Grand Tour of Ireland – 9 dage med luksustoget Belmond Grand Hibernian

En luksus togrejse der er en oplevelse for livet! Stig ombord på det elegante tog Belmond Grand Hibernian og se de mageløst smukke landskaber glide forbi.

Nyd den ypperlige service, restaurantvognenes mad i verdensklasse, jeres egen lækkert indrettede kupé, observationsvognens bløde lænestole, irsk whiskey, historier og lokale legender.
Denne vidunderlige luksustogrejse starter og slutter i Dublin og går til Cork, Killarney, Limerick, Galway og Westport. I besøger en masse spændende seværdigheder bl.a. 2 whiskeydestillerier, Connemara National Park, Cliffs of Moher, Titanic i Belfast og Giant’s Causeway. 
Se sheep dogs i aktion og meget mere.


Turen inkluderer:

  • 2 overnatninger på godt 4* hotel i Dublin (det kan opgraderes til 5*)
  • 6 overnatninger på luksustoget Belmond Grand Hibernian i lækker togkupé med eget bad og toilet
  • Transfer fra Dublin Airport til hotel i Dublin og retur.
  • Alle måltider på togturen (2-retters frokost og 4-retters middag)
  • Alle drikkevarer på togturen
  • 24-timers steward service
  • Privat rundvisning på Jameson Whiskey
  • Smagsprøver på det engelske marked i Cork
  • Tur i hestevogn og en bådtur ved Killarney
  • Besøg på Hillsborough Castle, Westport House & Irish Emmigration Museum
  • Udflugter til Cliffs of Moher eller en irsk farm.
  • Underholdning ombord på toget

Prisen inkluderer ikke:

  • Flybilletter og evt. ekstra overnatninger i Dublin, men det bestiller vi også gerne.

Priser er i DKK pr. person

Periodepr. person i delt Double/Twin Cabinpr. person i Double/Twin Cabin for 1 person
2020: 18 majfra kr. 74.050fra kr. 115.800
2020: 1 jun, 15 junfra kr. 74.150fra kr. 115.900
2020: 13 jul, 20 julfra kr. 74.050fra kr. 115.800
2020: 3 aug, 17 aug, 24 aug, 31 augfra kr. 74.050fra kr. 118.800
2020: 7 sepfra kr. 74.150fra kr. 115.900

Rejsebeskrivelse

 

Dag 1: Ankomst til Dublin

Ankomst til Dublin Airport. Privat transfer til jeres hotel.
I bor på et godt 4* hotel midt i byen og kan nyde resten af dagen på egen hånd. Besøg f.eks. det flotte Trinity College eller måske en tur i Irish Whiskey Museum?


Dag 2: Cork, Cobh & Charleville

Jeres flotte tog afgår fra Dublin Heuston Station først på eftermiddagen. I modtages og møder togets train manager i observationsvognen til et glas velkomst champagne. I vises til rette i jeres hyggelige kupéer. I får derpå serveret en lækker irsk afternoon tea, imens I kører sydpå mod Cork og kan nyde udsigten.
Ved ankomsten til Cork køres I til Cobh til en kort tur til fods med en lokal historiker. Havnebyen Cobh var udskibningsby for 2,5 million af de 6 millioner irere, der emigrerede til Nordamerika mellem 1848 og 1950. Jeres tur slutter i Cobh Heritage Centre, der har en imponerende udstilling om byens historie. Det var også i Cobh Titanic lagde til for sidste gang i april 1912, inden dets skæbnesvangre rejse.
I vender tilbage til Belmond Grand Hibernian i Cork, hvor I kan nyde den første middag i togets elegante spisevogne, Wexford og Sligo, imens I kører mod nord til Charleville, hvor det stopper natten over. Efter middagen kan I nyde kaffe og likør i observationsvognen sammen med jeres rejsefæller.

