Englands sydkyst – 11 dage kør-selv

En rigtig smuk kør-selv ferie til nogle af de mest betagende områder i den sydvestlige del af England, bl.a. den berømte Engelske Riviera.

I kører selv til badebyerne Bournemouth, Torquay, St Ives og Penzance, samt romerbyen Bath og den royale by Windsor. I kan også opleve Beaulieu Abbey, Eden Project, de romerske bade i Bath, Windsor Castle og meget mere.


11 dage / 10 nætter

  • 2 nætter i Bournemouth/ Southampton
  • 2 nætter i Devon – Plymouth/ Torquay – området
  • 2 nætter i Cornwall/Falmouth – området
  • 2 nætter i Bath
  • 2 nætter i Windsor

Prisen inkluderer:

  • 10 x overnatninger på 4* hoteller (5* mod tillæg).
  • 10 x morgenmad
  • English Heritage Pass, der giver adgang til mange seværdigheder, bl.a. Stonehenge
  • Entré til Windsor Castle

Turen kan forlænges med ekstra overnatninger undervejs eller i London.

Vi bestiller også gerne jeres flybilletter og billeje.

Priser er i DKK pr. person
4* Hoteller

PeriodeDobbeltværelseEnkeltværelse
2024: 1 feb - 31 marfra kr. 12.300Få et tilbud
2024: 1 apr - 31 majfra kr. 12.900Få et tilbud
2024: 1 - 30 junfra kr. 13.200Få et tilbud
2024: 1 - 31 julfra kr. 14.100Få et tilbud
2024: 1 - 31 augfra kr. 15.200Få et tilbud
2024: 1 - 30 sepfra kr. 14.100Få et tilbud
2024: 1 - 31 okt fra kr. 13.200Få et tilbud
2024: 1 nov - 31 decfra kr. 12.300Få et tilbud

Priser er i DKK pr. person
4*/5* Hoteller

PeriodeDobbeltværelseEnkeltværelse
2024Få et tilbudFå et tilbud

Rejsebeskrivelse

 

Dag 1: Winchester & Bournemouth

Ankomst til lufthavn i London. Afhent jeres bil.
Turen bringer jer til Winchester, hovedstad i det gamle kongedømme Wessex, der dengang var sæde for de anglo-saksiske konger.
I besøger Great Hall, der er den eneste bevarede del af Vilhelm Erobrerens slot. Se det runde bord fra det 13. årh.
I fortsætter gennem de smukke landskaber i Hampshire til badebyen Bournemouth, der kan prale af hele 10 km hvid sandstrand. Byen har utallige parker og haver på toppen af klipperne og desuden en masse trendy butikker og forskellige former for underholdning.

Der overnattes i Bournemouth-området.


Dag 2: Bournemouth, Beaulieu og New Forest

Start dagen tidligt og kør mod øst langs kysten i retning af Southampton.
Der finder I National Motor Museum med over 250 forskellige biler og motorcykler, samt Beaulieu Abbey og Palace House & Gardens.
Området det ligger i er i den smukke New Forest National Park, der bl.a. byder på skov med høje træer, åbne områder og vilde heste. Her er det også muligt at vandre mange steder.

Overnatning i Bournemouth – området.


Dag 3: Devon - Exeter & Torquay

Kør videre mod Devon og byen Exeter på den Engelske Riviera. Den er bl.a. kendt for underjordiske passager, gamle bymure, Royal Albert Memorial museet og den normanniske katedral, der er en af de flotteste i Storbritannien.
Videre til Torquay der siden victoriatiden været en af Storbritanniens populæreste feriedestinationer. Dengang spadserede man langs promenaden, badehuse blev kørt ned til stranden, og alle, der var noget ved musikken, havde en attraktiv villa med udsigt over havet.
De berømte syv bakker der kan ses i baggrunden, stranden, bugten og havet gør stedet til noget særligt, som man ellers kun finder ved den Franske Riviera. Et smukt sted!

Overnatning i Torquay – området.


Dag 4: Devon - Plymouth

I Plymouth ligger bl.a. National Marine Aquarium, der har Europas største akvarium.
I kan bagefter se Smeaton’s Tower, der ligger ca. 20 km sydvest for byen, og er et af verdens mest berømte fyrtårne. Byen er også berømt for sin gin, og man kan få en rundvisning på destilleriet.
Agathe Christie kommer man ikke uden om, når man bor i Torquay. På det lokale museum kan man få mere at vide om den verdensberømte forfatter, der blevt født i byen.
The Agatha Christie Mile tager jer til nogle af de steder, der var hendes inspirationskilder, både i privatlivet og i hendes arbejde. Det er muligt at tage med damptog, der kører ca. 10 km langs den mest fantastiske kyststrækning i Syddevon.

Overnatning i Torquay – området.


Dag 5: Cornwall - Eden Project, St Austell & Falmouth

Turen går nu til Cornwall. Første stop er den lille fiskerby Polperro, der har nogle smalle og bugtede stræder og gyder. Husene ligger på stejle skrænter med udsigt over den lille havn. Det er i sandhed en typisk fiskerby i Cornwall.
I St. Austell ligger det bemærkelsesværdige Eden Project. Det består af nogle kæmpestore drivhus-kupler, der ligner noget fra en anden planet. De rummer en massiv samling af planter og træer fra hele verden. Man kan foretage en rejse fra Middelhavet til regnskoven.
I St. Austell er det også værd at besøge Pendennis Castle, der blev opført af Henrik VIII som forsvar mod eventuelle angreb fra Spanien og Frankrig. Her kan man opleve århundreders krigshistorie.
Det er også muligt bare at slappe af og nyde Cornwalls typiske cream tea i et af de lokale tea rooms. Kystlinjen er fantastisk smuk, og der er en vidunderlig udsigt.

