Englands Hjerte, Wales & Yorkshire – 5 dage med minibus

På denne naturskønne tur ser I bl.a. Shakespeares fødested i Stratford-upon-Avon og den gamle by Shrewsbury.

I oplever den flotte bjergrige Snowdonia National Park i Nordwales og Conwy Castle, der ligner noget taget ud fra en billedbog. Nyd de flotte landskaber i Peak District National Park og besøg Chatsworth inden I tilbringer de næste to nætter i den historiske by York. Turen inkluderer også et besøg i universitetsbyen Cambridge.


Pakken inkluderer:

  • 4 x overnatninger på B&B/ guesthouse, 3 * hoteller
  • 4 x morgenmad
  • Rundrejse i 16-sæders Mercedes minibus med professionel chauffør/ guide (engelsktalende).

Bemærk:

Der må påregnes 2 ekstra overnatninger i London (1 før og 1 efter turen).

Flybilletter bestiller vi også gerne.

Priser er i DKK pr. person
B&B / Guest House

PeriodeDobbeltværelseEnkeltværelse
2022: fredage 7 - 28 oktfra kr. 7.000fra kr. 8.200

Ingen børn u. 5 år på denne rejse.

Priser er i DKK pr. person
3* Hoteller

PeriodeDobbeltværelseEnkeltværelse
2022: fredage 7 - 28 oktfra kr. 8.300fra kr. 9.700

Ingen børn u. 5 år på denne rejse.

Rejsebeskrivelse

 

Dag 1: Stratford-upon-Avon, Ironbridge & Shrewsbury

Afrejse fra London kl. 09.00. I kører derfra til Stratford-upon-Avon, der er William Shakespeares fødeby. Her kan I f.eks. besøge hans barndomshjem, skole og stedet hvor han ligger begravet.
I vil have tid til at kigge på den charmerende markedsby og spise lidt frokost på en af de mange restauranter eller pubber, før I fortsætter til den fantastiske Ironbridge, der er på World Heritage’s liste. Den er verdens første jernbro og ligger i et fabelagtigt smukt område. Broen spænder over en smuk historisk skovklædt kløft over Severn floden. Det blev engang beskrevet som verdens mest usædvanlige område.
Derfra går turen til den smukke by Shrewsbury. Byens smalle gader er næsten omgivet af floden. Charles Darwin blev født i denne markedsby med dens sort/hvide bindingsværkshuse.

Overnatning i Shrewsbury.
(På enkelte datoer kan overnatning i stedet være i middelalderbyen Chester.)


Dag 2: Conwy Castle, Snowdonia & Shrewsbury

Efter morgenmaden kører I ind i hjertet af Nordwales. I besøger Conwy Castle, der ligner noget taget ud fra en billedbog. Det blev bygget af Edward I i slutningen af 1200-tallet. Her er der tid til at spise frokost.
I kører videre rundt i Snowdonia Nationalpark med dens dramatiske bjerglandskaber. I ser det enorme skiferbrud Dinorwic og Llanberis passet, der ligger nedenfor Snowdon, som er det højeste bjerg i Wales. I vil høre historier om rebellen Owain Glyndor og walisernes kampe for selvstændighed.
Tilbage over grænsen til Shrewsbury hvor I kan nyde aftenen.

Atter overnatning i Shrewsbury.


Dag 3: Peak District, Peveril Castle, Chatsworth & York

Nordøst for Shrewsbury ligger Peak District National Park med dets smukke bakkede landskab og yndige små landsbyer. I kører ad den smukke rute gennem nationalparken til den charmerende landsby Castleton med Wilhelm Erobrerens Peveril Castle på toppen. I holder frokostpause der.
I fortsætter til Chatsworth, hvor I besøger I det berømte palæ Chatsworth, der er Hertugen af Devonshire’s hjem. Det er omgivet af en stor flot park. Chatsworth nævnes ofte som Storbritanniens favorit country house takket være de fineste samlinger af møbler, uerstattelige malerier, tegninger og skulpturer.
Turen går derefter østpå gennem nogle af Nordenglands gamle industriområder. Dagen slutter i den vidunderlige historiske by York.

Overnatning i York.


Dag 4: York, Yorkshire Dales

Dagen byder to valgmuligheder:
I kan enten tilbringe hele dagen på egen hånd og gå på opdagelse i Yorks gamle middelalderbymidte. Byens rige historie er lang og går tilbage til romertiden, vikingerne og normannerne. Besøg nogle af de spændende museer, f.eks. Jorvik der omhandler vikingetiden, chokolademuseet m.m. Se den store og meget imponerende York Minster, gå rundt i de små snævre gader og på de gamle bymure.
Eller I kan køre med jeres chauffør-guide på en halvdagstur til Yorkshire Dales, hvor I besøger den nydelige markedsby Knaresborough. Der kan I nyde den berømte yorkshiregæstfrihed, inden I kører gennem de nogle mere øde og imponerende landskaber i det østlige Yorkshire Dales.
Uanset hvad I vælger vil derefter kunne nyde aftenen i York.

Overnatning i York.


Dag 5: Stamford & Cambridge

I forlader den skønne York om morgenen. Første stop er i byen Stamford, der har et utal af fine historiske gule kalkstensbygninger, hvoraf 600 er fredede. Sir Walter
Scott kaldte den “the finest stone town in England”.
Dernæst sydpå til den berømte universitetsby Cambridge, der er kendt for dens gamle kollegier, imponerende arkitektur og charmerende middelaldergader. Her ligger også det verdensberømte Kings College Chapel. I kan vælge at tage en guidet sejltur på Cam floden i en “punt” eller klatre op i St Mary’s Tower, hvorfra der er en flot udsigt over byen. Bussen kører tilbage til London hvor I ankommer ca. kl. 19.00.


Kontakt os

Kontakt os ved at ringe til os på  +45 4971 8037

I er også meget velkomne til at udfylde nedenstående formular, så kontakter vi jer, så vi sammen kan sammensætte den helt rigtige rejse til jer.

I kan ikke bestille vores rejser online, da rejserne tilpasses vores kunders ønsker.

Åbningstider
Mandag – torsdag kl. 9:00 – 17:00.
Fredag: kl. 09:00 – 16:30.
Lørdag & søndag: Vi er ofte til at få fat i på tlf. – så ring til os. Ellers læg en besked, så ringer vi tilbage.

Vi kan også tilbyde at ringe jer op uden for vores normale åbningstid, hvis det passer jer bedre.

Travel's Easy - Susanne Bøgvad AubertinKontakt: Susanne Bøgvad Aubertin