Britiske højdepunkter – St Andrews til Cornwall – 14 dage med bus

Denne busrundrejse er et sandt overflødighedshorn af oplevelser. I ser Wales, England og Skotland på samme rejse og nogle af Storbritanniens smukkeste landskaber og byer.

Busrejsen strækker sig fra det sydligste Cornwall til St Andrews på Skotlands østkyst. Glæd jer til mange spændende besøg bl.a. i Salisbury, Bath, Cardiff, Nordwales, Chester, Shrewsbury, St. Andrews, Edinburgh, York og London. Se Stonehenge, Windsor Castle, Shakespeare's fødested, Edinburgh Castle, skotsk aften, kør med et gammelt tog i Yorkshire og meget mere.


Pakken inkluderer:

  • Rundrejse med moderne komfortabel bus og engelsktalende turleder.
  • 13 overnatninger på gode 3* & 4* hoteller
  • 13 x morgenmad
  • 5 x middag på hoteller
  • 1 velkomstmiddag i Windsor
  • 1 middag og skotsk aften i Edinburgh
  • 1 middag på pub i Edinburgh
  • 1 middag på pub i York
  • Velkomstdrink
  • Sightseeingture i i Windsor, Shrewsbury, Chester, Conwy, Cardiff, St. Andrews, Whitby, Edinburgh og London
  • Togtur med damptog i Yorkshire Moors
  • Sightseeingtur m. bus i London

Entréer til:

  • Windsor Castle, Stonehenge, Lanhydrock House, de romerske bade i Bath, Cardiff Castle, Edinburgh Castle, York Minster, Shakespeare’s fødested og Tower of London.

Flybilletter er ikke inkluderet, men dem bestiller vi også gerne.

Priser er i DKK pr. person
Turen starter i Windsor

PeriodeDobbeltværelseEnkeltværelse
2024: 20 maj (small group - max. 26 personer) fra kr.45.000fra kr. 56.400
2024: 27 majfra kr. 38.300fra kr. 49.700
2024: 24 junfra kr. 40.400fra kr. 51.800
2024: 29 julfra kr. 39.600fra kr. 51.000
2024: 2 sep, 23 sepfra kr. 40.400fra kr. 51.800

Ingen børn u. 8 år på denne rejse.

Rejsebeskrivelse

 

Dag 1: Ankomst Windsor & sightseeing

Ankomst til jeres hotel i Windsor hvor I mødes med jeres turleder kl. 14.00. Et stenkast derfra ligger Windsor Castle, der er verdens største beboede slot og en af dronningens officielle residenser. Se de flotte State Apartments og slotsgården.
Om aftenen mødes I til en drink sammen med jeres turguide og rejsefæller, efterfulgt af en velkomstmiddag på hotellet. Bagefter er der en tur til fods rundt i den kompakte historiske by med en lokal guide.

Overnatning på Castle Hotel Windsor 4*, Windsor (eller tilsv.).


Dag 2: Stonehenge & Salisbury

I kører videre til Salisbury Plain til den forhistoriske og mystiske stencirkel Stonehenge. Hør mere om hvordan dette enorme monument blev bygget, formodentlig af primitive arbejdere. Bagefter besøger I Salisbury, en charmerende gammel by domineret af katedralen med Englands højeste spir.
Turen fortsætter til markedsbyen Tavistock, de ligger i Devon i udkanten af Dartmoor National Park.
Om aftenen er der middag på jeres hotel.

Overnatning på The Bedford Hotel 3*, Tavistock (eller tilsv.).


Dag 3: Bodmin Moor, Lanhydrock House, St. Michael's Mount & St. Ives

Dagen starter med en tur gennem de smukke landskaber i Bodmin Moor, hvor I stopper for at tage fotos ved Jamaica Inn, der blev berømt via Daphne du Maurier’s historie om smuglere. I skal også se det imponerende sen-victorianske country house, Lanhydrock House, med dets storslåede upstairs herskabsværelser og den mere jordnære downstairs verden, hvor tjenestefolkene hørte til.
Derpå kører I til den idylliske landsby Marazion, der ligger ved kysten med dejlige lange sandstrande. Herfra er der fin udsigt til St. Michael’s Mount, der gennem tiderne har været en vigtig pilgrimsdestination. Den flotte ø er den ideelle fotomulighed. I tager videre til den lille by St Ives hvor I bl.a. kan se de smukke sandstrande. Nyd tid på egen hånd inden I returnerer til jeres hotel. Aftenens middag er på egen hånd.

Overnatning på The Bedford Hotel 3*, Tavistock (eller tilsv.).


