Sydvestirland – 10 dages Togrejse

Tag på en skøn togrejse til det smukke sydvestlige Irland! I stiger ombord på toget i Dublin og kan undervejs se de mageløst smukke landskaber glide forbi. Denne togrejse starter og slutter i Dublin og går til Cork, Killarney, Limerick og Dublin.

I oplever en masse spændende ting, lige fra to endagsture på Ring of Kerry og Dingle Halvøen til besøg på English Market i Cork og et whiskey destilleri.


Turen inkluderer:

  • 9 overnatninger på gode 4* hoteller (de kan opgraderes til 5*)
  • 9 x morgenmad
  • Transfer fra Dublin Airport til jeres hotel i Dublin og retur.
  • Togbilletter
  • Rundvisning og smagning på whiskey destilleri – eller sightseeingtur i dobbeltdækkerbus med afternoon tea
  • Guidet tur til fods med en lokal historiker i Cobh
  • Besøg på Cobh Heritage Centre
  • Sightseeingtur på Dingle Halvøen
  • Sightseeingtur på Ring of Kerry
  • 3 nætter i Dublin
  • 3 nætter i Cork
  • 3 nætter i Killarney

Prisen inkluderer ikke flybilletter, men dem bestiller vi selvfølgelig også gerne.

Priser er i DKK pr. pers.

Periodepr. person i delt dobbeltværelsepr. person i enkeltværelse
2025: 1 jul - 31 augfra kr. 17.900Få et tilbud
2025: 1 - 30 sepfra kr. 17.200Få et tilbud
2025: 1 - 31 oktfra kr. 15.500Få et tilbud
2025: 1 - 30 novfra kr. 14.500Få et tilbud

Rejsebeskrivelse

 

Dag 1: Ankomst til Dublin

Ankomst til Dublin Airport. Privat transfer til jeres hotel.
I bor på et godt 4* hotel midt i byen og kan nyde resten af dagen på egen hånd. Besøg f.eks. det flotte Trinity College eller måske en tur i Irish Whiskey Museum?

Overnatning i Dublin.


Dag 2: Cork

Jeres tog afgår fra Dublin Heuston Station. I kører sydpå mod Cork og kan nyde udsigten undervejs. Ved ankomsten til Cork City, og når I har fundet jer til rette på jeres hotel, har I mulighed for at kigge nærmere på den historiske by, der er er Irlands næststørste.
Cork ligger ved floden Lee og en smuk blanding af historiske bygninger, moderne kultur og livlige gader og små stræder, fyldt med caféer, pubber, restauranter og uafhængige butikker.

Overnatning i Cork.


Dag 3: Cork & Cobh

I kører med tog til den charmerende havneby Cobh, hvor I får en kort guidet tur til fods med en lokal historiker. Cobh var udskibnings by for 2,5 million af de i alt 6 millioner irere, der emigrerede til Nordamerika mellem 1848 og 1950.
I besøger derpå Cobh Heritage Centre, der har en imponerende fortælling om byens historie. Det var også i Cobh, at Titanic lagde til for sidste gang i april 1912, inden dets skæbnesvangre rejse. Titanic Experience’s interaktive udstilling tager jer med på en bevægende rejse gennem nogle af passagerernes historier.
Det er også muligt at tage en kort bådtur til den tidligere fængselsø, Spike Island, som ofte kaldes “Irlands Alcatraz”. Her får man spændende rundvisninger, der fortæller om øens historie som kloster, fæstning og fængsel.

Overnatning i Cork.


Dag 4: Sightseeing i Cork

Brug dagen på at udforske Cork. Besøg Shandon Bells & St. Anne’s Church. Det er muligt at klatre op i tårnet og ringe med kirkeklokkerne, mens I nyder en fantastisk panoramaudsigt over Cork. St. Fin Barre’s Cathedral er en imponerende gotisk katedral med detaljerede skulpturer og farverige glasmosaikker – et must-see for arkitektur interesserede.
Cork City Gaol kan også besøges. Det var tidligere et fængsel, men er nu museum. Her får I et spændende indblik i, hvordan livet var for fangerne i det 19. århundrede.
En tur rundt i det livlige English Market, der er et af Europas ældste overdækkede markeder (åbnet i 1788), er et must., når man er i Cork. Det er et kulinarisk mekka for alle, der kan lide at købe de bedste lokale delikatesser.

Overnatning i Cork.


Dag 5: Cork til Killarney

I fortsætter jeres togrejse til Killarney, der ligger ved bredden af Lough Leane i County Kerry.
Derpå kan I tilbringe resten af dagen i Killarney med dens små butikker og talrige pubber.

