Her oplever I det smukke og vilde Connemara med bjerge og moser og ser Irlands næststørste sø.
Dublin byder også på spændende oplevelser: I besøger Epic Ireland (om irernes liv) og Dublin Whiskey Museum eller et whiskeydestilleri.
I bor på 4* hotel i centrum, hvilket giver jer perfekt mulighed for at bevæge jer rundt til fods i den hyggelige by.
Turen inkluderer:
- 3 overnatninger på 4* hotel i Dublin (5* mod et tillæg)
- Heldagstur m. minibus til Connemara i Vestirland
- Besøg på Irish Whiskey Museum eller på et whiskey destilleri
- Sightseeingtur med bus i Dublin med afternoon tea
Jeres flybilletter bestiller vi også gerne.
Der kan tilføjes flere nætter.
Priser er i DKK pr. person
Periode | Dobbeltværelse | Enkeltværelse |
---|---|---|
2023: 1 - 31 mar | fra kr. 4.900 | Få et tilbud |
2023: 1 - 30 apr | fra kr. 5.100 | Få et tilbud |
2023: 1 maj - 30 jun | fra kr. 5.300 | Få et tilbud |
2023: 1 - 31 jul | fra kr. 5.600 | Få et tilbud |
2023: 1 - 31 aug | fra kr. 5.900 | Få et tilbud |
2023: 1 sep - 31 okt | fra kr. 5.300 | Få et tilbud |
2023: 1 nov - 31 dec | fra kr. 4.900 | Få et tilbud |
2024: 1 jan - 31 mar | fra kr. 4.900 | Få et tilbud |
Rejsebeskrivelse
Dag 1: Ankomst Dublin

Velkommen til Irland. Ankomst til Dublin lufthavn. Tag bus eller taxi til Dublin hvor I kan tilbringe resten af dagen med at gå på opdagelse i byen. Dublin er også alle tiders shoppingby, så der er noget for enhver smag. De vigtigste shoppinggader er O’Connell Street og Grafton Street, og afstandene er korte, så det er nemt at komme rundt til fods. Om aftenen er det hyggeligt at besøge nogle af byens mange restauranter, cafeer, barer og pubber. Dublin har et livligt forlystelsesliv, og stederne besøges flittigt af de lokale, både unge og gamle.
Overnatning i Dublin.
Dag 2: Heldagstur til Connemara i Vestirland

Denne fantastisk flotte tur starter kl. 08.00 og går vestpå gennem de grønne områder i Midtirland. Der vil være et stop undervejs.
Når I ankommer til den dejlige lille by Cong ændrer landskaberne sig og bliver mere bakkede. Byen er berømt fra den Oscarvindende film ”The Quiet Man”. I vil have lidt tid på egen hånd, hvor I kan nyde synet af slottet og floden, høre om augustinerklostret eller bare spise en dejlig frokost.
I fortsætter derpå til Loch Corrib, der er landets næststørste sø. Den ligger omgivet af de smukke runde Connemara Mountains. Jeres chauffør, der også er guide, vil hjælpe jer til at prøve at spotte dyrelivet i området.
Derefter kan I læne jer tilbage, kigge ud af vinduet og beundre et af verdens mest fantastiske syn, når I kører gennem Connemaras vilde landskaber. Det går ad snoede veje med betagende bjerge, alt imens I hører om nogle af de lokale legender landet er berømt for.
I standser ved Quiet Man Bridge, inden I går en tur gennem Mollycullen Bogs. Man skal ikke tro at tørvelandskabet er helt uden liv. Det er hjemsted for utallige dyrearter. Førhen blev tørven brugt som brændsel over hele Irland.
Turen går derpå tilbage til Dublin, hvor I ankommer ca. kl. 20.00.
(Div. entréer og måltider er ikke inkluderet i prisen).
Overnatning i Dublin.
Dag 3: Epic Ireland & Irish Whiskey

I jeres pakke er inkluderet en sightseeingtur i Dublin med bus, hvor I samtidigt drikker afternoon tea. Bagefter kan I se det hyggelige Irish Whiskey Museum, hvor I også får en smagsprøve, eller et whiskey destilleri (kan udelades og byttes til en anden oplevelse).
I kan evt. også besøge Trinity College, der blev grundlagt tilbage i 1592 af Elisabeth I, og Irlands ældste universitet. Det huser bl.a. den berømte “Book of Kells” fra det 9. årh., der er et af verdens ældste manuskripter og en af Dublins hovedattraktioner.
En anden mulighed er Dublin Writers Museum. Hvis man er interesseret i litteratur, kan man ikke komme uden om James Joyce, der er Irlands mest berømte forfatter. Han skrev bl.a. Ulysses.
Overnatning i Dublin.
Dag 4: Hjemrejse

Alt efter jeres hjemrejsetidspunkt vil der evt. være tid til lidt mere sightseeing i Dublin. Gå f.eks. en tur til den østlige del langs med floden i det gamle havneområde. Det kan anbefales. Her er bygget helt nye bydele med masser af spændende moderne arkitektur og mange restauranter og caféer. Eller brug tiden på at shoppe i nogle af byens stormagasiner eller små butikker.
Turen kan evt. forlænges med ekstra nætter.
Kontakt os
Kontakt os ved at ringe til os på +45 4971 8037
I er også meget velkomne til at udfylde nedenstående formular, så kontakter vi jer, så vi sammen kan sammensætte den helt rigtige rejse til jer.
I kan ikke bestille vores rejser online, da rejserne tilpasses vores kunders ønsker.
Åbningstider
Mandag – torsdag kl. 9:00 – 17:00.
Fredag: kl. 09:00 – 16:30.
Lørdag & søndag: Vi er ofte til at få fat i på tlf. – så ring til os. Ellers læg en besked, så ringer vi tilbage.
Vi kan også tilbyde at ringe jer op uden for vores normale åbningstid, hvis det passer jer bedre.