Dag 4: De Romerske Bade i Bath & Cardiff Castle

Turen går mod nord til spabyen Bath, der er kendt for sine varme kilder. Det var romerne, der startede det hele for næsten 2.000 år siden, og de blev igen vældigt populære i 1700-tallet. Se de vidunderlige velbevarede romerske bade. De varme mineralrigekilder springer stadig med deres helende vand.
I kører derpå ind i Wales til Cardiff, der er en af Europas yngste hovedstæder, og også hurtigst voksende. I får en sightseeingtur i byen.
I hjertet af byen, der kan dateres 2.000 år tilbage, skal I besøge Cardiff Castle. Se de eventyrlige lejligheder med flotte udsmykninger. Cardiff Castle stammer tilbage fra romertiden, men blev omdannet til et gotisk slot i det 19. årh. Middag på jeres hotel.

Overnatning på Hilton Cardiff Hotel 4*, Cardiff (eller tilsv.).


Dag 5: Brecon Beacons Nationalpark, Hay-on-Wye & Shrewsbury

Efter morgenmaden kører I op gennem de dejlige bakkede områder i Brecon Beacons National Park. I stopper i den lokale walisiske by Hay-on-Wye, der især er kendt for salg af second hand bøger. Her kan I kigge jer omkring.
I fortsætter nordpå gennem Shropshires bakkede landskaber til den idylliske by Shrewsbury, der ligger på den anden side af grænsen. Her kommer i på en bytur med byens vægter gennem de smalle gader, der omkranses af bindingsværkshuse. Hør om områdets historie.
Turen går derpå gennem Cheshire til jeres hotel i Chester.
I spiser middag på jeres hotel.

Overnatning på DoubleTree by Hilton Hotel & Spa 4*, Chester (eller tilsv.).


Dag 6: Nordwales & Chester

I tager atter tilbage til Wales og kører gennem Llangollen og Horseshoe Pass, hvorfra I kan nyde den flotte udsigt. Derpå besøger I en farm for at se hyrdehunde i aktion. Wales er som bekendt kendt for sine utallige får.
Næste stop er Conwy. Byen domineret af et kæmpestort slot. Gå en tur rundt i de idylliske gader og se Storbritanniens mindste hus.
Sidste destination er Chester hvor I får en guidet tur til fods gennem den gamle by med middelalderhuse i bindingsværk og en romersk bymur.
Derpå til jeres hotel, hvor I spiser middag.

Overnatning på DoubleTree by Hilton Hotel & Spa 4*, Chester (eller tilsv.).


Dag 7: Lake District & Skotsk Aften

Så kører bussen videre nordpå gennem det smukke Lake District, et område der inspirerede William Wordsworth’s poesi, og som mange også forbinder med forfatterinden Beatrix Potter og hendes børnebøger. I stopper i den hyggelige landsby Grasmere, hvor Wordsworth levede og ligger begravet.
Dagens næste bestemmelsessted er landsbyen Gretna Green, der ligger på den skotske side af grænsen mod England. Siden 1754 er unge engelske par taget over for at blive viet i Old Blacksmith’s Shop. Det er stadigvæk populært.
Ankomst til jeres hotel, der er beliggende i Edinburgh. På hotellet kan I se frem til en oplevelsesrig skotsk aften med middag og livlig musik.
(På afgange 1. til 15. august er middage ikke inkluderet).

Overnatning på Leonardo Royal Edinburgh Haymarket 4*, Edinburgh (eller tilsv.).


Dag 8: Edinburgh Castle og sightseeingtur

Dagen starter med en byrundtur med guide, hvor I ser den 200 år gamle “nye bydel” med dens lige gader og smukke huse, hvor mange forfattere og opfindere har boet gennem tiden. Den gamle bydel, Royal Mile, ligger på den højeste del af byen. Dens middelalderhuse står tæt sammen, nogle var engang helt op til 11 etager høje. På Edinburgh Castle kan I bl.a. se de skotske kronjuveler og Stone of Destiny. Derfra kan I nyde en fabelagtig flot udsigt med kig ud over hele Edinburgh.
Eftermiddagen er fri til at kigge på denne fantastiske by på egen hånd. Se nogle af de spændende museer, shop i de mange gode butikker, eller gå blot rundt og kig på de mange små gyder der strækker sig ud fra Royal Mile.
Middag denne aften er ikke inkluderet.
(På afgange 1. til 15. august er Edinburgh Tattoo inkluderet).

Overnatning på Leonardo Royal Edinburgh Haymarket 4*, Edinburgh (eller tilsv.).