Overnatning i Killarney.


Dag 6: Éndagstur til Ring of Kerry

I skal på en spændende éndagstur til Ring of Kerry, hvor I vil opleve alt fra de dramatiske klipper ved Kerry Cliffs til de rolige, spejlblanke søer i Killarney National Park. Ruten er en oplevelse for alle sanser.
Undervejs kommer I igennem hyggelige byer som Kenmare og Cahersiveen, hvor man kan finde lokale pubber og smage på områdets kulinariske specialiteter. Turen byder også på historiske seværdigheder, som de gamle stencirkler ved Staigue Fort, Muckross House, samt middelalderlige slotte og klostre. Udsigten fra steder som Ladies View og Moll’s Gap tager bogstaveligt talt pusten fra en, og det smukke landskab varierer fra dramatiske kyststrækninger med vilde bølger til frodige grønne dale og tætte skove.
Ring of Kerry er også hjemsted for et rigt dyreliv, herunder den sjældne hvidehalede ørn og den irske røde hjort.

Overnatning i Killarney.

 


Dag 7: Éndagstur til Dingle Halvøens vilde Atlanterhavskyst

I skal på en tur med minibus fra Killarney til Dingle Halvøen, der er beliggende på Irlands vestkyst, og den er et af Irlands mest betagende og uberørte områder. Den byder på dramatiske landskaber, hvor høje klipper møder Atlanterhavets dybblå bølger, pragtfulde strande og bløde, grønne bakker strækker sig, så langt øjet rækker. I kører langs Slea Head, der er landets flotteste ruter. Små, charmerende landsbyer ligger spredt langs kysten, som f.eks. den livlige og farverige Dingle by, hvor I har et par timer til rådighed. I kan slentre ned ad gaderne og nyde friskfanget seafood, besøge det lokale whiskey destilleri eller en lokal pub.
Dingle Halvøen byder på en unik blanding af traditionel irsk kultur og varme, gæstfri mennesker.
Se Gallarus Oratory der er en lille stenkirke, der menes at stamme fra det 7. eller 8. århundrede. Den er bygget udelukkende af tørmurede sten, uden brug af mørtel – og alligevel står den stadig næsten intakt efter over 1.000 år.

Overnatning i Killarney.


Dag 8: Killarney til Dublin

Togrejsen fører jer tilbage til Dublin, hvor I kan nyde resten af dagen i den irske hovedstad.
Om aftenen er det spændende at besøge én eller flere af byens mange hyggelige pubber, f.eks. i Temple Bar området.
Det er også muligt at opleve en aften med et irsk show med sang, dans og musik samt en 3-retters middag (kan tilkøbes).

Overnatning i Dublin.

 


Dag 9: Dublin - Sightseeing

Dagen bruges på at udforske Dublin.
I jeres program er inkluderet en rundvisning og whiskey tasting på et et spændende whiskey destilleri, der har til huse i en nedlagt kirke.
– Eller tag på en sightseeingtur i dobbeltdækkerbus med afternoon tea.

Vi arrangerer gerne besøg på Guinness, Irish Whiskey Museum, en sightseeingtur i dobbeltdækkerbus hvor I drikker afternoon tea, besøg på vikingemuseet Dublinia m.m. eller besøg EPIC – The Irish Emigration Museum i Dublins Docklands. Dette interaktive museum fortæller om hvordan 10 millioner irske emigranter influerede og skabte andre områder af verden

Overnatning i Dublin.

 

 


Dag 10: Dublin & Hjemrejse

Sidste dag i Irland. I kan eventuelt nå at shoppe lidt eller besøge et af Dublins mange spændende museer.
Der er inkluderet en privat transfer fra jeres hotel til Dublin Airport.

Turen kan forlænges med ekstra nætter.


Kontakt os

Kontakt os ved at ringe til os på  +45 4971 8037

I er også meget velkomne til at udfylde nedenstående formular, så kontakter vi jer, så vi sammen kan sammensætte den helt rigtige rejse til jer.

I kan ikke bestille vores rejser online, da rejserne tilpasses vores kunders ønsker.

Åbningstider
Mandag – torsdag kl. 9:00 – 17:00.
Fredag: kl. 09:00 – 16:30.
Lørdag & søndag: Vi er ofte til at få fat i på tlf. – så ring til os. Ellers læg en besked, så ringer vi tilbage.

Vi kan også tilbyde at ringe jer op uden for vores normale åbningstid, hvis det passer jer bedre.

Travel's Easy - Susanne Bøgvad AubertinKontakt: Susanne Bøgvad Aubertin