I besøger den gamle vikingeby York, der oser af atmosfære og byder på masser af historie, og den lille charmerende by Whitby. Oplev Hadrian's Wall, Alnwick Castle, Hexham, Teesdale og Durham. Derpå venter det smukke Lake District, som er et af Englands smukkeste områder med masser af høje bjerge, utallige søer og vandfald. Det er et yndet feriemål blandt briterne.
Turen inkluderer:
- 8 overnatninger på gode 4* hoteller
- 8 x morgenmad
- English Heritage Pass, der giver adgang til mange seværdigheder, bl.a. Hadrian’s Wall
- Entré til Jorvik Viking Center i York
- Sejltur på Lake Windermere i Lake District
- 3 nætter i York
- 2 nætter i Newcastle upon Tyne området
- 3 nætter i Lake District
Vi bestiller også gerne jeres flybilletter og billeje.
Turen kan forlænges med flere overnatninger.
Priser er i DKK pr. person
4* Hoteller
Periode | Dobbeltværelse | Enkeltværelse |
---|---|---|
2025: 1 - 31 mar | fra kr. 12.100 | Få et tilbud |
2025: 1 apr - 31 maj | fra kr. 12.800 | Få et tilbud |
2025: 1 jun - 31 jul | fra kr. 13.300 | Få et tilbud |
2025: 1 - 31 aug | fra kr. 14.300 | Få et tilbud |
2025: 1 - 30 sep | fra kr. 13.300 | Få et tilbud |
2025: 1 - 31 okt | fra kr. 12.800 | Få et tilbud |
Priser er i DKK pr. person
4*/5* Hoteller
Periode | Dobbeltværelse | Enkeltværelse |
---|---|---|
2025 | Få et tilbud | Få et tilbud |
Rejsebeskrivelse
Dag 1: Ankomst til England, York
Ankomst til Manchester Airport. Afhent jeres bil og kør til den gamle vikingeby York. Byens rige historie går tilbage til romerne, vikingerne og normannerne.
I kan gå på opdagelse i Yorks gamle middelaldercentrum med de fine huse og små stræder i the Shambles. Besøg den statelige katedral, York Minster, med dens farvede vinduesglas og flotte tårne.
Overnatning i York.
Dag 2: York - Jorvik vikingecenter, Treasurer's House & Quilt Museet
I dag besøger I Jorvik Viking Centre, der ligger på det sted, hvor man gjorde en af de mest berømte og fantastiske opdagelser inden for moderne arkæologi. For ca. 30 år siden fandt man huse, værksteder m.m. fra vikingetidens by Jorvik, som den så ud for 1.000 år siden.
Byen har også et fint quilt museum for de, der er interesseret i håndarbejde. Se også The Treasurer’s House, der er opkaldt efter kassereren fra York Minster. Det er bygget ovenpå en romersk vej. Det er tillige kendt for at være det hus i verden med flest spøgelser, så hvis I har lyst til lidt ekstra spænding, er det lige sagen. Se også tjenestefolkenes etage øverst oppe og den omfattende antikvitetssamling.
Nyd jeres aften i byen, der har mange gode restauranter.
Overnatning i York.
Dag 3: Yorkshire, damptog og Whitby
Tag på en dejlig køretur gennem den smukke North York Moors National Park til Pickering, hvor I evt. kan parkere jeres bil. Derfra kan man køre med et gammelt damptog til Whitby, der er en historisk kystby. Byen ligger ved udmundingen af floden Esk, ca. 80 km fra York. Her kan I besøge St Hilda’s Abbey, der ligger på klipperne, højt hævet over byen. Klostret blev grundlagt i det 7. årh., og der er 199 trin hugget ind i klipperne. De fører op til en gammel kirkegård, der gav forfatteren Bram Stoker inspiration til hans legendariske roman om Dracula.
Whitby’s små hyggelige gader har mange butikker og diverse spisesteder med deres berømte fisk og skaldyr. Her er det oplagt at spise fish & chips. I tager toget tilbage til Pickering og kører i jeres bil derfra tilbage til York, hvor I kan nyde aftenen. (Alternativt kan I vælge at køre i bil hele vejen.)
Overnatning i York.
Dag 4: Barnard Castle, Teesdale, Durham & Newcastle-upon-Tyne
Kør nordpå til byen Barnard og se dens slot. I denne dejlige markedsby ligger Bowes Museum, der er bygget som et fransk slot.
Ikke langt derfra finder man Teesdale. Mineindustrien bragte stor rigdom til området i det 18. årh., men nu ligger det tiloversblevne spredt i det øde hedelandskab.
I Durham knejser den normanniske katedral og slottet sig op, som kom det ud fra selve klippegrunden. Slottet er det eneste i Nordengland, der ikke blev besat af skotterne. Det er i dag en del af det prestigefyldte Durham University, der er et af de ældste i Storbritannien.
