Der er også en overnatning i Fort William, der ligger meget smukt ved Storbritanniens højeste bjerg. Det er derfra Harry Potter toget kører ud til vestkysten. Til sidst vil I besøge den livlige storby, Glasgow.
Hvis det er jeres første besøg i Skotland, føler I jer måske ikke helt trygge ved at køre ”i den forkerte side af vejen”. Det behøver ikke at være et problem. Med tog kan I komme rundt i Skotland på en dejlig afslappet måde.
Turen kan forlænges med ekstra dage undervejs eller i Edinburgh og Glasgow.
Turen inkluderer følgende:
- 9 overnatninger på 4* hoteller
- 9 x Full Scottish el. Continental Breakfast
- 1 nat i Edinburgh
- 1 nat i Pitlochry/ Perth
- 2 nætter i Inverness
- 2 nætter på Isle of Skye
- 1 nat i Fort William
- 2 nætter i Glasgow
- Spirit of Scotland Travel Pass (hverdage efter kl. 09.15)
- Éndagstur med minibus fra Inverness
- Éndagstur med minibus på Isle of Skye
- Transfer fra Edinburgh Airport til hotel i Edinburgh
- Transfer fra Kyle of Lochalsh til Portree på Isle of Skye & transfer fra Portree til Armadale
Bemærk: Flybilletter er ikke inkluderet i prisen, men vi bestiller gerne.
Det kan forekomme, at ikke alle hoteller er i gå-afstand fra stationerne. Evt. transport til hotel er for egen regning.
Priser er i DKK pr. person
Periode | Dobbeltværelse | Enkeltværelse |
---|---|---|
2025: 1 mar - 30 apr | fra kr. 19.300 | Få et tilbud |
2025: 1 maj - 30 jun | fra kr. 19.900 | Få et tilbud |
2025: 1 - 31 jul | fra kr. 20.700 | Få et tilbud |
2025: 1 - 31 aug | fra kr. 22.500 | Få et tilbud |
2025: 1 - 30 sep | fra kr. 20.700 | Få et tilbud |
2025: 1 - 31 okt | fra kr. 19.900 | Få et tilbud |
Rejsebeskrivelse
Dag 1: Ankomst - Sightseeing i Edinburgh
Ankomst til Edinburgh Airport. Transfer til jeres hotel i Edinburgh.
Brug resten af dagen til at se jer om i den charmerende by.
I kan evt. besøge Edinburgh Castle eller nyde en gåtur ad the Royal Mile i Old Town. I området omkring Princes Street ligger masser af butikker.
Byen har også mange gode restauranter, pubber og barer.
Overnatning i Edinburgh.
Kan forlænges med en ekstra overnatning (mod tillæg).
Dag 2: Perth & Pitlochry
I dag går turen med tog til Perthshire. Undervejs kan man nyde det smukke landskab, både langs kysten og inde i landet.
I kører til Pitlochry, der er en charmerende lille by, kaldet “Porten til Højlandet”. Den har desuden bl.a. 2 whiskydestillerier og flere restauranter og pubber. Om sommeren er der desuden et teater.
Her er også mulighed for at bo på et skønt 5* slotshotel med vidunderlig beliggenhed og en dejlig spa (mod tillæg).
Det kan anbefales, at I bestiller en ekstra nat, så I vil have mere tid til at nyde stedet.
Overnatning i Pitlochry.
Dag 3: Inverness & Loch Ness
Tag toget nordpå gennem de smukke landskaber til “Højlandets Hovedstad”, Inverness. Her kan I nyde eftermiddagen og udforske byen, der ikke er større, end at man kan gå rundt til fods.
Ved Ness floden ligger Inverness Castle, der førhen blev brugt som retsbygning. Nyd en smuk spadseretur langs floden og gennem skoven. I floden ligger en del miniøer, der er forbundet til bredden med fine hængebroer. Man glemmer helt, at man er midt i byen.
Besøg byens Victorian Market på Queensgate med dets små butikker og Leakey’s Bookshop på Church Street, der er et mekka for bogelskere.
Der ligger også masser af restauranter, pubber m.m. i Inverness.
Hvis tiden tillader det, så er det også en mulighed at tage en bådtur på Loch Ness, der huser det berømte uhyre “Nessie” (kan tilkøbes).