 


Dag 3: Cork, Whiskey & Killarney

Efter en lækker morgenmad køres I til Cork City, hvor der er mulighed for at vælge aktivitet. Der er mulighed for at slutte jer til jeres vært og en lokal guide til vandretur gennem den historiske by. Se de små stræder, de vigtigste seværdigheder og besøg det livlige engelske marked. Det er et kulinarisk mekka for alle, der kan lide at købe de bedste lokale delikatesser.
Alternativt kan I få mere at vide om den komplekse proces, det er at fremstille irsk whiskey på det verdeensberømte Jameson Distillery i Midleton. I ser Master Distiller’s Cottage, og kan nyde en demonstration af, hvordan de laver whiskeytønder. I slutter med en smagsprøve på en speciel Midleton whiskey.
Tilbage til frokost ombord på toget, alt imens I fortsætter til Killarney, der ligger ved bredden af Lough Leane i County Kerry. Derfra skal I køre en tur i hestevogn gennem Killarney National Park til det gamle Park Ross Castle. Bagefter er det tid til en flot bådtur på Loch Leane, hvor I kan høre om de mange legender om søen.
Derpå kan I enten returnere til toget eller tilbringe lidt tid i Killarney med dens små butikker og talrige pubber. I tager derpå tilbage til jeres dejlige tog, hvorefter der er drinks og canapéer, inden den lækre middag serveres. Aftenen rundes af med underholdning i observationsvognen.


Dag 4: Galway City, Sheepdogs & Cliffs of Moher

Stå op og nyd den dejlige morgenmad der serveres in the observationsvognen, imens toget kører mod nord i retning mod Galway, der ligger smukt hvor floden Corrib møder Atlanterhavet. Her får I 3 valgmuligheder:
1) I kan få et indblik i det irske landmandsliv hos en lokal farmer der demonstrerer med sine sheep dogs og fortæller historier der relaterer til livet på landet. Bagefter er der te og scones. Derefter et besøg på det maleriske Dunguaire Castle ved Galway Bay og så retur til Galway hvor I kan se jer om i byen.
2) Eller I kan vælge at tage med på en bustur til de dramatiske Cliffs of Moher, der rejser sig højt over det glitrende Atlanterhav. På en klar dag kan man se Aran Øerne og Twelve Bens Mountains i Connemara i det fjerne. Gå ikke glip af stedets Visitor Centre hvor I kan få noget at vide om geologien og dyrelivet i dette smukke klippefyldte område.
3) Sidste mulighed er at tilbringe hele eftermiddagen i Galway, hvor I sammen med en lokal guide går rundt i denne “City of Tribes”, som den kaldes fordi den i århundreder blev drevet af 14 købmandsfamilier. Senere kan I udforske byens latinerkvartér med det gamle Eyre Square, et hav af butikker, kunstgallerier og traditionelle pubber, mange med live musik og dans.
Bussen kører jer tilbage til Belmond Grand Hebernian i god tid til drinks og canapéer, før aftenens middag bliver serveret i toget, der kører til Athlone ved Shannon Floden i hjertet af Irland, hvor I stopper natten over. Efter middagen kan I se frem til aftenens underholdning i observationsvognen hvor I kan slappe af med kaffen og nyde en drink eller to.

 


Dag 5: Athlone, Westport & Roscommon

Slap af og nyd morgenmaden imens toget snor sig gennem landskabet mod Westport ved vestkysten i County Mayo. Her venter en spændende dag fuld af aktiviteter. Første stop er på National Museum of Ireland – Country Life. Museet giver jer et indblik i den irske landbefolknings liv i perioden mellem 1850 og 1950, med flotte opstillinger der omhandler jorddyrkning, fiskeri, håndværk, skikke og beklædning.
En god frokost serveres i en lokal taverna, inden I besøger Westport House, der er et af landets fineste huse med flot interiør der er over 350 år gammelt. Huset er bygget på fundamentet af et af de mange slotte, der tilhørte Grace O’Malley, Piratdronningen af Connacht. Hun herskede over landet og havet omkring ejendommen. Grace’s fangehuller kan stadig ses i husets kælder. Clew Bay, Atlanterhavet og Irelands hellige bjerg, Croagh Patrick, der ses i det fjerne, danner en idyllisk baggrund. I kan også gå tur i den skønne park.
Der vil også være tid til at besøge Westports travle georgianske bycenter med dens flod, promenade og små butikker, inden I vender tilbage til toget. Der serveres cocktails and canapéer inden turens sidste middag imens I kører mod øst til Roscommon. I observationsvognen kan I bagefter nyde drinks og underholdning, før I trækker jer tilbage til jeres dejlige sovekupé.