Overnatning i Falmouth – området.


Dag 6: Lizard Point - St Ives - Penzance

I starter dagen med at køre langs Cornwalls klippefyldte kystlinje gennem Helston, der er hjemsted for den berømte Helston Furry Dance hvert år i maj måned. Det er en stor begivenhed i dette område.
Byen nød godt af handel med kobber og tin i det 19. århundrede. Dette afspejler sig i de pæne huse og gaderne i den gamle del af byen.
Lizard Point er Englands sydligste punkt. Det er berømt for de flotte klipper i rødt, grønt og sølv.
Man ser små fiskerbyer med hvidkalkede huse og fiskerbåde gemt mellem klipperne og i læ for havet. St. Ives er elsket for dens vidunderlige strande, de smalle gader, det glitrende hav og den rene luft.
St Michael’s Mount i Penzance siges, at være stedet hvor ærkeenglen St. Michael viste sig. Det er en klippeø med et middelalderslot og en kirke fpå toppen, og den er blevet lidt af et ikon for Cornwall. Ved ebbe er det muligt at gå derud, ellers kan man sejle. Byen Penzance ligger ved kysten i Mount’s Bay. Her er et godt udvalg af butikker pubber og restauranter. I havnen ligger fiskerbåde og lystbåde.

Overnatning i Falmouth – området.


Dag 7: Taunton, Glastonbury & Bath

Efter morgenmaden kører I nordpå gennem Devon til Taunton, der ligger fantastisk smukt. Byen har mange fine arkitektoniske detaljer og man kan vandre rundt ad “The Heritage Trail” og se de flotte parker, små gader og historiske steder.
Et tip: Nord for Taunton, hvis I drejer mod øst ad A39, ligger den lille by Street, hvor der er mulighed for at gå på outlet shopping i Clarks Village. Der er over 90 forretninger med designer sko og tøj.
I den lille by Glastonbury ligger Glastonbury Tor højt hævet. Den har ifølge sagnet forbindelse til Kong Arthur og Avalon. Nyd den smukke udsigt derfra. (Hvis I har set åbningsceremonien fra OL i London, var den grønne bakke man så, en model af Glastonbury Tor). I fortsætter til romerbyen Bath.

Overnatning i Bath – området.


Dag 8: Sightseeing i Bath

Tag på opdagelse i spabyen Bath. Denne verdensberømte by har sin oprindelse helt tilbage fra romernes tid for mere end 2000 år siden. De opdagede de varme kilder, og de gamle bade består stadigvæk. Prøv selv i the Thermae Bath Spa, der bruger det samme mineralholdige vand, som romerne og kelterne brugte for mange år siden.
Bath er en unik by med en spændende historie og en mangfoldighed af museer, gallerier, haver, mode og turistattraktioner. Byen er udpeget til World Heritage Site, fordi den har nogle af Europas fineste arkitektoniske bygningsværker som f.eks. The Royal Crescent, The Circus og Pulteney Bridge.

Overnatning i Bath.


Dag 9: Lacock & Windsor

I kører ud på landet til landsbyen Lacock i Wiltshire. Den er berømt for dens yndige gader med historiske bygninger og er brugt som location for film og tv. Det spøjse gamle kloster i hjertet af landsbyen er et sammensurium af flere arkitektoniske stilarter. Landsbyen er blevet brugt i adskillige film, bl. a. Harry Potter.
Fortsæt til den hyggelige by Windsor der er domineret af slottet.
Selve byen byder på mange butikker, restauranter og caféer, og I kan gå ned og kigge på Themsen.

Overnatning i Windsor.


Dag 10: Windsor Castle

I den royale by Windsor er det et must at se Windsor Castle, der er verdens største beboede slot og var Dronning Elisabets officielle residens. Man bliver lidt imponeret over dets størrelse. I kan bl.a. se de flot udsmykkede State Apartments.
Det er oplagt at gå en tur ad den lange allé i Windsor Great Park, der engang var en del af en kæmpestor jagtskov.
Saville Garden, der ligger lidt længere væk (man kører dertil), har mange forskellige haver, der hver byder på sin egne unikke attraktioner.

Overnatning i Windsor.


Dag 11: Windsor & Hjemrejse

Hjemrejse fra Heathrow eller Gatwick.

Turen kan forlænges med ekstra nætter i Windsor eller i London.


Kontakt os

Kontakt os ved at ringe til os på  +45 4971 8037

I er også meget velkomne til at udfylde nedenstående formular, så kontakter vi jer, så vi sammen kan sammensætte den helt rigtige rejse til jer.

I kan ikke bestille vores rejser online, da rejserne tilpasses vores kunders ønsker.

Åbningstider
Mandag – torsdag kl. 9:00 – 17:00.
Fredag: kl. 09:00 – 16:30.
Lørdag & søndag: Vi er ofte til at få fat i på tlf. – så ring til os. Ellers læg en besked, så ringer vi tilbage.

Vi kan også tilbyde at ringe jer op uden for vores normale åbningstid, hvis det passer jer bedre.

Travel's Easy - Susanne Bøgvad AubertinKontakt: Susanne Bøgvad Aubertin