slottet og gå ned ad the Royal Mile med dens gamle huse og smalle gyder. Den gamle bydel kan I også få mere at vide om på en af vores guidede Ghost Tours (kan tilkøbes) i den underjordiske del af byen, med diverse temaer og historier om det gamle Edinburgh og dens befolkning. Se det elegante Charlotte Square og også Princes Street, der er byens hovedstrøg. Der er mange forretninger og fredfyldte haver. The Royal Yacht Britannia, der ligger i bydelen Leith giver et godt indblik i de kongeliges liv (billetter kan tilkøbes).

Overnatning i Edinburgh.


Dag 9: Hjemrejse

Der vil være mere tid til at kigge på den smukke by, alt efter hjemrejsetidspunkt. Check ud af jeres hotel og tag til Edinburgh Airport (ikke inkl. i prisen).

Turen kan forlænges med ekstra nætter i Edinburgh.


Kontakt os

Kontakt os ved at ringe til os på  +45 4971 8037

I er også meget velkomne til at udfylde nedenstående formular, så kontakter vi jer, så vi sammen kan sammensætte den helt rigtige rejse til jer.

I kan ikke bestille vores rejser online, da rejserne tilpasses vores kunders ønsker.

Åbningstider
Mandag – torsdag kl. 9:00 – 17:00.
Fredag: kl. 09:00 – 16:30.
Lørdag & søndag: Vi er ofte til at få fat i på tlf. – så ring til os. Ellers læg en besked, så ringer vi tilbage.

Vi kan også tilbyde at ringe jer op uden for vores normale åbningstid, hvis det passer jer bedre.

Travel's Easy - Susanne Bøgvad AubertinKontakt: Susanne Bøgvad Aubertin