North Coast 500 – Skotland med tog & bus – 10 dage

En super flot tur! I kører med tog til "Højlandets Hovedstad", Inverness, og derfra kan I se frem til en fantastisk 3-dages bustur, hvor I er en del af en mindre gruppe.

I kører til Skotland vestkyst, ad Skotlands North Coast 500. Oplev de smukkeste landskaber i det vilde højland. Her vil I opleve hvide sandstande, oldgamle bjerglandskaber, småbitte landsbyer, snoede veje og gamle slotte.
Tilbage i Inverness fortsætter I jeres togrejse gennem Cairngorms panorama-bjerglandskaber til Pitlochry og videre til Glasgow hvor I tilbringer de sidste par dage.


Turen inkluderer følgende:

  • Flybilletter
  • 9 overnatninger (6 på 4* hoteller og 2 på 3* hoteller)
  • 9 x morgenmad
  • 3-dages tur med minibus til det nordvestlige Skotland ad North Coast 500.
  • Entré til Edinburgh Castle
  • Historisk tur – eller Ghost tur til fods i Edinburgh
  • Togbilletter
  • 2 nætter i Edinburgh
  • 2 nætter i Inverness
  • 1 nat i Ullapool
  • 1 nat i Thurso
  • 1 nat i Pitlochry
  • 2 nætter i Glasgow

Det kan forekomme, at ikke alle hoteller er i gå-afstand fra togstationerne. Evt. transport dertil vil være for egen regning.

Priser er i DKK pr. person

PeriodeDobbeltværelseEnkeltværelse
2026: 1 maj - 30 junfra kr. 23.700Få et tilbud
2026: 1 - 31 julfra kr. 24.600Få et tilbud
2026: 1 - 31 augfra kr. 25.400Få et tilbud
2026: 1 - 30 sepfra kr. 24.100Få et tilbud
2026: 1 - 31 oktfra kr. 23.700Få et tilbud
2027: 1 - 30 aprfra kr. 23.700Få et tilbud

Rejsebeskrivelse

Dag 1: Edinburgh

Ankomst til Edinburgh Airport.
Brug resten af dagen til at nyde den skotske hovedstad, der er meget charmerende. En gåtur ad the Royal Mile op til slottet er at anbefale.
Byen har mange gode restauranter og pubber og gode butikker.

Overnatning i Edinburgh.


Dag 2: Edinburgh Castle & sightseeing

Start dagen med at besøge Edinburgh Castle, der står højt hævet over byen. Derfra kan I gå ad Royal Mile, der har et væld af små snævre gyder “closes” hvoraf mange gemmer på hemmeligheder.
Senere på dagen skal I på en guidet historisk tur, eller en ghost tur i Edinburghs gamle bydel.
Hvis I kan lide whisky, er der mulighed for whiskysmagning (billetter kan bestilles hos os).

Overnatning i Edinburgh.


Dag 3: Inverness

Tag med toget til Inverness og brug eftermiddagen til at udforske byen, der er kendt som “Højlandets Hovedstad”.
Se Inverness Castle, der førhen blev brugt som retsbygning, og nyd en spadseretur fra slottet langs Ness floden og gennem Ness Islands.
Hvis I ankommer tidligt, så er det muligt at tage på en bådtur (kan tilkøbes) på Loch Ness, der siges at huse det berømte uhyre “Nessie”.

Overnatning i Inverness.


Dag 4: North Coast 500 & Ullapool

I dag starter I fra Inverness på en helt fantastisk smuk 3-dages tur med minibus fra Inverness ad North Coast 500. Det er en helt fantastisk flot rute. I kører vestpå til Applecross, gennem snoede bjergveje. Jeres engelsktalende chauffør-guide fører jer gennem landskaber med bjergtinder, glitrende søer og flotte sandstrande. Sidst på eftermiddagen ankommer I til den lille smukke havneby, Ullapool.

Overnatning i Ullapool.


