Dag 1: Ankomst - Bournemouth
Ankomst til lufthavn i London Heathrow eller Gatwick. Afhent jeres bil.
Turen går gennem Winchester, hovedstad i det gamle kongedømme Wessex, der dengang var sæde for de anglo-saksiske konger. I besøger Great Hall, der er den eneste bevarede del af Vilhelm Erobrerens slot. Se det runde bord fra det 13. årh.
Dernæst gennem det smukke landskab i New Forest National Park til badebyen Bournemouth, der har hele 10 km hvid sandstrand. Byen har utallige parker og haver og desuden en masse trendy butikker, cafeer, restauranter, museer m.m.
Overnatning i Bournemouth.











