Romantisk Herregårdsferie – 9 dage kør-selv

En dejlig rundrejse hvor I besøger nogle af Skotlands smukkeste områder. I bor godt på nogle charmerende og hyggelige manor houses og hoteller.

Kør-selv ferien bringer jer bl.a. til det skotske højland med masser af bjerge og uovertruffen flot natur. I besøger Inverness, også kaldet "Højlandets Hovedstad" og kører sydpå langs med Loch Ness til Fort William og senere gennem de betagende landskaber i Trossachs og sejler på Loch Lomond. Undervejs kan I beundre nogle af Skotlands mange fine slotte.
I slutter af i Glasgow, der byder på mange spændende oplevelser, masser af shoppingmuligheder og gode restauranter.


  • 1 nat i Edinburgh
  • 2 nætter i Aberdeenshire
  • 1 nat i Inverness området
  • 1 nat i Fort William området
  • 1 nat i Loch Lomond området
  • 2 nætter i Glasgow

Turen inkluderer:

  • 8 overnatninger på dejlige 4* manor houses/ slotshoteller/ hoteller
  • 8 x morgenmad
  • Sejltur på Loch Lomond (maj – sep.)

Turen kan forlænges, og vi kan ændre alle overnatningerne til 5* hoteller – mod tillæg.

Flybilletter bestiller vi også gerne.

Vi booker også billeje – alm. bil eller luksusbil (kan også arrangeres med privatchauffør).

Denne tur er også velegnet til mindre grupper. Kontakt os for et tilbud.

Priser er i DKK pr. person.
4* Hoteller

PeriodeDobbeltværelseEnkeltværelse
2024: 1 feb - 31 marfra kr. 13.900Få et tilbud
2024: 1 apr - 31 majfra kr. 14.600Få et tilbud
2024: 1 - 31 jun fra kr. 14.900Få et tilbud
2024: 1 - 31 julfra kr. 15.700Få et tilbud
2024: 1 - 31 augfra kr. 16.700Få et tilbud
2024: 1 sep - 31 oktfra kr. 15.700Få et tilbud
2024: 1 nov - 31 decfra kr. 14.100Få et tilbud

Rejsebeskrivelse

Dag 1: Edinburgh

Ankomst til Edinburgh Airport.
Tag til Edinburgh og nyd den smukke by. Man bør gå en tur gennem den gamle bydel, der er fuld af historie. Der er den brostensbelagte High Street, der engang var center for alle byens aktiviteter. I kommer forbi St. Giles Cathedral og City Chambers på the Royal Mile, der går fra Edinburgh Castle til paladset Holyrood Castle. Edinburgh har et væld af gode restauranter, cafeer, barer, pubber m.m.

Overnatning i Edinburgh.


Dag 2: Perth & Royal Deeside

Forlad Edinburgh og kør via Forth Estuary over den imponerende bro mod Perth. Byen var engang hovedstad i Skotland og er beliggende ved Tay Floden.
Besøg Scone Palace der været ejet af samme familie i 400 år. Slottet har bl.a. en stor samling af antikviteter, især porcelæn, elfenben og gobeliner.
Fortsæt nordpå gennem Blairgowie, the Devil’s Elbow og Spittal of Glenshee til Braemar i Royal Deeside.
Se Cratie Church hvor den kongelige familie går til søndagsgudstjeneste, når de opholder sig på det nærliggende Balmoral Castle. Slottet kan besøges, når kongefamilien ikke er der.

Overnatning i Aberdeenshire.


Dag 3: Banff, Pennan & whiskydestilleri

Kør op til nordkysten og mod øst til Banff og derpå til Macduff. Der ligger bl.a. Macduff Marine Aquarium.
Tag videre langs nordkysten til den lillebitte landsby Pennan, som mange vil huske fra filmen ”Local Hero”. Folk valfarter dertil fra hele verden for at stå i den røde telefonboks, der optræder i filmen.
Om eftermiddagen kan I besøge også et whiskydestilleri og få en rundvisning og en smagning.
Alternativt kan I besøge “Granitbyen” Aberdeen eller nogle af områdets mange flotte slotte, f.eks. Craigievar Castle.
Tilbage til jeres hotel hvor I kan nyde aftenen.

Overnatning i Aberdeenshire.