Eller I kan opleve Newcastle upon Tyneder førhen var en romersk udpost. Newcastle blomstrede op i det 19. årh. som et center for ingeniørarbejde og stålproduktion, og sidenhen blev den kendt for verdens førende skibsværft. I dag ses den imponerende Tyne Bridge i glad sameksistens med moderne attraktioner.
Overnatning i Newcastle-upon-Tyne området.
Dag 5: Alnwick Castle, Hexham & Hadrian's Wall
Ca. 60 km nord for Nord for Newcastle-upon-Tyne ligger Alnwick. Det var førhen en krigerby, der i århundreder kæmpede imod de skotske invasioner. Gå rundt i de brostensbelagte gader og besøg Alnwick Castle, der er blevet kendt som Hogwarts Academy i Harry Potter filmene.
Eftermiddagen bruges i markedsbyen Hexham der har et gammelt kloster. Den er det perfekte udgangspunkt, når man vil opleve Hadrian’s mur, som blev bygget af en romersk kejser for at bevogte grænsen mod nord. 1500 år efter at romerne forlod Storbritannien, er der masser af vidnesbyrd om deres tilstedeværelse. Det er i området mellem Steel Rigg nær Crawfields og fortet i Housesteads, at muren er smukkest. Langs den finder man også en af landets længste vandrestier.
Overnatning i Newcastle-upon-Tyne området.
Dag 6: Lake District & Windermere
Nu går rejsen til Windermere i det skønne Lake District, et område der inspirerede William Wordsworth’s poesi og som mange forbinder med forfatterinden Beatrix Potters børnebøger. Det er et af Englands allersmukkeste områder.
Kør gennem det snævre og snoede Kirkstone Pass nær Windermere. I kan også dyppe tæerne i Windermere, der er den største naturlige sø i Lake District National Park. I byens Steamboat Museum kan man studere victoriansk teknologi.
Resten af dagen bruges på at nyde området.
Overnatning i Windermere-området, Lake District.
Dag 7: Lake District & sejltur på Lake Windermere
I Lake District der er fantastisk smukt med bjerge, søer og dale. I jeres pakke er inkluderet en 90 minutters sejltur på Lake Windermere. Det er muligt at stå af og på undervejs. Der er også rige muligheder for at gå lange ture.
Kør en tur ud i den smukke natur over bjergpas, forbi vandfald og gennem dale og små traditionelle landsbyer. Der er også stadig spor fra middelalderen, hvor munke bosatte sig i St Bees og i Furness, hvis klosterruiner er de fineste i norden.
Overnatning i Lake District.
Dag 8: Keswick, Stencirklerne i Castlerigg, Ullswater & Grasmere
I den livlige markedsby i Keswick blev der i det. 16. årh. fremstillet de bedste blyanter, idét man havde fundet grafit i nærheden i Borrowdale. Se det udmærkede museum.
Lidt øst for Keswick ligger den mystiske stencirkel ved Castlerigg som anslås at være bygget for mere end 5.000 år siden, og man formoder, at der blev udført ritualer dér. Castlerigg er nok de mest dramatisk beliggende af alle landets stencirkler, med flot udsigt til bjergene Helvellyn and High Seat.
Kør videre til Ullswater, en af Englands smukkeste søer. Her vandrer I gennem skoven til det mægtige Aira Force vandfald.
Derpå fortsætter I rundt om den sydlige del af Lake Windermere mod Coniston Water, til den idylliske landsby Hawkshead. Det var her, poeten William Wordsworth gik i skole. Kør ad de små landeveje mod Grasmere. Se Wordsworth’s “Dove Cottage” eller hans have ved floden Rothy.
Overnatning i Lake District.
Dag 9: Hjemrejse
Tid til at forlade Lake District og køre til Manchester eller Edinburgh Airport.
Turen kan forlænges med ekstra nætter undervejs – eller i Manchester eller måske Edinburgh.
Kontakt os for tilbud.
Kontakt os
Kontakt os ved at ringe til os på +45 4971 8037
I er også meget velkomne til at udfylde nedenstående formular, så kontakter vi jer, så vi sammen kan sammensætte den helt rigtige rejse til jer.
I kan ikke bestille vores rejser online, da rejserne tilpasses vores kunders ønsker.
Åbningstider
Mandag – torsdag kl. 9:00 – 17:00.
Fredag: kl. 09:00 – 16:30.
Lørdag & søndag: Vi er ofte til at få fat i på tlf. – så ring til os. Ellers læg en besked, så ringer vi tilbage.
Vi kan også tilbyde at ringe jer op uden for vores normale åbningstid, hvis det passer jer bedre.