Dag 6: Dublin Sightseeing, Belfast, Hillsborough Castle & Underholdning

Rejsen fører jer tilbage til Dublin, hvor I tager med på en tur til EPIC – The Irish Emigation Museum i Dublins Docklands, inden det åbner for publikum. Dette interaktive fortæller om hvordan 10 millioner irske emmigranter influerede og skabte andre områder af verden. jeres tur slutter med en snak om gener og lidt morgen-forfriskninger. St Patrick’s Cathedral og det livlige Temple Bar område.
I slutter jer atter til Belmond Grand Hibernian toget, hvor nye passagerer er kommet til. Mød dem i observationsvognen til et glas champagne og lidt snacks. Der er afgang mod Belfast i Nordirland. Toget kører langs østkysten imens frokosten serveres i de elegante spisevogne, Wexford og Sligo, der er opkaldt efter to irske counties.
Vel ankommet til Belfast skal I besøge Hillsborough Castle, der er Dronning Elisabeth II’s officielle residens i Nordirand. Det er siden 1922 blevet brugt af den kongelige familie under deres besøg. Det majestætiske og flotte country house har også en vidunderlig park. I får serveret forfriskninger og canapéer i the Drawing room.
I vender tilbage til jeres tog og spiser en lækker middag ombord, imens I kører mod Dundalk i County Louth. Derefter er der livlig underholdning i observationsvognen, hvor I kan nyde kaffen og en drink eller to.


Dag 7: Dundalk – Kilkenny - Bagenalstown

Vågn op til endnu en dejlig dag og få serveret lækker wienerbrød i observationsvognen, imens landskaberne glider forbi på vej sydover. Læn jer tilbage og nyd udsigten. Der serveres brunch inden ankomsten til Waterford på Irlands sydøstlige kyst. Byen blev grundlagt af vikinger år 914 efter kristus.
Denne eftermiddag kan I opleve Kilkennys mange historiske attraktioner. Besøg Butler House ved Kilkenny Castle der ligger i byen hjerte. Jeres guide viser jer rundt i centrum med dens middelalder Mile museum der ligger i en gammel kirke med 800 års historie. I drikker afternoon tea på Butler House. Hvis tiden tillader kan I kigge indenfor i Kilkenny Castle, St Canice’s Cathedral, National Design & Craft Gallery eller Black Abbey – eller blot vandre en tur langs kanalen og gennem de små brostensbelagte stræder med butikker og pubber.
Tilbage på Belmond Grand Hibernian er der drinks og canapéer, inden der serveres en dejlig afskedsmiddag, efterfulgt af traditionel irsk optræden i observationsvognen.


Dag 8: Dublin & Sightseeing

Efter en god nats søvn kan I nyde den sidste morgenmad ombord, imens toget kører mod Dublin.
I kan nyde resten af dagen på egen hånd. Vi arrangere gerne besøg på Guinness, et whiskydestilleri, en sightseeingtur i dobbeltdækkerbus hvor I drikker afternoon tea, besøg på vinkingemuseet Dublinia m.m.

I overnatter på et godt 4* hotel i den irske hovedstad.

 


Dag 9: Dublin & Hjemrejse

Sidste dag i Irland. I kan eventuelt nå at shoppe lidt eller besøge et af Dublins mange spændende museer.
Der er inkluderet en privat transfer fra jeres hotel til Dublin Airport.

Turen kan forlænges med ekstra nætter.


Kontakt os

Kontakt os ved at ringe til os på  +45 4971 8037

I er også meget velkomne til at udfylde nedenstående formular, så kontakter vi jer, så vi sammen kan sammensætte den helt rigtige rejse til jer.

I kan ikke bestille vores rejser online, da rejserne tilpasses vores kunders ønsker.

Åbningstider
Mandag – torsdag kl. 9:00 – 17:00.
Fredag: kl. 09:00 – 16:30.
Lørdag & søndag: Vi er ofte til at få fat i på tlf. – så ring til os. Ellers læg en besked, så ringer vi tilbage.

Vi kan også tilbyde at ringe jer op uden for vores normale åbningstid, hvis det passer jer bedre.

Travel's Easy - Susanne Bøgvad AubertinKontakt: Susanne Bøgvad Aubertin