Sydøstenglands Slotte, Haver og Kyster – 3 dage med minibus

En smuk tur med historiske slotte, smukke haver og landskaber, flotte kyster og iblandet besøg i sydengelske byer.

I rejser til grevskabet Kent i det sydøstlige England. Med base i Canterbury vil I besøge steder som Leeds Castle, Rye, Sissinghurst, Dover, Sandwich og Whitstable. 
Undervejs er der besøg på en engelsk vingård, og I kan også smage lokal øl.


Pakken inkluderer:

  • 2 x overnatninger i Canterbury på B&B, 3* el. 4* hotel
  • 2 x morgenmad
  • Rundrejse i 16-sæders Mercedes minibus med professionel chauffør/ guide (engelsktalende).

Bemærk: Det må påregnes at vi booker min. 2 ekstra overnatninger i London (1 før og 1 efter turen).

Flybilletter bestiller vi også gerne.

Det er også muligt at kombinere denne tur med andre af vore ture.

Priser er i DKK pr. person

B&B / Guest House

Periodedobbeltværelse enkeltværelse
2019: fredage 14 jun – 12 jul
fredage 26 jul – 27 sep
fra kr. 3.250fra kr. 3.750
2019: fredage 4 – 25 oktfra kr. 2.950fra kr. 3.550
2019: fredage 1 nov – 13 decfra kr. 2.750fra kr. 3.250
2019: fredage 20 dec, 27 decfra kr. 2.950fra kr. 3.550
2020: fredag 3 janfra kr. 2.950fra kr. 3.550
2020: fredage 10 jan – 27 marfra kr. 2.750fra kr. 3.550

 

3* Hoteller 

Periodedobbeltværelse enkeltværelse
2019: fredage 14 jun – 12 jul
fredage 26 jul – 27 sep
fra kr. 3.750fra kr. 4.600
2019: fredage 4 – 25 oktfra kr. 3.550fra kr. 4.400
2019: fredage 1 nov – 13 decfra kr. 3.250fra kr. 4.100
2019: fredage 20 dec, 27 decfra kr. 3.550fra kr. 4.400
2020: fredag 3 janfra kr. 3.550fra kr. 4.400
2020: fredage 10 jan – 27 marfra kr. 3.250fra kr. 4.100

 

Ingen børn u. 5 år på denne rejse.

Rejsebeskrivelse

 

Dag 1: Afgang fra London, Leeds Castle og Canterbury

Kl. 09.00 er der afrejse fra London.
I kører mod sydøst og følger den gamle romervej Watling Street, der forbandt London med havnen i Dover og i sidste ende med selve Rom.
I besøger det betagende Leeds Castle, også kaldet “the loveliest castle in the world”. Dette majestætiske slot ligger delvist på en ø i floden Len, og er et af de mest elegante slotte i England. Det er omgivet af en stor park.
I begiver jer derpå længere ind i grevskabet Kent til jeres base de næste 2 nætter, Canterbury, med dens store imponerende katedral, som I vil have mulighed for at besøge på egen hånd.

Overnatning i Canterbury.


Dag 2: Dover, Walmer, Deal, Sandwich & Whitstable

Efter morgenmaden går turen til kysten til havnebyen Dover, hvor I kan gå langs de verdensberømte hvide klipper. De ligger ud mod Den Engelske Kanal, der adskiller Kent fra det europæiske fastland.
I kan se Dover Castle og går en kort tur gennem et skovområde bag slottet, hvor Louis Bleriot skrev historie i 1909. Han var den første, som fløj over Den Engelske Kanal.
Derefter tager I mod nord langs med kysten til byerne Walmer og Deal*. Det var der Julius Cæsar gik i land, da han ankom til Storbritannien år 55 f.Kr. Her kan I besøge Deal Castle eller Walmer Castle, spadsere langs med molen i Deal eller slappe af med en frokost i en af de mange restauranter og barer ved stranden.
Derefter kører I videre til Sandwich, der engang lå ved havet, men efterhånden har floden Great Stour fyldt området op med aflejringer, så byen er havnet længere og længere inde i landet.
Derpå kører I tilbage til Canterbury hvor I tilbringer resten af dagen.

*På ture fra april besøger I Dover Castle i stedet for Walmer og Deal.

Overnatning i Canterbury.


Dag 3: Rye, Biddenden Vineyards, Sissinghurst og London

I siger farvel til Canterbury og fortsætter sydpå ind i East Sussex til et kort besøg i middelalderbyen Rye, der i tidens løb har været hjemsted for alle mulige slags personer lige fra smuglere til royale og forfattere. Byen har mange smalle stræder og gyder.
I skal derefter et kort stykke nordpå til Biddenden Vineyards, der blev etableret i 1969 og nu fremstiller et fint udvalg af forskellig vin og cider. I har mulighed for at vandre rundt på stedet og høre mere om det unikke klima og de jordforhold, der gør det muligt at dyrke vin i denne del af Kent. I får også lov til at smage.
Næste stop er det berømte Sissinghurst Castle fra det 16.årh. Det er et forhenværende jagttårn, fængsel og manor house. I holder frokostpause der og har mulighed for at se haverne, slottet og det omkringliggende område. De farverige haver, der er designet af digteren Vita Sackville-West, betragtes som nogle af Englands fineste og har en formidabel flot udsigt over Weald of Kent, ned mod North Down Hills.
Derefter kører I tilbage til London, hvor I ankommer ca. kl. 19.00.

Der kan tilkøbes ekstra nætter i London.


Kontakt os

Kontakt os ved at ringe til os på  +45 4971 8037

I er også meget velkomne til at udfylde nedenstående formular, så kontakter vi jer, så vi sammen kan sammensætte den helt rigtige rejse til jer.

I kan ikke bestille vores rejser online, da rejserne tilpasses vores kunders ønsker.

Åbningstider
Mandag – torsdag kl. 9:00 – 17:00.
Fredag: kl. 09:00 – 16:30.
Lørdag & søndag: Vi er ofte til at få fat i på tlf. – så ring til os. Ellers læg en besked, så ringer vi tilbage.

Vi kan også tilbyde at ringe jer op uden for vores normale åbningstid, hvis det passer jer bedre.

Travel's Easy - Susanne Bøgvad AubertinKontakt: Susanne Bøgvad Aubertin