Dag 9: Glamis Castle & St Andrews

I dag skal I se det smukke Glamis Castle, der er stedet hvor Shakespeare’s “Macbeth” udspiller sig. Slottet var også den afdøde dronningemoders barndomshjem. Det siges at være et af de slotte i Storbritannien, der er mest hjemsøgt af spøgelser. Det er fyldt med værdifulde møbler og genstande.
I kører derpå til St Andrews på østkysten. Den er Skotlands ældste universitetsby. Her kan I besøge British Golf Museum og se ruinerne af St Andrews Castle og den gamle katedral. I spiser frokost sammen med jeres rejsefæller. Der vil være tid til at kigge på byen bagefter.
I returnerer til Edinburgh, hvor spiser middag på egen hånd.

Overnatning på Leonardo Royal Edinburgh Haymarket 4*, Edinburgh (eller tilsv.).


Dag 10: Scottish Borders & York

Efter morgenmaden går turen sydover gennem de smukke landskaber i det skotske Borders område. I stopper i Melrose ved Abbotsford House, hvor forfatteren Sir Walter Scott engang boede. Han spille en stor rolle i den moderne tids popularitet af tartan-stoffet.
Derfra kører I videre ned gennem England til York. Resten af dagen har I tid til at opleve byen på egen hånd. Yorks gamle bymidte har små smalle brostensbelagte gader, især de charmerende Shambles, hvor de gamle middelalderhuse læner sig over gaderne, og nærmest rører hinanden. Besøg et af de charmerende tea rooms eller spændende gamle pubber. Her ligger også nogle fantastiske middelalderkirker.
Middag er ikke inkluderet denne aften.

Overnatning på Malmaison Hotel 4*, York (eller tilsv.).


Dag 11: Historisk Togtur & York Minster

Nyd en dejlig dag med besøg i fiskerbyen Whitby.
Se havnen der førhen var kendt for hvalfangst, men nu er en blomstrende fiskerihavn. Nyd at gå gennem byens snoede gader. Den dannede rammen for Bram Stoker’s “Dracula”. Jeres turleder vil tage jer på en tur rundt i byen.
Tilbage I York skal I på besøg i den store statelige York Minster med dens farvede vinduesglas og tårnene. Den er Nordeuropas største gotiske kirke.
Om aftenen er der middag på jeres hotel.

Middag og overnatning på Malmaison Hotel 4*, York (eller tilsv.).


Dag 12: Shakespeare's fødeby, Cotswolds & London

Fra York går turen til Stratford-upon-Avon, der er Shakespeare’s fødeby. 2016 var 400-året for hans død. Her skal I på en tur rundt i den smukke gamle by med dens mange sort/ hvide huse og butikker. I skal også se en udstilling om hans liv og arbejde, og huset han blev født i. Det er møbleret, som det ville have set ud på hans tid.
På vej sydpå kan I nyde synet af de skønne landskaber i Cotswolds, landsbyernes klippede hække og de skæve honninggule huse på vej til turens sidste destination, London.
Ankomst til London og jeres hotel. Nyd aftenen med en afskedsmiddag sammen med jeres rejsefæller.

Overnatning på Doubletree by Hilton London Victoria Hotel 4*, London (eller tilsv.).


Dag 13: Tower of London og sightseeing

Dagen byder på en sightseeingtur i London, hvor I kan se nogle af de berømte seværdigheder, såsom Piccadilly Circus, Nelson’s Column og løverne på Trafalgar Square, Westminster Abbey, Big Ben og Houses of Parliament.
Besøg det store Tower of London og se de uvurderlige kronjuveler, der bevogtes af de flotte beefeaters i tudor-uniformer og de sorte ravne.
I tilbringer resten af dagen og aftenen på egen hånd. Middag er ikke inkluderet.
Det er muligt at tilkøbe musicalbilletter.

Overnatning på Hilton London Kensington Hotel 4*, London (eller tilsv.).


Dag 14: Hjemrejse fra London Heathrow

Hvis I har tid inden jeres flyafgang, så er det oplagt at bruge formiddagen på at shoppe eller på et museumsbesøg.
Så er det tid til at sige farvel til England for denne gang.

Det er muligt at forlænge turen med ekstra overnatninger i London.

 


Kontakt os

Kontakt os ved at ringe til os på  +45 4971 8037

I er også meget velkomne til at udfylde nedenstående formular, så kontakter vi jer, så vi sammen kan sammensætte den helt rigtige rejse til jer.

I kan ikke bestille vores rejser online, da rejserne tilpasses vores kunders ønsker.

Åbningstider
Mandag – torsdag kl. 9:00 – 17:00.
Fredag: kl. 09:00 – 16:30.
Lørdag & søndag: Vi er ofte til at få fat i på tlf. – så ring til os. Ellers læg en besked, så ringer vi tilbage.

Vi kan også tilbyde at ringe jer op uden for vores normale åbningstid, hvis det passer jer bedre.

Travel's Easy - Susanne Bøgvad AubertinKontakt: Susanne Bøgvad Aubertin