Dag 4: Cairngorm Mountains, Elgin, Nairn & Cawdor Castle

Kør nordpå til Elgin til et besøg ved ruinerne af den fantastiske middelalderkatedral. I byen er der desuden et cashmere center, og man kan se de gamle restaurerede spinderier. Turen fortsætter langs Moray Firth til Nairn. Den er kendt for sine hvide sandstrande og gode golfbaner.
Herfra videre mod Inverness til et besøg på Cawdor Castle, der er omgivet af en smuk park. Slottet er berømt for sin rolle i Shakespeare’s Macbeth, der var Lensmand der, og det et af de steder, der er blevet brugt som lokalitet for Duncans mord. Slottet blev dog bygget mange år efter begivenhederne i stykket.

Overnatning i Inverness – området.


Dag 5: Loch Ness, Ben Nevis, Fort William & Glencoe

Følg vejen sydpå langs den berømte Loch Ness. Den er næsten 40 km lang, meget dyb og enhver har hørt om uhyret, “Nessie”. I besøger også Urquhart Castle der ligger ud til Loch Ness, lige i nærheden af Drumnadrochit. Det er derfra, man har fleste beretninger fra folk, der siger, de har set det berømte uhyre “Nessie”.
Undervejs er det muligt at se Loch Ness Museet og at tage en sejltur på søen. I passerer også Caledonian Canal, og de to næste søer i kanalen, Loch Oich og Loch Lochry.
Derfra til højlands-byen Fort William, der ligger smukt ved foden af Storbritanniens højeste bjerg, Ben Nevis (1344 m).

Overnatning i Fort William – området.


Dag 6: Glencoe & Loch Lomond

Forlad Fort William og se det fantastiske område i den dramatiske dal i Glencoe. Det var her den tragiske og forræderiske massakre på McDonald Klanen fandt sted.
Der ligger også Glencoe Visitor Centre. I kører ved foden af nogle høje dramatiske bjerge, akkurat som i James Bond filmen ”Skyfall”. Det er ret flot.
Nyd turen gennem Loch Lomond & Trossachs National Park. Trossachs kaldes “Gateway to the Highlands”.
I kører langs med Loch Lomond, der nok er en af de smukkeste søer i Skotland. Undervejs kan I standse i landsbyen Luss, der er en af de kønneste i  midten af Skotland.

Overnatning i Loch Lomond området.


Dag 7: Sejltur på Loch Lomond, Dumbarton Castle & Glasgow

Start dagen med en 2-timers skøn sejltur på Loch Lomond (maj – sep) med start i Balloch.
I kan besøge Dumbarton Castle, der ligger i ved Clyde floden i Dumbarton, der engang var Skotlands hovedstad. Slottet står meget spektakulært på en 350 millioner år gammel udslukt vulkan.
Derpå videre mod Glasgow hvor I kan nyde aftenen.

Overnatning i Glasgow.


Dag 8: Sightseeing i Glasgow

Nyd dagen i Glasgow. Besøg f.eks. Kelvingrove Art Gallery and Museum der huser en af Europas største kunstsamlinger. Der er masser af andre muligheder som Botanisk Have, Glasgow Cathedral, Gallery of Modern Art, Riverside Museum, besøg et bryggeri eller tag på en sejltur på Clyde Floden. Eller hvad med at forkæle jer selv med en dejlig afternoon tea eller spa behandling om eftermiddagen?
Byen byder på et væld af restauranter, cafeer og barer og er tillige en af Storbritanniens bedste shoppingbyer.

Overnatning i Glasgow.


Dag 9: Hjemrejse

I kører fra Glasgow direkte til Edinburgh Airport.

Turen kan forlænges med ekstra nætter.


Kontakt os

Kontakt os ved at ringe til os på  +45 4971 8037

I er også meget velkomne til at udfylde nedenstående formular, så kontakter vi jer, så vi sammen kan sammensætte den helt rigtige rejse til jer.

I kan ikke bestille vores rejser online, da rejserne tilpasses vores kunders ønsker.

Åbningstider
Mandag – torsdag kl. 9:00 – 17:00.
Fredag: kl. 09:00 – 16:30.
Lørdag & søndag: Vi er ofte til at få fat i på tlf. – så ring til os. Ellers læg en besked, så ringer vi tilbage.

Vi kan også tilbyde at ringe jer op uden for vores normale åbningstid, hvis det passer jer bedre.

Travel's Easy - Susanne Bøgvad AubertinKontakt: Susanne Bøgvad Aubertin