Dag 5: North Coast 500 & Thurso

Dagens rute bliver stadig mere smuk, klippefuld og bjergrig. Alt imens I kører nordpå, vil jeres chauffør-guide køre jer til nogle af de allersmukkeste steder i Skotland.
Dagens program afhænger til dels af vind og vejr og jeres guides ekspertviden. I vil f.eks. have mulighed for at gå på opdagelse dybt ind i Smoo Cave, vandre rundt i ruinerne af Ardvreck Castle, og se de flotteste hvide sandstrande. I holder frokostpause i en højlands-landsby og ender dagen i Thurso, der er den nordligste by på det britiske fastland.

Overnatning i Thurso.


Dag 6: Sutherland, Dunrobin Castle & Inverness

Denne dag har I god tid til at gå rundt og oplevede små hyggelige fiskerbyer, klipper og gamle seværdigheder.
I vil blive kørt til det nordligste punkt på det britiske fastland, hvorfra I vil kunne skimte Orkney i horisonten. Girnigeo Castle er næste stop. Denne ruins vindomsuste beliggenhed på en klippe er lige så dramatisk som dens historie. Gå langs den vilde kyst og lyt til diverse historier, inden I kører videre ad den episke North Coast 500 rute.
I fortsætter sydpå gennem grønne dale og kan nyde den fine havudsigt, på vejen til det statelige Dunrobin Castle. Derpå videre ned lang kysten gennem et område der engang var beboet af piktere og vikinger.
Ankomst til Inverness tidligt på aftenen.

Overnatning i Inverness.


Dag 7: Perthshire - Pitlochry

Tag videre med toget til Perthshire, imens I nyder turen og de smukke landskaber. I overnatter i den lille højlandsby Pitlochry, der bl.a. byder på et par whiskydestillerier og en del restauranter.

Overnatning i Pitlochry i Perthshire.
Det er muligt at bo på et 5* slot (mod tillæg). Vi anbefaler, at I så tilføjer en ekstra nat der.


Dag 8: Glasgow

Tag videre med toget til Glasgow. Der er rigtig gode shopping muligheder, og mange gode museer, bl.a. Kelvingrove Art Gallery and Museum og Riverside Museum, der er et prisbelønnet transportmuseum.

Glasgow er også kendt for sine mange fantastisk gode restauranter, tea rooms og caféer.

Overnatning i Glasgow.


Dag 9: Glasgow sightseeing

Oplev nogle af den interessante bys mange gallerier og spændende museer. Der er også en flot botanisk have.
Det er en god idé at tage på en sightseeingtur med bus til de forskellige turistattraktioner.
Der kan tilkøbes en spændende éndagstur med minibus ud fra Glasgow. Det kunne f.eks. være en tur til Stirling Castle, Loch Lomond og et whiskydestilleri, en tur til Glencoe og Loch Ness eller til Culzean Castle og Ayrshire.

Overnatning i Glasgow.


Dag 10: Hjemrejse

Det er muligt at køre fra Glasgow med bus direkte til Edinburgh Airport, hvilket tager ca. 1 time (ikke inkluderet i prisen).
Vi kan også arrangere en privat transfer med bil.

Der kan tilføjes ekstra nætter.


Kontakt os

Sådan kontakter du os:

Drømmer du om den perfekte rejse? Lad os hjælpe dig med at gøre drømmen til virkelighed!
Du kan også udfylde formularen på siden, så kontakter vi dig.

Ring til os på +45 4971 8037, så vi kan høre om dine ønsker. Vi tager gerne en uforpligtende snak.

Du kan naturligvis også kontakte os på e-mail – gerne med så mange oplysninger om dine rejseønsker som muligt.

Åbningstider:
Mandag – torsdag kl. 10:00 – 17:00.
Fredag: kl. 10.00 – 16:30.
Lørdag & søndag: Lukket
Hvis det passer dig bedre, kan vi arrangere et telefonmøde uden for vores normale åbningstid (skriv i kommentarfeltet).

Travel's Easy - Susanne Bøgvad AubertinKontakt: Susanne Bøgvad Aubertin