Overnatning i Inverness.
Dag 4: Heldagstur med minibus fra Inverness
Denne dag er der inkluderet en flot heldagstur med minibus fra Inverness. Det kunne være en fabelagtig flot tur til Torridon og Applecross på vestkysten, en whiskytur, en tur omkring Loch Ness, til Glen Affric, Culloden & Clava Cairns eller til Black Isle – alt afhængig af rejsedatoer.
Overnatning i Inverness.
Dag 5: Isle of Skye & Portree
Turen fortsætter ad en fantastisk smuk rute ca. 2,5 times togrejse fra Inverness til Kyle of Lochalsh på vestkysten. Ved ankomsten dertil går turen videre med en privat taxi transfer over Kyleakin Bridge til Isle of Skye, hvor I kører til Portree, der er hovedbyen. På øen er der ingen tog.
Nyd resten af dagen i den charmerende lille by der har masser af restauranter.
Overnatning på Isle of Skye.
Dag 6: Isle of Skye, Dunvegan Castle & Old Man of Storr
Dagen byder på en spændende éndagstur med minibus, hvor I bl.a. kan opleve den smukke Isle of Skye med bjerge og skyerne, der ofte dækker toppene.
I besøger bl.a. Kilt Rock, Dunvegan Castle og Old Man of Storr.
Det er også muligt at tage på en heldags-bådtur til den lille ubeboede øgruppe St Kilda, der ligger vest for Isle of Skye og De Ydre Hebrider. (Vi anbefaler, at I i givet fald også tilkøber en ekstra overnatning på Isle of Skye.) Den Klippefyldte øgruppe er det mest afsides beliggende punkt på De Britiske Øer og en meget vigtig yngleplads for havfugle. Evakueringen af øernes oprindelige befolkning i 1930 satte punktum for en usædvanlig historie om overlevelse under vanskelige betingelser.
Overnatning på Isle of Skye.
Dag 7: Mallaig og Fort William
I dag bliver I hentet på jeres hotel og kørt til færgen i Armadale. Derfra sejler I til Mallaig på fastlandet.
Denne smukke lille by er porten til de vestlige øer.
Om eftermiddagen går turen videre med toget til Fort William. Ruten er blevet kaldt en af de flotteste togrejser i verden.
Mod tillæg kan I overnatte på et 5* slot nær Fort William eller i Glencoe (her det optimalt at være 2 nætter).
Overnatning i Fort William.
Dag 8: Glasgow Sightseeing
Om formiddagen kan I kigge jer omkring i Fort William. Besøg f.eks. The West Highland Museum der fortæller om regionen. Det er ovenikøbet helt gratis. Tag derefter til Glasgow hvor I kan nyde aftenen.
Overnatning i Glasgow.
Dag 9: Glasgow
Brug dagen på at opleve den livlige og interessante by med dens mange gallerier og spændende museer. Der er også gode shopping muligheder, idet byen er en af Storbritanniens absolut bedste at handle i.
Der er også en flot botanisk have og masser af caféer, restauranter og pubber.
Det er en god idé at tage på en sightseeingtur med bus til de forskellige turistattraktioner.
Overnatning i Glasgow.
Dag 10: Hjemrejse
Der er evt. tid til lidt mere sightseeing. Hjemrejse.
Den nemmeste løsning er at køre med bus direkte til Edinburgh Airport (ca. 1 time). Dette er for egen regning, idet ruten ikke er omfattet af jeres travel pass.
Alternativt kan vi bestille en privat transfer til jer.
Turen kan forlænges med ekstra nætter.
Kontakt os
Kontakt os ved at ringe til os på +45 4971 8037
I er også meget velkomne til at udfylde nedenstående formular, så kontakter vi jer, så vi sammen kan sammensætte den helt rigtige rejse til jer.
I kan ikke bestille vores rejser online, da rejserne tilpasses vores kunders ønsker.
Åbningstider
Mandag – torsdag kl. 9:00 – 17:00.
Fredag: kl. 09:00 – 16:30.
Lørdag & søndag: Vi er ofte til at få fat i på tlf. – så ring til os. Ellers læg en besked, så ringer vi tilbage.
Vi kan også tilbyde at ringe jer op uden for vores normale åbningstid, hvis det passer jer bedre.